Kan Tony se sandheden i øjnene og tage ansvar for de ødelæggende konsekvenser, hans handlinger havde for så lang tid siden? Det er nogle af de spørgsmål Tony bliver stillet over for i Når noget slutter!
Historien
Når noget slutter handler om Tony der er fraskilt og har en lille Leica Kamera butik og bruger megen tid med sin datter der er gravid. En dag får Tony et brev fra moren til Tonys gamle universitetskæreste Veronica at moren har testamenteret en dagbog der tilhørte Tonys afdøde ven Adrian. Men Veronica vil ikke udlevere dagbogen til Tony. I stedet giver Veronica Tony et gammelt brev, som får fortidsminderne til at pible frem. Men det er langt fra gode minder, den første kærlighed, det knuste hjerte. Han husker følelsen af svigt, fortrydelsen og skylden. Tony bliver besat af fortiden men glemmer at se det foran ham lige nu.
Historien i Når noget slutter en nostalgisk historie om det at tage konsekvenserne for tidligere handlinger. Den er gribende og man lever sig hurtigt ind i Tonys univers og føler med ham i både hans glæder og sorger. Historien er nærmest bygget op på en dagbogs agtig form og der bruges flashback til at fortælle om Tonys ungdom. Og den historie ville jeg ønske fyldte meget mere, da den var virkelig interessant, jeg ville gerne vide mere om hvad der skete med Adrian og hvorfor Veronica var som hun er. Den del af historien havde sådan lidt en ’’The Graduate’’ følelse over sig og det var rigtig interessant! Og desværre var historien fra Tonys nutid lidt tam.
Skuespillet
Jeg tror en af grundene til at nutidens historie er lidt tam er fordi Tonys karakter på ingen måde minder om den unge version af ham. Den unge version er kejtet, akavet men utrolig sød og sympatisk og man kan ikke helt lade være med at blive en smule lun på ham. Hvor den ældre af ham på mange måder er sådan lidt en gnaven og usympatisk. Jeg ved godt at det måske er den udvikling han har taget igennem sit liv men jeg savnede lidt genkendelse i mellem de to karaktere. De spiller trods alt den samme rolle..
Visuelt
Jeg var ret så vild med scenografien! I flashbackende var det simpelt og det den viste et skønt tidsbillede. Der var ikke brugt meget krudt på at skabe en hel vej med gamle biler og en masse statister. Nej det var helt simpelt. Også i både i kameraføringen og gradingen var det simpelt. Det kan altså også noget! Alting behøver ikke være skudt i goldenhour eller have en masse lense flare for at fungere!
Musik og lydbilledet
Jeg har det altid så svært ved den her del hvis ikke det er film som har et spektakulært lydbillede. Men Når noget slutter er en så simpel film så det samme er lydbilledet. Det fungere.