Efter en meget spøjs og ret omdiskuteret afslutning på “Fantastic Beasts: the crimes of Grindelwald” venter alle fans i spænding på den næste film. Desværre kan Warner Bros. annoncere, at vi kommer til at vente længere end forventet. Deres plan om at udgive en ny Fantastic Beasts film hvert andet år er gået i vasken, og vi skal nu vente indtil november 2021, inden den næste film kan ses på det store lærred.
Der vides intet om handlingen endnu, men J.K Rowling skal skrive manuskriptet, og David Yates vender højst sandsynligt tilbage som instruktør.
Fantastic Beasts- serien foregår i J.K Rowlings magiske univers dog denne gang i Amerika. Den første i serien “Fantastic Beasts and Where to Find Them” fik en 8. plads på top 10 listen over bedst indtjente film i 2016 og var nomineret til 5 BAFTAs.