Harrison Ford i Blade Runner
Copyright: Warner Brothers

De 10 bedste film af Harrison Ford

Legenden Harrison Ford fyldte 80 år i juli og det skal da ikke gå ubemærket hen her på Filmpuls.

I den forbindelse har redaktionen hver især udvalgt deres favorit film og det er der kommet følgende liste ud af.  Er det Han Solo eller Indiana Jones der topper listen,…eller måske en hel anden?

 

10. Indiana Jones og templets forbandelse (1983) – Instruktion: Steven Spielberg

Selv om ’Indiana Jones og templets forbandelse’ i manges øjne er den svageste film i den oprindelige triologi, så er den stadigvæk en klassiker inden for genren. Det er et hæsblæsende eventyr, hvor Indiana Jones skal befri en masse børn fra en morderisk kult, der har for vane at rive hjertet ud af brystkassen på folk.

Den indeholder flere ikoniske scener, der sidenhen har inspireret andre actionfilm. Eksempelvis er minevognsjagten, scenen hvor tunnelerne oversvømmes med vand eller det sidste opgør på hængebroen stadigvæk nervepirrende scener, der fungerer fremragende.

Det er i øvrigt også DEN film, hvor der spises abehjerner og biller hvilket er en scene, der har bundfældet sig permanent i min hukommelse. Det er stadigvæk ulækkert.

9. Star Wars VI: Return of the Jedi (1983) – Instruktion: Richard Marquand 

På tilsvarende måde som ’Indiana Jones og templets forbandelse’, anses ’Star Wars: Return of the Jedi’ i manges øjne er den svageste film i den oprindelige triologi. Om det vitterligt er tilfældet, er en sandhed med modifiktioner. Uanset hvad  så er den drøn underholderne fra start til slut.

Tempoet i filmen har fået et nøk op ad og der er virkelig fremdrift i historien. Filmen formår på elegant vis dels at afvikle en redningsaktionen fra Jabba the Hutts palads, men også det endelig opgør mellem Luke Skywalker og Darth Wader.

Det er i øvrigt i denne film, hvor de bamselignende Ewoks slår sig sammen med oprørerne for at besejre imperiets tropper. Det er virkelig et inferno af imponerende effekter. Især speeder bike-jagten gennem skoven står stadigvæk som den mest imponerende sekvens.

Og ja…det er den film med Prinsesse Leia i sin ikoniske og lidt frække outfit:)

8. Flygtningen (1993) – Instruktion: Andrew Davis

Harrsion Fords største hit fra 90èrne og man forstår godt hvorfor. Han spiller Dr. Richard Kimple der, bliver anklaget for at have myrdet sin egen hustru. Det lykkes for ham at flygte fra fangetransporten i en hæsblæsende scene, der stadigvæk giver fugtige håndflader. Nu starter en nervepirrende menneske jagt, hvor han hele tiden skal være et skridt foran politiet, samtidigt med at han skal finde ud af, hvordan tingene hænger sammen.

Harrison Ford får kompetent modspil af Tommy Lee Jones, der spiller den intelligente politikommissær Gerald. Han er meget dedikeret og vil gøre alt for at fange Kimble. Det der gør ’Flygtningen’ speciel er, at Tommy Lee Jones virkelig får fremstillet en meget interessant og menneskelig karakter, som man faktisk håber det bedste for. Derved mister filmen aldrig pusten, da det netop er interessant at følge begge karakterer, selvom de er imod hinanden.

Tommy Lee Jones vand i øvrigt en oscar for sin præstation.

7. Dommedag nu (1979) – Instruktion: Francis Ford Coppola

Selv om Harrison Ford kun har en birolle i denne film, er den bestemt værd at fremhæve.

Francis Ford Coppola formår virkelig at lave sekvenser, der sætter sig fast på nethinden. Han får lyd, billede, musik og skuespil til at gå op i en højere enhed.

Vi følger den krigshærgerede Willard (Martin Sheen), som er på en hemmelig mission dybt inde i junglen. Han skal henrette den forrykte Oberst Kurtz (Marlon Brando), der er på mordtogt. Man fornemmer virkelig galskaben stige, i takt med at flodbåden kommer længere og længere ind i junglen.

Vietnam-krigen skildres i al sin afskylighed og der ligges bestemt ikke fingre imellem.

Af uforglemmelige scener kan nævnes helikopterangrebet på en flodlandsby, hvor civile brutalt skydes ned, til tonernes af Wagners ’Ride of the valkyries’.

Det er i øvrigt denne film, at Robert Duvall siger det legendariske citat: ’ I like the smell of napalm in the morning’.

6. Indiana Jones og det sidste korstog (1989) – Instruktion: Steven Spielberg

Måske filmhistoriens bedste treèr?

En påstand der ikke synes urimelig, når snakken netop falder på ’Indiana Jones og det sidste korstog’. Filmen starter lige på og hårdt og taber aldrig pusten. Den ene ikoniske scene afløser den anden både til lands, til vands og i luften.

Blandt talrige ikoniske scener kan nævnes speedbådsjagten i Venedig, flugten på motorcyklen med farmand i sidevognen, opgøret på tanken for slet ikke tale om den hæsblæsende åbningssekvens på et cirkustog.

Det, der gør filmen unik, er dog sammenspillet mellem Harrison Ford og Sean Connery. Det slår virkelig gnister og er både meget morsomt og rørende på same tid. Sean Connerys karisma lyser ud af skærmen og det er virkelig en af hans bedste roller i hele karrieren. Han får nemlig både lov til at trække på hele følelsesregistret eftersom at han både er morsom, alvorlig, handlekraftigt og sårbar i en og samme rolle,..og han mestrer selvfølgelig det hele.

5.  Star Wars IV: A new hope – Instruktion: George Lucas 

Filmen der startede det hele og blev et verdensomspændende fænomen, der stadigvæk giver ekko til den dag. Første gang vi stiftede bekendtskab med Han Solo, Luke Sky Walker og en af de mest ikoniske filmskurke nogensinde nemlig Dart Wader.

Fortællertempoet matcher ikke de to efterfølgere, men det gør ikke så meget, fordi man er virkelig fascineret af universet og karaktererne. Det nervepirrende angreb på dødsstjernen i slutningen af filmen er stadigvæk EPISK.

4. Blade Runner 2049 (2017) – Instruktion: Denis Villeneuve

Det virker nærmest som en umulig gerning at lave en efterfølger til klassikeren ’Blade Runner’. Denis Villeneuve får dog lavet en værdig efterfølger, der både er flot og spændende.

’Blade Runner 2049’ foregår 30 år efter den første film, hvor Ryan Gosling spiller replikant-jægeren K der skal skaffe nogle menneskelignende androider af vejen. Undervejs i missionen kommer han på sporet af et mysterium, der trækker tråde tilbage til den tidligere replikant-jæger Dechard (Harrison Ford)

Efterhånden begynder K at tvivle på om det er rigtigt, det han gør, da han bliver konfronteret med replikanternes menneskelighed.

’Blade Runner 2049’ arbejder videre med nogle af de samme interessante problemstillinger, der også var i originalen. Problematikkerne vedrørende kunstig intelligens spiller en stor rolle i handlingen. Undervejs sætter filmen spørgsmålstegn ved, hvad vil det sige at være menneskelig. Dette kommer bl.a. til udtryk ved at replikanterne er fremstillet meget mere menneskelige end hovedpersonerne.

3. Star Wars V: The impire strikes back (1980)- Instruktion: Irvin Kershner 

En af de bedste efterfølgere nogensinde og en af de få eksempler hvor originalen overgås. En mørkere og mere kompleks fortælling kombineret med et højere tempo og bedre effekter, har velfortjent sikret den status som en klassiker.

Det er den, hvor oprørerenes base på sneplaneten Hoth bliver angrebet af gigantiske angrebsfartøjer. Fantastisk og virkelig medrivende scene med imponerende effekter. Det er er simpelthen Star Wars magi:)

Desuden skal vi heller ikke glemme, at filmen indeholder en af de mest legendariske plotvist NOGENSINDE.

2. Indiana Jones og jagten på den forsvundne skat (1981) – Instruktion: Steven Spielberg

Første gang vi stifter bekendtskab med eventyreren og arkæologen Indiana Jones.

Han bliver hyret af den amerikanske regering til at finde den tabte Ark, der eftersigende skulle indeholde okkulte kræfter. Problemet er bare, at den vil nazisterne også gerne have fat i og nu starter et vandvittig medrivende eventyr.

’Indiana Jones og jagyen på den forsvundne skat’ er den PERFEKTE eventyrfilm. Den ene ikoniske scene afløser den anden. Allerede i den magiske åbnings sekvens bliver man bjertaget og vil vove den påstand, at det er en af de mest effektive introduktioner af en karakter nogensinde.

Højdepunkterne står nærmest i kø. Eksempelvis er der scenen, hvor Indy løber fra en rullende sten, flugten fra gravkammeret med slanger eller opgøret på flyveren mod den store skaldede tysker og sådan kunne man blive ved.

Skuespillet er virkeligt godt over hele linen. Karen Allen får fremstillet en kvindelig karakter med ben i næsen og Paul Freeman er rigtig god som rivalen Belloq

1. Blade Runner (1982) – Instruktion: Ridley Scott

Dusør jægeren Deckard formår altså at overhale både Han Solo og Indiana Jones på denne liste.

Scenografien og lydsiden er stadigvæk magisk og dragende og man bliver suget ind i universet. Flyvende biler krydser skyskrabere og store skorstene til lyden af 80èr synthesizer.  Her kan man virkelig mærke, at man har gjort brug af modelbygning og kameraperspektiver fremfor computergrafik.

På overfladen handler filmen om en dusørjæger, der jager de såkaldte replikanter, der bedst kan beskrives som menneskelige androider. Men under overfladen rummer filmen nogle særdeles komplekse eksistentielle problemstillinger der, som allerede nævnt, omhandler kunstig intelligens og hvad det er, som gør et menneske til et menneske.

Det interessante er, at replikanterne er fremstillet meget mere menneskelige end hovedpersonerne. På tilsvarende måde som i efterfølgeren, begynder hovedpersonen at sætte spørgsmålstegn ved sin mission, netop fordi han møder en menneskelighed, som han ikke havde regnet med.

Rutger Hauer er forrygende som den avancerede replikant Batty, der på ingen måde er ond. Han viser mere barmhjertighed end Dechard. Han prøver bare på at overleve i en dystopisk fremtid ved at opsøge i sin skaber, der skal fjerne den begrænsning, der er på hans levetid.

Fun fact: Rutger Hauer improviserede den smukke og melankolske replik: ’All those moments will be lost in time, like tears in the rain’.