‘Halloween Ends’ er afslutningen på den nye ‘Halloween’ reboot-trilogi. Derudover bliver dette den sidste ‘Halloween’ film, hvor Jamie Lee Curtis spiller rollen som den ikoniske “final girl” Laurie Strode. Dermed er der lagt op til de helt store forventninger til dette afsluttende kapitel.
Historie
4 år efter begivenhederne i Haddonfield hvor Michael Myers dræbte flere mennesker og samtidig skabte kaos, er han siden forsvundet. Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) har flyttet sammen med sit barnebarn Allyson (Andi Matichak) og forsøger nu at leve et normalt liv. Men selvom at hun forsøger at få hverdagen til at fungere, bliver hun stadig mindet om fortiden af borgerne i Haddonfield, da de giver Laurie skylden for alt det der skete for 4 år siden. Pludselig møder Allyson den unge Corey (Rohan Campbell) som også forsøger at leve et normal liv efter at have været en del af en tragisk begivenhed som skabte røre i Haddonfield. Allyson forsøger at hjælpe ham og begynder også at blive forelsket i ham.
Som det fremgår af historien, så er der altså stort fokus på, hvorledes Laurie Strode og Corey bliver behandlet af borgerne i Haddonfield på baggrund af deres fortid. Med det sagt så har instruktøren David Gordon Green i den grad taget en helt anden drejning med historien i denne film sammenlignet med de to sidste film. Hvor den første film fortalte, hvad der var sket i de 40 år der havde passeret mellem begivenhederne fra den første ‘Halloween’ film fra 1978 frem til 2018, så var den anden film ‘Halloween Kills’ en blodig slasherfilm, hvor karakterer blev introduceret for blot at blive slået ihjel senere i filmen. I ‘Halloween Ends’ er der stort fokus på Coreys udvikling og påvirkning af den forfærdelige tragedie, som han var involveret i. Samtidig giver filmen god tid til at få publikum til at lære Corey bedre at kende. Derudover er det i stor grad Allyson og Corey, som er de bærende karakterer for filmens historie, hvilket er overraskende taget i betragtning af, at det er Laurie Strode og Michael Myers som er de to karakterer, vi er kommet for at se en sidste gang på det store lærred.
Skuespil
Hvis det holder stik, at dette bliver den sidste ‘Halloween’ film med Jamie Lee Curtis, så må undertegnede blot konstatere, at jeg kommer til at savne hende i denne ikoniske rolle. Man kan tydeligt se i filmen, at hun nyder at spille denne rolle. Det er trods alt den filmrolle, som hun er blevet synonym med efter mere end 40 år som skuespiller, og man kan tydeligt se den udvikling, som Laurie har været igennem på grund af Curtis’ skuespil. Hvor Laurie i de to forrige film levede et liv i frygt og var ekstremt opsat på at afrunde sit kapitel med Michael Myers ved at gøre alt for at slå ham ihjel, så er hun et andet sted i sit liv i denne film. Hun vil nu forsøge at leve et fredeligt liv med sit barnebarn Allyson. Det er en rigtig fin udvikling af Laurie som også viser, at hun er kærligt menneske som vil det bedste for sin familie. Dog i filmens klimaks ser vi, at Laurie stadig er forberedt på Michael Myers’ tilbagevenden.
Andi Matichak der spiller Allyson har også en rigtig fin udstråling, hvilket især kommer til udtryk i de scener, hvor hun spiller overfor Rohan Campbell der spiller Corey. Matichaks dynamik med Campbell er klart det bedste skuespil i filmen.
Visuelt
Filmen er visuelt meget flot. Kombineret med den gode belysning i scenerne følger ‘Halloween Ends’ den samme visuelle stil som sine to forgængere. Filmens fotograf, Michael Simmond, var også fotografen på de to sidste ‘Halloween’ film som også var flot filmet. ‘Halloween Ends’ er sammen med sine to forgængere nok de visuelt pæneste og flotteste ‘Halloween’ film nogensinde.
Musik/lydbillede
Musikken er ligesom filmens to forgængere komponeret af John Carpenter, Cody Carpenter og Daniel Davies. Musikken medvirker i scenerne, hvor der er spænding og uhygge men også i emotionelle scener, og det fungerer godt. Dog savnede jeg syntheziere i musikken som er et instrument, som John Carpenter oftest gør brug af i sin musik, og er med til at sætte hans personlige aftryk på musikken. Det skal desuden understreges, at undertegnede blev siddende under rulleteksterne efter filmens slutning udelukkende, fordi det kendte temamusik fra ‘Halloween’ (1978) blev spillet. Med tanken om, at dette muligvis er sidste gang, at det ikoniske temamusik, komponeret af John Carpenter, bliver spillet på det store lærred, var jeg nødt til at blive for at nyde dette musik en sidste gang.
Da dette er en slasherfilm er lydeffekterne ekstremt vigtige for at skabe spænding og uhygge i de scener, hvor vi som publikum er usikre på, hvad der venter om hjørnet for karakterne i filmen. Dette fungerer godt i samarbejde med det visuelle, hvor størstedelen af de uhyggelige scener foregår i mørke uden musik, hvor det eneste man kan høre er nogle lyde som antyder, at hovedkarakterne ikke er alene.