Netflix’ nye islandske serie ’Katla’ er en blanding mellem science fiction og drama og landede på Netflix d. 17. juni. Skaberne bag serien er Sigurjón Kjartansson og Baltasar Kormákur. Sæsonen er på 8 episoder og lægger stærkt op til en 2. sæson. Men er det noget som folk vil se?
Hvad handler den om?
I den lille by ’Vik’ på Island er det 1 år siden at den underjordiske vulkan gik i udbrud, og nu begynder der at ske mærkelige ting. Folk som har været forsvundet og erklæret døde, begynder lige pludselig at dukke op i byen; nøgne og fuldstændig til dækket af aske. Der dukker også folk op, som ligner mennesker der stadig er i live og bor i Vik.
Vi følger en del forskellige personer og deres dobbeltgængere, som de prøver at finde ud af hvad der foregår i byen og hvorfor de her ting sker.
Kan jeg anbefale den?
Som udgangspunkt er det en udmærket første sæson. Det er et interessant plot og skuespiller præsentationerne er gode. Selvom folk tit kan blive skræmt lidt væk af serier som ikke foregår på det sprog som de er vant til, så synes jeg personligt at det er rart med noget andet end alt det amerikanske og engelsktalende som der bliver lavet så meget af. Det skaber en anden stemning at de snakker islandsk og at miljøet og naturen er så anderledes fra det vi normalt ser.
Serien har dog et meget langsomt tempo, hvor mange af scenerne og samtalerne mellem personerne muligvis vil føles kedelige for nogle seere.
Fotograf: Lilja Jonsdottir
Det visuelle i serien har jeg ikke noget dårligt at sige om, da det virkelig bliver brugt godt til at sætte den stemning som der foregår i byen. Det er meget gråt, dystert og mystisk. De islandske landskaber er meget smukke, men også kolde og isolerede at se på, ligesom mange af menneskerne som lever i byen.
På trods af at serien har et godt udgangspunkt med sit plot, og det visuelle er godt, så formår den stadig aldrig at gøre det helt store indtryk. Et af problemerne er at der er ret mange karakterer som man egentlig er ligeglad med, og at de til tider tager nogle beslutninger som ikke rigtig giver mening. Det er også som om at skaberne ikke helt ved hvor de vil hen med plottet. De har en ide som er forholdsvis god, men så bliver den aldrig helt ført til ende eller man sidder og føler at man mangler en forklaring.
Serien bærer også præg af, at den har lånt lidt inspiration fra Netflix’ suveræne tyske serie ’Dark’. Det er helt fint at tage inspiration fra andre ting, og det er sikkert noget som næsten alle gør, men problemet med ’Katla’ er at den prøver at ligne ’Dark’ lidt for meget, så det egentlig bare ender med at den er en dårligere og mindre gennemtænkt udgave af noget som man allerede har set.
Det er ærgerligt at man aldrig ender med at blive specielt investeret i karaktererne, da det ville kunne redde meget af ens vurdering af serien. Når det så er sagt, så har den mod slutningen et par superstærke og følelsesladede scener mellem flere af karaktererne som virkelig rammer plet. Det er bare ærgerligt at man skulle vente så længe på scener som fik en til at føle noget.