Susanne Bier tager igen udgangspunkt i tragedien.
Hun er en af Danmarks mest anerkendte instruktører i nyere tid. Hun har vundet en Oscar, hun er succesfuld i en meget mandsdomineret verden og hun har endda sin egen unikke instruktørstil. Mine damer og herrer Susanne Bier er tilbage med ‘En chance til’.
Historie
De to politimænd Andreas og Simon lever vidt forskellige liv. Andreas er lykkelig med sin familie, mens den fraskilte Simon bruger størstedelen af sin tid på den lokale stripklub. Men alt bliver vendt op og ned, da de en dag kaldes ud til husspektakel hos et junkiepar. Det ligner en rutinesag – indtil Andreas finder deres forsømte baby overladt til sig selv i et skab.
foto: Nordisk Film
Jeg er stor fan af instruktører som har en klar og defineret stil, som gør, at man altid kan genkende deres film. Mine personlige favoritter er Spike Lee, Martin Scorsese, Quentin Tarantino og Christopher Nolan. Spike Lee i 90’erne og hans måde at skildrer New York og dets multikulturelle samfund og de spændinger der ulmer under overfladen. Scorsese for hans humoristiske skildringer af individer på den forkerte side af loven, Tarantino for hans måde at vise sin kærlighed for forskellige genre på (især b-film) og Nolan fordi hans film reflektere den gammeldags måde at lave fim på.
Jeg er ikke Susanne Bier ekspert, men efter at have set ’Hævnen’, ’Brødre’ , ’Things We Lost In the Fire’ og ’En Chance Til’, så kan jeg erklære mig som Susanne Bier connoisseur. Biers film handler oftest om, hvordan mennesker kommer videre efter tragedier, og dette er tydeligt i de ovennævnte film. Altså er jeg stor fan af Bier og hendes stil.
‘En chance til’ følger Bier-konceptet/stilen og efter fiaskoen med ‘Serena’ har vi brug for en god gang Susanne Bier igen. Derfor er det fedt at den trofaste følgesvend Anders Thomas Jensen har skrevet manuskriptet, ligesom han har gjort så mange gange før.
‘En chance til’ er en god film som netop tager emnet tragedie op igen og udforsker dels hvad tragedie gør ved folk, transformationen, og hvordan karaktererne kommer videre efter tragedien. Det kan også diskuteres om skabelonen er blevet fulgt lidt for nøje i ’En chance til’, da den er en anelse forudsigelig. Jeg ville ønske at man på baggrund af et godt manuskript og super rollebesætning kunne have leveret en mere medrivende og overraskende film. ’En chance til’ er ikke på niveau med ’Hævnen’ eller ’Brødre’, men den er fandens tæt på. Se den.!
Skuespil
Nikolaj Coster-Waldau, Ulrich Thomsen, Maria Bonnevie, Nikolaj Lie Kaas, Kirsten Lehfeldt, Søs Egelind, Bodil Jørgensen, Thomas Bo Larsen og ham der spiller Beck (Peter Haber). Jeg ved godt, at vi i DK har de samme skuespillere med i alting, men der er ingen tvivl om, at man i ’En Chance Til’ har samlet et lille skandinavisk dream-team.
Over hele linjen er der tale om gode skuespilpræstationer , men jeg vil dog fremhæve Nikolaj Lie Kaas og tidligere top-model, nu skuespiller, Lykke May Andersens skildring af junkierne Tristan og Sanne. De scener de er involveret i er intense og man bliver revet med.
foto: Nordisk Film
Visuelt
Sydfyn danner ramme for ’En Chance Til’, men fylder ikke væsentligt. ’En Chance Til’ har en mørkere visuel tone end ’Hævnen’, som også er optaget på Sydfyn. Karakterenes mentale tilstand er dystre, hvilket også underbygges af den visuelle stil i filmen. Der er gråt og koldt og ikke mange dagsscener.
Musik og lydbillede
‘En chance til’ indeholder, ligesom Susanne Biers andre film, ingen unikke lydtemaer, der fremhæver den meget dystre og tragiske historie. Dette savner jeg.