Så er reboot-toget igang igen! Denne gang handler det om gyser-thrilleren ‘Flatliners’ (også kendt som ‘Leg Med Døden’ herhjemme) fra 1990, som dengang havde både Julia Roberts og Keifer Sutherland på rollelisten.
Selvom filmen ikke er kendt som en stor klassiker, var det en fin og effektiv lille thriller med en nostalgisk 90’er stemning. Den nye udgave er instrueret af danske Niels Arden Oplev (‘Mænd Der Hader Kvinder’), og har Ellen Page (‘Juno’, ‘Inception’), Nina Dobrev (TV-serien ‘The Vampire Diaries’), Diego Luna (sidste år’s ‘Rogue One: A Star Wars Story’) og Kiersey Clemons (den kommende DC blockbuster ‘Justice League’) i hovedrollerne Derudover vender Keifer Sutherland tilbage som Nelson fra den originale film, hvilket betyder at ‘Flatliners’ bliver en redux – altså en blanding mellem et reboot og en fortsættelse.
Du kan se filmens første trailer herover, samt den første plakat herunder. Det ser ud til at Oplev’s udgave bliver mere fokuseret på chok og æstetik end originalen. Helt håbløst ser det dog ikke ud… Hvad tænker i?
‘Flatliners’ har dansk premiere den 28. September.