I anledningen af at den originale ’Predator’ fra 1987 fylder 35 år kommer der her en anmeldelse, der vil tage stilling til, om den stadigvæk holder.
Hvad handler den om?
En gruppe barske soldater sendes på en hemmelig mission i mellem armerika.
De opdager dog snart, at de er truet af noget, der bestemt ikke er menneskeligt og som jager dem en efter en. Angsten spreder sig, for hvad kan man gøre mod en fjende, som man ikke kan se og som tilsyneladende er uovervindelig.
Kan jeg anbefale den?
OM JEG KAN!!!! Det her er efter min mening en af de absolut bedste actionfilm nogensinde. Da jeg for nyligt genså filmen, står denne påstand stadigvæk lysnende klar for mig.
Filmen kan bedst beskrives som en hybrid mellem ’Rambo 2’ og ’Alien’. Filmen starter som en standard actionfilm, hvor nogle soldater er på redningsmission i en jungle. Det går dog hurtigt op for en, at det her ikke bare er en traditionel actionfilm fra 80érne.
Manuskriptet er virkelig godt. Filmen kører i afsindigt højt tempo lige fra starten af, men det føles aldrig forhastet. Dette skyldes, at filmen er virkelig effektiv til at etablere hovedpersonerne. I løbet af de første 20 minutter er du investeret i samtlige hovedpersoner.
I første del af filmen er der en stor action scene, hvor det virkelig står klart, hvor dygtige at disse soldater er. De har hver sin funktion. Det er ikke kun Schwarzenegger der klarer ærterne; det er gruppen som helhed.
Manuskriptet tager lidt af en chance ved at lave et genre-skift. Fra at være et action-drøn bliver filmen nu til en slags slasher-gyser, hvor soldaterne dræbes en efter en. Men begge dele fungerer fremragende, men det kommer der lidt mere om senere.
De ellers så hårdføre soldater er oppe imod en fjende, som de ikke kan vinde over. Man kan virkelig mærke den tiltagende frygt i gruppen, da de indser, at lige meget hvad de gør, virker det ikke. Dette drama giver manuskriptet sig tid til at udfolde, samtidigt med at det imponerende tempo opretholdes.
Sammenspillet mellem skuespillerne er decideret fremragende. Hver soldat har en personlighed og yder forskelligartet modspil til Schwarzenegger. Man fornemmer virkelig venskabet og den oprigtige stærke kemi mellem karaktererne. Dette gør, at man virkelig føler noget for karaktererne og håber på, at de overlever den umulige kamp mod truslen udefra.
Det kan godt være, at Schwarzenegger aldrig bliver den store karakter skuespiller, men han brænder fuldstændig igennem i ’Predator’. Han har altså en karisma, der nærmest lyser ud af skærmen. Vil vove den påstand, at det er i den her rolle, hvor han spiller bedst i hele karrieren. Det er også en mere krævende rolle, end hvad han er vant til, fordi hans karakter, Dutch gennemgår en udvikling. Han starter som en macho action helt med høj cigarføring og ’one liners’ til at blive en mere menneskelig helt, der ikke ved, hvad han skal stille op mod sin modstander. Han kan altså ikke overvinde denne skurk med ren muskelkraft, men må ty til intelligens og teknisk snilde; lidt på samme måde som John McClane i ’Die Hard’. Det kunne nemt blive ufrivillig komisk, men det gør det ikke, fordi Schwarzenegger formår virkelig at lave en troværdig og intens fremstilling af en soldat, der frygter for sit liv.
Genreskiftet i filmen fungerer virkelig godt, dels fordi at man er investeret i karaktererne, men også fordi at filmen rent teknisk stadigvæk holder.
Den føromtalte action scene, der blev brugt til at etablere gruppen, er virkelig godt skruet sammen. Her går eksplosioner og ’one liners’ op i en højere enhed; præcis som man ville forvente i en Schwarzenegger-film. Det er helt befriende at se godt gammeldags stunt arbejde og lige netop derfor føles denne scene meget intens og medrivende.
De efterfølgende gyser-effekter holder ligeledes utroligt godt. Selv monsterkostumet er stadigvæk sejt og har klaret tidens tand. Man får stadigvæk et chok, når Predator’-monstret tager sin maske af. Her er der gjort brug af praktiske effekter og ikke halv sløje CGI-effekter.
Rent teknisk går alt op i en højere enhed. Kameraet er i sving hele tiden og kører rundt om vores stakkels soldater. De prøver, med angsten malet i deres blik, at sidde helt stille i håb om at fjenden ikke hører dem.
De visuelle effekter kombineret med kameraføringen gør, at man virkelig får følelsen af at være tilstede i junglen og at faren lurer inde bag ved træerne. Dette bidrager i den grad til intensiteten i filmen. Desuden er lyden er formidabel. De karakteristiske lyde fra ’Predator’-monstret, er med til at opbygge en spænding, da man dermed ved, at monstret er i nærheden. Lidt på samme måde ligesom kendingsmelodien fra ’Dødens Gab’ .
Har jeg så slet ikke noget dårligt at sige?
Ikke ret meget, men måske man skulle have undladt den første scene, hvor man ser et rumskib ankomme til jorden. I så fald havde man formentlig undret sig endnu mere over, hvad det er, som er efter vores hovedpersoner.
Enkelte effekter hvor man ser omgivelserne gennem ’Predator’-monstret point of view, er trods alt lidt dateret.
Selve meningen med den mission, der skal lokke vores gruppe tilbage i junglen, er lidt tynd.
Desuden måtte filmen godt være lidt længere, når den nu er så god.
Men ellers er det et vaskeægte macho mesterværk hvor alt går op i en højere enhed. Det er på papiret en b film, men i praksis er den så vel eksekveret, at det i min optik er et mesterværk….og ja den holder i den grad stadigvæk.