Liam Neeson er tilbage på bedste film noir vis, i ’A Walk Among the Tombstones’.
I starten af 90’erne skrev forfatteren Lawrence Block historien ’A Walk Among the Tombstones’, den tiende bog i bestsellerserien om privatdetektiven Mathew Scudder. En bogserie han begyndte på tilbage i 70’erne. Serien er så populær, at den er blevet trykt i over 40 år og udkommet på over 20 forskellige sprog. Populariteten er dog heller ikke gået ubemærket hen i Hollywood, hvor instruktøren Scott Frank (Minority Report, The Wolverine) har instrueret og skrevet manuskript.
Historie
Den tidligere politimand Matthew Scudder arbejder som lyssky privatdetektiv uden licens. Da en narkobaron hyrer ham til at opklare det brutale mord på sin kone, befinder Matthew sig pludselig på jagt mellem gravsten, hvor en lang række bortførte kvinder alle er blevet myrdet af samme koldblodige personer. Matthew begiver sig ud på en mission gennem New Yorks mørkeste gader for at finde frem til de skyldige, inden de slår ihjel igen.
Wikipedia: Film noir (fransk for “sort film”) er en filmgenre, der forbindes med kriminalfilm med en dyster og skæbnetung stemning, hvor filmens personer lever i en kynisk og usympatisk verden. Persongalleri kan eksempelvis være den hårdkogte detektiv, korrupte politifolk, den jaloux ægtemand, forsikringsagenter eller forfattere på vej til at gå i hundene. I mange af disse film har man siden 40’erne desuden også kunne genkende film-noir på det visuelle: detektiv i trenchcoat med kraven smørret op og regnfulde nætter.
Der er ingen tvivl om, at ’A Walk Among the Tombstones/Begravet i Fortiden’ er film-noir, når det er bedst. Detektiven er til stede med hans store frakke og kraven sat op, nætterne er regnfulde, New York er usympatisk, skæbnerne triste og ordensmagten er korrupt. Jeg har ikke selv læst bøgerne, men ’A Walk Among the Tombstones’ fungere også på det store lærred. Filmens tempo er langsom og man får tilpas tid til at lære karaktererne og deres triste skæbner at kende. Den er vellykket, troværdig og rammer film-noir stemningen perfekt. Godt manuskriptarbejde, instruktion og skuespil gør, at det er en film, der bare skal ses!
Skuespil
Liam Neeson var manden man havde i tankerne, da man skrev manuskriptet, og det kan ses på hans præstation. ’A Walk Among the Tombstones’ er i en helt anden boldgade end de mange actionfilm, som Liam har medvirket i på det seneste. Det er forfriskende at se Liam i en dramatisk rolle (igen), selvom han stadigvæk er rimelig badass. Liam Neeson udtaler, at han blev draget af Matthew Scudders ensomhed, som mindede ham om skandinaviske krimiromaner. Hvis du kender dine skandinaviske krimiromaner, og for den sags skyld krimiserier og film som ’Beck’ ’Wallander’ og lign., kan du nok finde mange ligheder mellem dem og Liams måde at fortolke detektiven på.
Dan Stevens (Downton Abbey) i rollen som Kenny Kristo, den hævngerrige enkemand/drug dealer, gør også god figur. Hans rolle er dejligt underspillet uden at fylde for meget. Det er værd at bemærke, at Stevens er en engelsk skuespiller, men ikke desto mindre er hans amerikanske accent spot on.
En præstation der også må nævnes er Brian ’Astro’ Bradley’s karakter TJ. TJ er en trist ung skæbne, som ikke tillader, at man får ondt af ham. Hvis Liams Scudder er ’Batman’, så er Bradleys TJ ’Robin’. Bradley, som er kendt fra den amerikanske version af X-factor, viser at han besidder et skuespillertalent, som gør, at han ikke virker malplaceret blandt de erfarne skuespillere. Han er både et komisk lyspunkt i filmen og filmens symbol på noget uskyldigt blandt alt det væmmelige.
For guds skyld kig aldrig på Astro’s mor!
Visuelt
’A Walk Among the Tombstones’ skiller sig på ingen måde ud visuelt. New Yorks gader danner ramme for historien, men byen er ikke fremhævet visuelt. Det er de regnfulde nætter i filmen der sætter den dystre stemning, i bedste film noir stil, men ellers er der ikke fokus på de visuelle virkemidler.
Musik og lydbillede
Lydsporet i ’A Walk Among the Tombstones’ underbygger den intense historie. Det er typisk detektivserie-temaer, som spilles svagt i hver scene og som bygges op i takt med at spændingen stiger. Og sådan er det hele vejen igennem filmen.
’A Walk Among the Tombstones’ har dog et hovedtema, som bruges i traileren og i rulleteksterne. Det er en coverversion af Soundgardens ’Black Hole Sun’, sunget af Nouela. Denne version af sangen passer så fint til filmen og forstærker på bedste vis den triste stemning.
Dystert!