Hvorfor er superhelte så tiltrækkende? Hvorfor er vi villige til at smide en bunke penge efter film, hvor voksne mennesker render rundt i stramtsiddende sjovt tøj?
Jo, måske fordi superheltefilm er skøn eskapisme, der får os til at glemme hverdagens strabadser. Og til dem der er helt og aldeles tosset med helte, især dem udgivet af Marvel, er tiden igen kommet til sadle op sammen med Avengers-teamet, der har brug for mere end alle de kræfter de har for at nedkæmpe den nye farer.
Historie
Den nye fare for Jorden og Universet hedder Thanos. Han er en fjende i kosmiske dimensioner, der er på jagt efter seks infinity ædelstene, der samlet kan give ham kræfter af overgudelig styrke. Det eneste, der står i vejen for at få denne magt, er The Avengers, som må lægge alt hvad de har i sig for at redde menneskeheden, Jorden, Universet og dem selv. Aldrig har der været så meget brug for dem, som nu!!!
Jeg er helt pjattet med superhelte, det vil jeg blankt indrømme. Men efter min mening, så er luften i ballonen ved at sive lidt ud, og den store spænding ved at se denne type film, er ved at være meget rusten. Der er elementer i den hér film, som oser af de problemer, som jeg har med de nyeste superheltefilm. ’Avengers: Infinity War’ har en kæmpe palet af superhelte, som til tider virker for overvældende. Dog, så er det lykkedes at skabe en historie der er til at følge med i, selvom vi hopper og springer i mellem karaktererne.
Filmens absolutte højdepunkt er skurken, Thanos, som ikke bare er din sædvanlige slemme fyr skåret ud i pap. Nej, hans karakter er voldsom godt skrevet og meget dyb, hvilket man ikke tit ser i sådanne film. Det er en skurk, som har sine bevæggrunde baseret på god argumentation, selvom løsningen er forkastelig. Dernæst er han også en lidt tragisk figur, der er med til at gøre ham menneskelig, ja, tør man sige sympatisk. Thanos er uden tvivl den nok stærkeste skurk vi har set i MCU (The Marvel Cinematic Universe), og den mest interessante. Alt i alt var det en ganske fin film, der har masser af action, og alt det vi forventer. Og havde filmen fortsat i den bane, som den kørte ind i tredje og sidste akt med, så havde filmen nok fået en god vurdering af mig, men dette ændrede sig i filmens allersidste 5 minutter. Jeg vil ikke afsløre noget, men blot sige at filmen tog et meget modigt valg, som jeg bestemt ikke havde set komme. Derfor ryger min vurdering af filmen højere op.
Skuespil
Man bliver helt forpustet med alle de berømte navne som her er med. Der har sikkert blevet uddelt store lønchecks ud til højre og venstre, men det er også fortjent, da ingen rammer ved siden af, selvom nogle har lidt mere karakterudvikling end andre. Personlig er jeg stor fan af karakteren Drax fra ’ Guardians of the Galaxy’, da Dave Batista simpelthen er fænomenal til at udlevere hans replikker på en ustyrlig komisk måde.
Visuelt
Det kommer vel ikke som nogen stor overraskelse, at på det effektmæssige plan, så er denne film meget flot og dyr at se på. Der er i hvert fald ikke sparet på særlig meget, og der er rigelige med smæk på, så den gængse biografgænger skal nok få klappet i deres hænder masser af gange. Dog, så kunne det være rart at få lidt flere praktiske effekter ind, da jeg synes det giver noget mere charme og ægthed. Men nej, jeg kan ikke rigtig lægge nogle store protester ind på denne kategori.
Musik og lydbillede
Heller ikke her har jeg de store indsigelser. Ja, godt nok savner jeg den kompleksitet og variation, som soundtracks til blockbuster-film havde i 70’erne/80’erne og 90’erne, men sammenlignet med andet underlægningsmusik, der bliver lavet i dag til film, så er vi hér klart oppe i den høje ende af kvalitetsskalaen. Alan Silvestri (’Tilbage til Fremtiden’, ’Predator’. ’Ready Player One’ m.fl.) er manden bag musikken, og det er altid opløftende, når han bringer sin Avenger-theme på banen. Lydbilledet er mixet til perfektion, og det buldrer og brager på en skøn svulstig måde, som kun Hollywood film kan præstere.
Billede copyright: Marvel Studios / Disney