Vi har set rigtig mange film om anden verdenskrig, rigtig mange barske. Det var en utrolig sort tid i vores historie, Sauls søn er ingen undtagelse og er en af de mest barske krigsfilm jeg længe har set. Der bliver ikke sparet på detaljerne, og den er ikke for sarte øjne.
Sauls søn tager udgangspunkt i Auschwitz-Bikenau-Koncentrationslejren under anden verdenskrig, en koncentrationslejr hvor der skete en masse ubarmhjertige ting. Sauls søn handler om Ungarske Saul der er blandt de tilfangetagne i arbejdslejren. Han er en del af den såkaldte Sonderkommando, hvor udvalgte fanger bliver skånet for en stund, men hjælper nazisterne med det meget utålelige arbejde i gaskamrene. Saul gør sit arbejde godt og gør som nazisterne beder ham om, indtil han en dag møder en lille dreng som på trods af sin tid i gaskamret ikke dør af det og derfor bliver dræbt på anden vis. Saul for en sympati for drengen og gør det til sin mission at give ham en rigtig begravelse.
Sauls søn er en utrolig barsk historie, om alle de utilgivelige ting der skete i gaskamrene. Nogen gange var det så barsk at jeg måtte se væk et øjeblik. Der er ikke sparet på detaljerne og det hele handler om hvordan fangerne kan overleve den næste dag og måske hvis muligt starte et oprør og slippe fri. Men det handler også om grådighed og at alting er til forhandling hvis bare man har lidt ’glimmer’.
Saul bliver spillet af skuespilleren Géza Röhrig, han er ikke en skuespiller jeg kender til og med god grund. For han er kun kendt fra et andet sted før, nemlig tv-serien Eszmélet fra 1989, der kun havde én sæson. Men det gør absolut ikke noget, for så har man ikke på forhånd en indstilling til skuespilleren. Géza Röhrig spiller sin rolle som Saul rigtig godt. Han er troværdig og på trods af hans ungarske sprog og forholdsvis få replikker er man ikke i tvivl om hvad han føler eller tænker.
Visuelt har den her film helt utroligt meget at byde på, hvilket også er grunden til at den er så god. Til at starte med er filmen ufokuseret, lydende er meget spredte og man bliver til konfus af at se på det. Indstillingen er ude af fokus ind til vi møder Saul og Saul er stort set det eneste fokus vi har gennem hele filmen. Dette giver en ret god effekt og både fordi omgivelserne så som Nazisterne og ligene bliver ’ligegyldige’ og så får det Sauls rolle til at træde mere i centrum.
Musik og lydbilledet i Sauls søn er på mange måder højt spredt og ufokuseret, præcis ligesom kameraindstillingen. Skrigene fra gaskamrene er ulideligt høje, mens replikkerne nærmest hviskende.
Alt i alt er Sauls søn helt utrolig barsk og er ikke en film man skal se for at underholdes. Den er god til dem som holder af det historiske perspektiv, men samtidig skal man virkelig være opmærksom på at der altså ikke bliver sparet på detaljerne og den er ikke for sarte sjæle. Den er klart en Oscar værdig og det bliver meget spændende om den mon tager prisen for bedste udenlandske film for øjnene af vores egen Krigen.