Produktionsselskabet Blumhouse og Universal står igen sammen om et filmprojekt, og der står uhygge på menuen, nærmere bestemt en politisk centreret thriller.
Dermed forsøger de to selskaber at gentage succesen fra 2017, hvor ‘Get Out’, som var et indie-projekt med et lavt budget, blev hæderskronet og vandt adskillige fornemme filmpriser.
Det nye filmprojekt får titlen ‘The Hunt’ og berører den politiske scene og anspændte situation i USA mellem højre- og venstrefløjen.
Premieredatoen lader vente på sig, men mon ikke vi har endnu en lille genistreg i vente.