Danny Boyle, der ud over den første ’Trainspotting’ (1996) også har instrueret bl.a. ’Slumdog Millionaire’ (2008) og ’127 timer’ (2010), står igen ved roret, når Renton, Spud, Sick Boy og Begbie vender tilbage i en velskruet efterfølger. Den ikoniske etter genfødes som et skarpt og brutalt, sorthumoristisk drama om de nu midaldrende mænd i hver deres livskrise.
Historie
20 år er gået siden Mark Renton (Ewan McGregor) stak af til Amsterdam med vennernes hårdt tjente penge. Nu vender han tilbage til Edinburgh og må stå til regnskab for sit forræderi og ikke mindst kæmpe for ikke at falde tilbage i gamle vaner af misbrug og kriminalitet.
‘T2 Trainspotting’ er mest af alt et velproduceret nostalgitrip for fans, men helt fortabt i sentimentale minder er den ikke. De fire mænd er ganske som vi husker dem, blot ældre og med mere skuffelse i udtrykket. Karakterudviklingen er ikke stor gennem filmen, men hvor Begbie er ligeså vanvittig som for 20 år siden, udvikler de tre andres venskab sig, og Renton og Sick Boy når da også frem til en vis selverkendelse. Det er dog Spuds karakter, der udfolder sig mest bemærkelsesværdigt i ’T2’, hvor han oven i købet kommer til at virke som en metakarakter, der lader til at være baseret på Irvine Welsh – forfatteren bag romanerne ’Trainspotting’ og ’Porno’, som de to film bygger på.
Som selvstændig film har ’T2’ ikke nok fortælling og drivkraft til at være noget, mange kommer helt op at ringe over, men som efterfølger til én af 90’ernes helt store kultklassikere, skuffer den ikke. Den er spækket med referencer til den første film, og den er båret af en kærlighed for karaktererne – derfor anbefaler jeg, at du ser eller genser ’Trainspotting’, før du kaster dig over denne udemærket fortsættelse.
Skuespil
Det er skønt at se de stadigt genkendelige Ewan McGregor, Jonny Lee Miller, Ewen Bremner og Robert Carlyle indtage de vante roller med samme ungdommelige ivrighed – nu tilsat en midtvejskriselig ensomhed. Om end der ikke er efterladt megen plads til dem, er både Spuds og Rentons gamle flammer ligeledes tilbage, igen glimrende spillet af Shirley Henderson og Kelly Macdonald. De får forfriskende selskab af en ny, kvindelig karakter, Veronika; en bulgarsk escortpige spillet af Anjela Nedyalkova, som alle mændene naturligvis har et godt øje til.
Visuelt
Boyle genbesøger nogle af de stiltræk, der er blevet kendetegnende for den første ’Trainspotting’, og filmen indeholder desuden lejlighedsvise flashbacks til nogle af de mest ikoniske scener, nærmest som en kærlig hilsen til alle fansene. Anthony Dod Mantle, der er uddannet fra Den Danske Filmskole og bl.a. har filmet ’Festen’ og ’Antichrist’, står bag det glimrende kameraarbejde, der både tæller idylliske naturbilleder og rå, barske barscener. Klipningen er knivskarp, og ganske som i etteren gøres der hyppigt brug af korte freeze frames midt i handlingen, hvilket inviterer til dybere indlevelse i momentet.
Musik og lydbillede
Det er få scener, der ikke er proppet med musik, og til tider kan det blive lige lovligt meget larm, men hvor mange andre film ville drukne helt i så meget musik, fungerer det faktisk langt hen ad vejen for ’T2 Trainspotting’. Det skyldes især en nøje udvalgt blanding af rockklassikere fra bl.a. Iggy Pop og Queen samt nyere hip hip-numre, der på hver sin måde styrker den pulserende stemning, filmen rummer.