Instruktør Fenar Ahmad slog rigtig igennem i 2014 med sin spillefilm ‘Ækte Vare’, der handlede om hip hop miljøet. Denne gang tager han fat i et mere alvorligt emne, nemlig hævn.
Historie
Zaid (Dar Salim) er en dygtig hjertekirurg, har en gravid kone og en flot lejlighed. Alt går meget godt, indtil hans bror dukker op – endnu en gang – og spørger om penge. Zaid nægter. Kort tid efter bliver broren fundet slået ihjel. Det resulterer i, at Zaid oplever en vrede som vokser, og da politiet ikke rigtig gør noget, kan Zaid ikke stoppe sig selv fra at søge hævn.
Jeg er lidt ked af at skulle give den her film en sviner, for den har så godt et potentiale. Det er en af Danmarks sjældne mørke thriller-actionfilm, som faktisk tør prøve at leve op til internationale standarder. Men den mangler desværre al form for respekt for sin egen fortælling, for sin dramaturgi, sine karakterer og sit univers.
Hvis du er til ren fed action, og dystre billeder, voldelige slåskampe, formålsløse bilulykker og meningsløse (og virkelig mange) ildpåsættelser – så er filmen lige noget for dig! Det kræver dog også, at du samtidig er helt ligeglad med et sammehængende og troværdigt plot, realistiske karakterer, troværdig og realistisk karakterudvikling… ja, mening og sammenhæng generelt. Det er nogle mennesker – og det er helt fint. Det er jeg så bare desværre langt fra.
Filmen starter med at få en til at sympatisere og identificere sig med den dygtige kirurg, som elsker sin gravide kone, som har venner, som holder af sit arbejde og ved hvad han vil. Lidt efter lidt kommer han ud i flere problemer – fair nok. Det ændrer ham, stille og roligt, han går i et naturligt tempo stille og roligt længere og længere ud mod randen. Indtil lidt mere end halvvejs inde i filmen, hvor det hele går galt (for filmen). BUM! Han laver en saltomortale og er pludselig en hel anden karakter. Det er som om der mangler en mellemregning, som om 2+2 blev 7. Vi mangler den naturlig udvikling og forklaring på hvordan han ender der, hvor han ender. Vi ved godt han skal nå derud – hvor han bliver voldelig og besat – men vi mangler virkelig den forklaring, den detalje, som gør at han når dertil – SÅ langt væk fra sit udgangspunkt.
Lad mig forklare det sådan har: Vi starter i en socialrealistisk dansk film, og ender i en hovedløs amerikansk action, hvor folk bare vil se blod og biljagt (det lyder måske ikke af meget, men fra dansk til amerikansk er et stort skridt). Plottet er så gennemhullet, og lappes aldrig sammen. Der er simpelthen så mange ting vi aldrig får svar på, og som slet ikke hænger sammen. Zaid opfører sig gang på gang på måder, som strider total imod den forståelse vi har af ham og som gør, at vi distancer os mere og mere, ikke bare fra ham, men fra selve filmen og dens univers.
Processen for mig, efter hoppet halvvejs inde i filmen, starter med, at jeg sidder med en stor forvirring. Hurtigt går det dog over til en stor mangel på at kunne tage filmen seriøs. Størstedelen af filmen sidder jeg og er irriteret på den totale mangel på seriøsitet for sin egen handling, karakterer og univers, som filmen har. Og de fede actionscener preller total af på mig, fordi jeg forlængst har opgivet at nyde filmen. Jeg har ingen interesse i Zaids mål længere (som jeg havde i starten) – og det er ellers det filmen bygger publikums engagement på.
Så ja, det er en ommer. Men hvis du bare gerne vil se usammenhængende fede scener, uden at koncentrere dig eller tænke over historien – så jeg sikker på det vil blive en fed filmoplevelse! For der er nogle seriøst fede actionscener!
Skuespil
Dar Salim er virkelig dygtig og kan let bære den store rolle. Jeg kan enormt godt lide ham, han udstråler sympati (også især fordi han virker så sympatisk og rar, er det endnu vigtigere at underbygge hans voldelige forandring). Jeg synes han gør det super godt – især i starten af filmen. Til tider gør den sorte maling i hans ansigt og den voldsomme action lidt arbejdet for ham. Men jeg ved han har både været med til flere operationer, for at komme ind i rollen som kirurg, og har også trænet hårdt med boksning (eller noget lignende). Han var enormt troværdig i begge roller.
Stine Fischer Christensen gjorde det også rigtig godt. Til sidst bestod hendes rolle desværre lidt for meget af bare at være en forvirret vred gravid mus. Synes hendes rolle fortjente meget mere. Stakkels Stine (karakteren hedder også Stine).
Det var sjovt at se Roland Møller i en rolle som lidt bøvet politibetjent. Men har virkede enorm troværdig i rollen. Top-up for det!
Visuelt
Visuelt er filmen virkelig oppe på et højt niveau. Man kan se der er gjort meget ud af det visuelle udtryk og fokus har været på flotte billede. Jeg var virkelig imponeret over netop udtrykket og den stil filmen kørte. Det virkede ret gennemført. Især de mørke scener var jeg imponeret over, som var af høj kvalitet.
Samtidig var universet visuelt meget troværdigt fremstillet; gaderne og miljøet. Det hele er filmet på en måde, så man føler sig i øjenhøjde – det føltes som om man står lige bag Zaid i scenerne. Jeg havde næsten den der voldsomme følelse, af forfølgelse, skræk og vold siddende i kroppen, da jeg skulle gå igennem Københavns gader efterfølgende. Havde jeg følt sympati og identifikation med Zaid, er jeg sikker på jeg havde haft en endnu vildere oplevelse af en film, som sad i kroppen og i mit baghoved flere dage efter.