‘Only Lovers Left Alive’ er en tom og kedelig fortælling om to elskende vampyrer.
Vampyrfilmen ’Only Lovers Left Alive’ er instrueret af Jim Jarmusch og har ellers fået ret god omtale – jeg er dog ikke særlig begejstret.
Historie
‘Only Lovers Left Alive’ handler om to vampyrer, Adam (Tom Hiddleston) og Eve (Tilda Swinton), som lever i det 21-århundrede. Adam er en deprimeret selvmorderisk indelukket musiker, som er træt af menneskene og føler de ødelægger verden. Han bor i et øde område i Detroit og gemmer sig for verden, også selvom hans musik er meget populær. Eve bor i den marokkanske by Tanger og hun hviler langt mere i sig selv.
Det er ikke helt let at være vampyr i vores tid – menneskenes blod er forurenet og man må opsøge hospitaler for at få rent blod.
Eve og Adam kan ikke længere klare at være skilt fra hinanden, og Eve rejser til Detroit så de kan være sammen. Her dukker Eves besværlige lillesøster, Ava (Mia Wasikowska), pludselig op og skaber problemer.
Historien er utrolig langsom, og der sker næsten ikke noget. Plottet fører ikke noget sted hen, der er ingen konflikter og ingen udvikling. For at være helt ærlig, så kan man se traileren, og så har man næsten set filmen.
Det er først når lillesøsteren Ava dukker op, at der sker en smule interessant, fordi hun er typisk ung, løssluppen og ikke helt til at styre. Samtidig viser hun faktisk følelser og er den eneste karakter man rigtig kan mærke. Men det er først en time inde i filmen, at lillesøsteren dukker op, så jeg når virkelig at kede mig. I den sidste halve time sker der derfor en smule, man kan se en lille konflikt, da der opstår et lille problem. De tager det dog ret stille og roligt og denne skygge af en konflikt og fremdrift fører aldrig rigtig til noget spændende eller interessant.
Samtalerne er lange og langsomme, og ofte taler de ikke rigtig om noget.
Filmen lægger ellers op til fede replikker og interessante samtaler, som virkelig får en til at tænke – men de kommer desværre aldrig.
Du skal heller ikke gå i biografen og håbe på at se en masse vampyraction, for det er der virkelig lidt af. De drikker blod fra glas, og bliver så ”høje” og falder lidt bagud og deres tænder kommer frem. Og så er der et par gange hvor de bliver lidt opmærksomme på nogle som bløder, dog uden noget drama. Det er næsten alt der er, så filmen er bestemt ingen vampyr-gyser. Det også svært at kalde filmen for et drama – for der er ikke meget drama eller konflikt i filmen.
Jeg kan heller ikke føle denne store kærlighedshistorie, som filmen trækker på – Ja de er ægtefolk og er stadig sammen efter flere århundreder, og holder af hinanden. Det fint, dejligt for dem, men det er ikke på en inspirerende eller rørende måde. Man føler aldrig selv at man bliver en del af deres historie.
Det kunne på mange punkter bare være en film om et par gamle kedelige mennesker – som bare har levet i rimelig lang tid, og ingen familie har.
Skuespil
Jeg synes ikke skuespillerne giver mig særlig meget. Jeg er normalt noget af en Tom Hiddleston fan, men er ikke på nogen måde begejstret. Meget af charmen er trukket ud af de ellers smukke og normalt charmerende skuespillere – og de skal da have ros for at kunne være i stand til netop dette, men det altså ikke positivt for filmen. Det er ikke skuespillernes skyld, for det jo ikke fordi de spiller dårligt – det bare fordi karakterne er så kedelige.
Visuelt
Filmen starter ud med at gøre mig vildt svimmel, ved at lade kameraet dreje rundt om sig selv i fugleperspektiv, i hvad føles som flere minutter. Det skal symbolisere en plade som kører rundt. De specielle virkemidler forsvinder dog hurtigt, og er der hovedsagligt kun i starten af filmen (ellers er det i hvert fald kun der, det er tydeligt nok til jeg lægger mærke til det). Det ville ellers matche sådan en mærkelig plotløs film meget godt, hvis de lagde meget vægt på det visuelle, men det gør de desværre ikke. Det visuelle er fint, men når plottet er så kedeligt, så skal der virkelig gøres noget ved de andre faktorer hvis filmen skal røre en.
Sceneriet i Tanger er dog utrolig flot. Der er snævre små brostenbelagte gader og gange med huse på hver side. Detroit er sørgelig, øde og grim – men det er jo også meningen, og det passer godt til Adam.
Musik og lydbillede
Der er meget fokus på musik i filmen – til tider for meget. Der er dog en del virkelig god og behagelig musik. Den eneste scene jeg blev rørt af, var netop på grund af musikken – en scene hvor en kvinde står på en bar og synger. Musikken er klart det bedste element i filmen, men dog ikke overvældende god.