Tilbage d. 16. marts kunne vi her på Filmpuls.dk vise første trailer af den kommende animationsfilm fra ILLUMINATION STUDIOS ‘The Grinch’. På daværende tidspunkt havde vi ikke en officiel premieredato at fortælle, men det har vi nu. Filmen vises i de danske biografer op til julen fra d. 29. november og det ser lovende ud. Måske er det ikke den bedste reklame for julen, og så alligevel…
I den nye trailer får vi Grinchen og følgesvenden hunden Max at se mere i aktion. Filmens historie bliver antydet, da Grinchen fortæller, at han vil stjæle byens beboers jul. Vi får hørt Benedict Cumberbatch sprøde stemning meget mere som Grinchen og ILLUMINATION STUDIOS har, ud fra traileren at dømme, skabt nogle smukke animationer i et eventyrligt vinterlandskab.
Jeg er spændt og ser frem til mødet med Grinchen, i hvad der ser ud til at blive en vellykket animationsfilm.