Der er nu mindre end to måneder til premieren på Afdeling Q-filmen ‘Den Grænseløse’, hvor Carl Mørck, Rose og Assad samles for sjette gang på det store lærred i en højpulserende thriller.
I traileren ses Ulrich Thomsen, Sofie Torp og Afshin Firouzi i de tre bærende hovedroller som den legendariske Afdeling Q-trio, der denne gang sendes til Bornholm, hvor et gammelt mysterium om en død pige, hængende i et træ, vækkes til live og trækker tråde til en hemmelig solkult på øen.
‘Den Grænseløse’ har premiere d. 1. februar.