Så er den her endelig! ’Dronningen’ synes allerede at være en succes før den ramte de danske biografer. Ved Sundance Film Festival 2019 vandt den publikumsprisen, imens den ved Göteborg Film Festival formåede at vinde hovedprisen, publikumsprisen og skuespiller-prisen. Rygterne har svirret og nu er ventetiden slut. Skribenten fra Filmpuls gik ind i biografmørket med delvis høje forventninger og et åbent sind.
Historie
Dette er historien om den succesfulde advokat Anne, der på overfladen ser ud til at leve det gode liv. Hun har en dejlig 
svensk mand, to børn og et hyggelig hjem med sikre rammer. Men idyllen ændrer sig drastisk, da Annes mand beslutter sig for, at hans 17-årige søn (fra et andet forhold) skal bo sammen med dem. Men efter kort tid begynder Anne at indlede et forhold til sin stedsøn. Dette fører drastiske konsekvenser med sig, og snart opbygger der sig et spind af løgne, trusler og bedrag. Kan Anne opretholde det ”perfekte” liv hun havde før, og hvilket menneske har hun forandret sig til?
Udadtil så virker ‘Dronningen’ måske som et simpelt drama, men der tager man gruelig fejl! Denne historie har mange ting kørende, og den er slet ikke bange for at dykke helt ned i den mørke afgrund, hvor ting bliver hårrejsende og alt for virkelige. Filmen fordummer ikke sit publikum og serverer alt på et sølvfad. Hvorfor vælger Anne at være utro, og så med hendes stedsøn? Måske fordi hendes mand altid er fysisk fraværende? At hun ikke for opfyldt sine seksuelle behov? Eller måske drømme hun om at føle sig ungdommelig igen? Forklaringerne er mange, og måske er de alle sande.
I starten af filmen virker Anne-karakteren som en sød, sympatisk og dygtig karriere-kvinde. Hun er en god mor, en forstående kone og en passioneret advokat, der hjælper kvinder og piger, som er blevet voldtaget eller offer for vold. Men langsomt transformerer hun sig til noget skræmmende… en kold narcissist. Filmen har meget erotik, men noget der måske lyder som en hver 17-årig drengs vilde sexfantasi, går snart hen og lugter af ren og skær overgreb samt kontrol. ’Dronningen’ er en skarp kommentar på de debatter der kører i øjeblikket omkring voldtægt, magtmisbrug 
mm. Og den tøjler disse emner helt fantastisk, og vender billedet på hovedet, så det i stedet er en voksen kvinde som er kilden til overgreb, og som måske kan slippe af sted med noget, som en mand ikke ville i dagens debat-klima med MeToo-bevægelsen som bannerfører.
Det er altid fascinerende at se film om personer, som i enden bliver det som de kæmper imod. Og her er virkningen kraftfuld og rystende modigt udført. Dette er vel nok noget at det bedste danske drama, som skribenten har set i lang tid. Det er en subtil fortælling, der leger med dens publikum, tør at chokere og inviterer dig til at stille kritiske spørgsmål. Og er det ikke det vi gerne helst ville have af en film, i stedet for konstant at se de samme klichéfyldte handlinger om og om igen? ’Dronning’ skal ses, men kun af det modne publikum. Ikke kun pga. emnet, men også fordi der bestemt er scener der kun er lavet til voksne.
Skuespil
Trine Dyrholm…. WOW en skuespillerinde! Hun spiller simpelthen røven ud af bukserne, og leverer en af Danmarks historiens stærkeste præstationer på film (dette er ikke en overdrivelse). Godt nok lyder det måske ”nemt” at spille den midaldrende karrierer-kvinde, der forfører en ung dreng. Men karakteren såvel historien er meget mere kompleks end som så. Dyrholm formåede at rive skribenten rundt i manegen af følelser, og at gøre det, ja det kræver noget helt specielt. Men hun er slet ikke den eneste der giver den fuld skrue. Gustav Lindh spiller stedsønnen med den rette portion af rebelskhed, ungdommelighed og følsomhed. Det har uden tvivl ikke været en let rolle, men Lindh formår at få det til at se let ud, og så går han igennem mange modige ting/valg. Magnus Kreppers præstation som Annes mand, er sublimt spillet. Ja, faktisk så vil jeg vove påstå at sige, at han giver en af de bedste underspillede præstationer, som jeg har overværet. Generelt set, så er dette felt bare i ren topklasse!
Visuelt
Instruktøren May el-Toukhy må have forberedt sig voldsomt grundig, for alt synes bare gennemtænkt, også den visuelle del. Sammen med fotografen Jasper Spanning (det også fotograferede sidste års bio-hit ’Den Skyldige’), foldes en stærk billedeside ud, hvor naturen synes at spille en vis rolle. Måske er det en symbolik til det utæmmelige dyriske i os alle, men det er jo noget som er et rent fortolkningsspørgsmål. Billedsiden er flot afbalanceret og filmen oser af ren professionalisme og kærlighed til filmmediet.
Musik og lydbillede
Svenske Jon Ekstrand er manden bag musikken. Ekstrand er en erfaren herre, som har lavet musik til mange svenske film såvel Hollywood sci-fi-horror værket, det går under titlen ’Life’. Her leverer han et effektivt musikalsk score, der virkelig understøtter dette subtile drama. På et tidspunkt spilles der også den klassiske 80’er sang ’Tainted Love’, som karakteren Anne sætter på imens hende og manden har gæster på besøg, der har hørt stille jazz-musik hele aftenen. At Anne sætte lige netop denne sang på har også en betydning, men generelt set så er det stort set alt i denne film, som får ens tanker i gang.
Copyright: Nordisk Film