Den danske pige
Eddie Redmayne, Alicia Vikander, Den danske pige, the danish girl

Filmanmeldelse: Den danske pige

’Den Danske Pige’ er historien om kunstner parret Einar og Gerda Wegener. Der er kæmpe stor kærlighed i mellem parret, men pludselig ændre det hele sig. En dag har Gerda’s model aflyst og derfor beder hun Einar om at stå model for hende så hun kan færdiggøre et kunstværk af en ballerina. Her sker der en ændring inde i Einar og pludselig føler Einar sig som den kvinde hun i virkeligheden altid har været. Einar Wegener bliver til Lili Elbe, og så bliver forholdet både mellem Einar og Gerda, forholdet mellem Gerda og Lili, og sågar også forholdet mellem Einar og Lili sat på en spids..

Historien i ’Den danske pige’ er meget fin og udtryksfuld, man er ikke i tvivl om kærligheden mellem Einar og Gerda. Hvor troværdig historien er til den originale historie om Lili Elbe ved jeg ikke, men historien i ’Den danske pige’ formår virkelig at vise bekymringerne, ønskerne og følelserne som transkønnede kan have. Det er alt fra den sociale accept, til familiens accept men i virkeligheden også Lilis egen accept af sig selv. Lili er ikke psykisk syg fordi hun føler sig anderledes og jeg tror og håber på at filmen ’Den danske pige’ kan være en slags inspiration for folk derude som føler sig forkert i den krop de har fået og ikke se det som et tabu. Men historien kan ikke stå alene, for en stor del af historien bæres i den grad af de to hovedroller; nemlig Eddie Redmayne i rollen som Lili og Alicia Vikander i rollen som Gerda.

Den danske pige

Eddie Redmayne er lidt af en stjerne og med god grund, for han er en rigtig dygtig skuespiller. Første gang han overraskede mig, var da han spillede Stephan Hawking i ’Teorien om alting’. En rolle der måtte have været så svær at spille, men som han virkelig mestrede. En rolle han også vandt en Oscar for, hvilket var så fortjent! Han er også nomineret for hans rolle i ’Den danske pige’ og det er virkelig forståeligt, for Eddie Redmayne behøver ikke sige ret meget og så alligevel sige en hel masse. For der var ikke nogen tvivl igennem hele filmen at Einar følte sig forkert, også før han selv vidste det. Han har sat sig ind i tankerne som transkønnet og han formår virkelig at sætte seerne ind i disse tanker, selv når han ingen replikker har. Det bliver en kamp til stregen mellem ham og Leonardo DiCaprio til Oscar uddelingen!

Alicia Vikander er en svensk skuespillerinde og vi kender hende blandt andet fra En kongelig affære. Hun er ved at blomstre og der er kommet mere fokus på hende hvilket er forståeligt for hun er rigtig dygtig og overbevisende. Hendes rolle er ekstrem svær at sætte sig ind i for, hvordan vil man føle når manden i sit liv, ens helt store kærlighed, pludselig vil være en kvinde? Det giver hun os svaret på i ’Den danske pige’ og med stor præcision, for man er på ingen måder i tvivl om at hun stadig elsker Einar, men at hun også ønsker alt det bedste for Lili. Skuespillet af de to hovedroller er virkelig filmen værdigt, og hvis man elsker lækkert skuespil så skal man i den grad se ’Den danske pige’.

Den danske pige

Visuelt har ’Den danske pige’ også meget at byde på. Meget af filmen er filmet i Nyhavn som på mange måder stadig emmer af 1900-tallets charme. Med smukke forskelligt farvede facader, brosten ud til molen og havn. Jeg var lidt nervøs for om den mon kunne leverer en tidstypisk følelse. Det blev gjort til skamme, for den er virkelig filmet fra nogle rigtig gode vinkler der fik til at se Nyhavn ud som den fisker købstad den en gang var. På mange måder var jeg også lidt nervøs for om musik og lydbilledet ville være tidstypisk, men på intet tidspunkt blev der brugt noget nymodens baggrundsmusik. Det hele var autentisk.

Alt i alt er ’Den danske pige’ en rigtig sød, fin, flot fortælling som virkelig fungerer på alle punkter. Både historiemæssigt, skuespil, visuelt og musisk. Den fortjener helt klart alle sine Oscar Nomineringer og det bliver meget spændende hvilke den mon hiver med hjem.

Den danske pige