Engang imellem så falder Hollywood over skandinaviske film, som de finder så tiltrækkende, at de store cigarmænd fra Califonien tænker: Sådan en film skal vi da også have. Derfor er der igennem tidens løb lavet amerikanske produktioner, som er baseret på originale skandinaviske værker. Hvem husker ikke Christopher Nolans ’Insomnia’, som var baseret på en norsk film. Eller hvad med den svenske vampyrfilm, ’Lad den rette komme ind’, der også fik en Hollywood-behandling, hvilket ikke var bedre end originalen. Ja, vi danskere kan også bryste os med at have gået i gennem samme mølle, især med Ole Bornedal, der både instruerede originalen såvel den amerikanske version af ’Nattevagten’. Og det med at den oprindelige instruktør laver begge versioner, ja det er også gældende i ’Cold Pursuit’, som er baseret på en norsk film.
Historie
Vi befinder sig oppe i de kolde Rocky Mountains, hvor der ligger en by ved navn Kehoe. Det er et mindre lokalsamfund, 
hvor der ikke sker særlig meget, andet et par potrygende skiturister her og der. Det er her vi møder den lokale sneplovsfører, Nels Coxman, der akkurat har vundet prisen som årets borger, for konstant at holde vejene kørbare under de barske vejrforhold. Men han og hans families verden bliver vendt på vrangen, da sønnen findes i storbyen Denver, død af en overdosis heroin. Nels kender sin søn nærmest som sig selv, og ved med sikkerhed, at han ingen narkomand var. Derfor begynder Nels at grave i, hvem der måske kunne have noget at gøre med hans søns død, hvilket driver ham ned af en hævntørstig og blodig sti.
Ja, og så tror du måske, kære læser, at dette er en ny slags ‘Taken’ film eller en gemen action-thriller? Men nej, dette er i
kke den hårdtslående Liam Neeson, som du kender. For ‘Cold Pursuit’ er en sort komediefilm, ja det lyder måske usandsynligt efter beskrivelsen af plottet, men ikke desto mindre så er det sandt. Javidst, der er momenter som er actionpræget, men de scener bliver leveret på en meget mere lavmælt facon, end i Neesons andre film. Og selvom jeg ikke har set den originale norske film, så fandt man denne film ganske forfriskende. Sjov, det er den sørme også, da humoren langt hen af vejen fungerer. Det er dog igen sort og absurd komik, så hvis du regner med ’Dum & Dummere’ komik, så kan du godt skippe denne film over. Nej, dette er utallige små finurlige og skøre visuelle såvel dialogmæssige vittigheder, pakket ind i en film, hvor man måske ikke slår sig i knæene af grin, men i hvert fald smågriner og fniser igennem den næsten 2 timer lange spilletid. Noget som er ret skægt, er en joke, hvor hver gang en person dør i filmen, så kommer der en sort infoskærm op, hvor personens navn og religiøse baggrund/udsyn står. Og det kan måske lyde som en trættende idé efterhånden som antallet af lig vokser, men tro mig, det stopper aldrig med at være morsomt.
Desværre så mister filmen også lidt fokus. Det gør den ved primært at følge for mange personer, og der er ret mange i denne film. Overgangen mellem Neesons karakter, to narkobaroner og deres bandemedlemmer, samt to lokale pansere i den lille by… ja, det bliver i enden en for stor mundfuld, som plottet prøver at gabe over. Og der er simpelthen nogle karakterer, som man hellere ville bruge tid på, end andre. Derfor så kan det irritere én, at man skal bruge tid på personer, som ikke rigtig gavner plottets fremdrift. Men, alt i alt, så er jeg overbevist om, at de fleste vil få en fornøjelig tid i biografmørket med denne film. Og, hvis du, kære læser, føler dig forvirret over de billeder, som vi har lagt ind, og mener at det ligner noget fra en ”alvorlig film”, ja så kan godt forstå dig, Men, tro mig… dette er ikke et 1. April-stunt som vi på Filmpuls laver.
Skuespil
Det er virkelig rart at se Liam Neeson i en rolle, hvor han ikke er en trænet eks-soldat med specielle evner, da hans karakter i ’Cold Pursuit’ er diametralt anderledes end i ’Taken’ eller de andre film, hvor han leger actionhelt. Neeson er måske ikke 100% interessant som karakter, men han gør hvad der skal gøres, samt at han bestemt har en del herlig spøjse og sjove scener. Den for mig legendariske skuespiller William Forsythe spiller Neesons bror, og han er voldsom underholdende, som han for det meste er i de film han optræder i. Hovedskurken er faktisk også godt castet, og er måske filmens bedste rolle, med skuespillerens herlige måde at overspille ham på. Laura Dern spiller Neesons kone, men er ikke særlig meget med i filmen.
Visuelt
Norske Hans Petter Moland har sin Hollywood-debut hér, og eftersignende så skulle ’Cold Pursuit’ være næsten en ”shot for shot” remake af den originale film (som går under titlen ’Kraftidioten’), hvilket skribenten ikke kan bekræfte, da man ikke har set denne film. Jeg kan kun berette, at denne version er rimelig godt skruet sammen og filmet. Der er nogle skægge visuelle idéer, som voldsomt er med til at skrue den sorte komik op, men man kunne måske godt havde savnet mere legeri med kameraet. Men ikke desto mindre, så et dette hvad man kalder solidt håndværk.
Musik og lydbillede
Der er ikke særlig mange anmærkninger til denne kategori. Musikken såvel det lydmæssige kører fint i baggrunden, og er med til at etablere det univers og den historie, som filmen prøver at sætte op. Vi er slet ikke nede og skrabe bunden, men vi er heller ikke oppe på de øverste magiske himmelstrøg.
Copyright: UIP: SF FILM