Copyright: Warner Bros.

Superheltefilm går en stor fremtid i møde – Læs alt fra DC-FANDOME 2021!

Her til aften blev fan arrangementet ‘DC-FANDOME’ afholdt, og det bød på kæmpe nyheder fra superheltenes verden!
Vi har samlet de vigtigste filmrelaterede nyheder fra det længe ventede fanevent.

Kommende filmatiseringer

Flere live-action projekter er på tegnebrættet hos Warner Brothers. Det tæller blandt andet ‘WONDER WOMAN 3’ hvor både Gal Gadot og Patty Jenkins begge vender tilbage, ‘STATIC SHOCK’ som skrives af Randy McKinnon og produceres af Michael B. Jordan, ‘BLUE BEETLE’ der har Xolo Mariduena i titelrollen, og sidst, men ikke mindst ‘BATGIRL’, som har JK. Simmons og Leslie Grace på rollelisten. Herunder kan du se det første concept-art fra ‘BATGIRL.

Copyright: Warner Bros.

Behind the scenes video fra ‘The Batman’

En af de mest ventede nyheder var traileren til Matt Reeves ‘The Batman’. På rollelisten finder vi blandt andre Robert Pattinson, Zoë Kravitz, Paul Dano, Jeffrey Wright, Colin Farrell og Andy Serkis. Se den længe ventede trailer til ‘The Batman’ på Filmpuls.

‘The Batman’ forventes at få dansk premiere den 3 marts, 2022.

Første teaser til ‘The Flash’

Filminstruktøren bag ‘IT: Del 1 & Del 2’ (2017-2019), Andy Muschietti sidder i instruktørstolen på ‘The Flash’. Filmen skulle eftersigende være inspireret af den populære tegneserie ‘Flashpoint’. Rollelisten består blandt andre af Ezra Miller, Micheal Keaton, Ben Affleck, Sasha Calle og Kiersey Clemons.

‘The Flash’ forventes at få dansk premiere den 3 november, 2022.

Første kig på ‘Black Adam’ 

Dwayne Johnson har titelrollen i et af DC’s helt store satsninger om anti-helten, Black Adam. Filmen er skrevet Rory Haines og instrueret af Jaume Collet-Serra. Dwayne Johnson får selvskab af Sarah Shahi, Aldis Hodge, Noah Centineo og Pierce Brosnan.

‘Black Adam’ forventes at få dansk premiere den 28 juli, 2022.

Behind the scenes video fra ‘Aquaman and the Lost Kingdom

James Wan’s ‘Aquaman’ (2018) blev en enorm publikumsucces, hvilket har medført at James Wan er vendt tilbage under havoverfladen med efterfølgeren ‘Aquaman and the Lost Kingdom’. På rollelisten finder vi Jason Momoa, Nicole Kidman, Amber Heard, Patrick Wilson, Yayha Abdul-Mateen II og vores helt egen Pilou Asbæk!

‘Aquaman and the Lost Kingdom’ forventes at få dansk premiere den 15 december, 2022.

Behind the scenes video fra ‘Shazam! Fury of Gods’

Den svenske instruktør David F. Sandberg vender tilbage til DC-universet, med efterfølgeren ‘Shazam!’ (2019). Vi kan se frem til at opleve Zachary Levis, Lucy Lui, Helen Mirren, Jack Dylan Grazer og Rachel Zegler i filmen.

 

‘Shazam! Fury of Gods’ forventes at få dansk premiere den 1 juni, 2023.

Første trailer til ‘Peacemaker’ (serie)

Den enorme succes, ‘The Suicide Squad’, får en opfølgende serie, og det bliver med en af de mest populære karakterer i omdrejningspunktet! Peacemaker bliver endnu engang spillet af John Cena. Serien er (ligesom filmen) skabt af filminstruktøren James Gunn. I filmen spiller John Cena overfor Steve Agee, Danielle Brooks, Nhut Le, Chukwudi Iwuji og Jennifer Holland.

‘Peacemaker’ forventes at få eksklusiv premiere på HBO MAX den 13 januar, 2022.

More Stories
Første kig på ny dansk film “KØD OG BLOD”