Symbolikken er tyk i iranske Asghar Farhadis anden Oscarvinder, ’Sælgeren’, der er et både velskrevet, velspillet og vedkommende thrillerdrama med meget på hjerte – også selvom den ikke helt formår at ramme mit hjerte.
Jeg skal ikke afgøre, om det var af politiske årsager, at Asghar Farhadi vippede Maren Ades ’Toni Erdmann’ af pinden ved årets Oscaruddeling for bedste udenlandske film. Dog vil jeg bemærke, at selvom begge er absolut glimrende film, er der kun én af de to, hvorfra visse scener, og de følelser de fremkaldte, stadig sidder i mig – og det er ikke ’Sælgeren’.
Historie
’Sælgeren’ er et underspillet drama om et skuespillerpar, Rana og Emad, hvis forhold sættes på prøve, da Rana udsættes for et overfald. Emad sætter alt ind på at finde sin kones voldsmand, og her går der thriller i den – ikke en højspændt thriller i spurtende tempo gennem Teherans gader, men med omhyggeligt opbygget suspense. Handlingen spejles i parrets sceneopsætning af Arthur Millers skuespil ’En sælgers død’, hvor Emads karakter gennemgår samme fortvivlelse over ikke at kunne give sin kone, hvad han ønsker. At Farhadis manuskript blev kåret til det bedste på sidste års Cannes Festival, kan man sagtens forstå. Fortællingen er godt skruet sammen med en spændingskurve, der stiger langsomt og præcist, selvom den desværre ikke kommer helt i top.
At dramaet er underspillet bør ikke i sig selv være en hindring for at leve sig ind i historien, hvilket alligevel ikke helt lykkes for mig. Langt hen ad vejen sympatiserer jeg ganske vist med de to hovedkarakterer og er interesseret i at forstå deres følelser og handlinger, men filmen rammer mig bare aldrig helt. Det er bestemt en velfortalt historie med interessante problemstillinger, særligt givet at den foregår i Irans hovedstad, men det er bare ikke en film, der sætter nogen mindeværdige spor på følelsesregistret – i hvert fald ikke hos denne anmelder.
Skuespil
’Sælgeren’ er enormt velspillet. Hovedrolleindehaverne Taraneh Alidoosti og Shabab Hosseini brillerer begge og særligt overfor hinanden. Hosseini vandt da også prisen for bedste mandlige hovedrolle i Cannes, hvad man ikke kan bebrejde nogen jury for.
Visuelt
’Sælgeren’ er vældig flot filmet, ofte med rolige håndholdte bevægelser, hvad der særligt lægges mærke til, når der skiftes fra rum til rum. Der er intet bombastisk ved det visuelle, som Farhadi glædeligvis lader træde tilbage for fortællingen.
Musik og lydbillede
Det lydmæssige er der heller intet prangende over, men det fungerer, som det skal, når det skal.