Walt Disney Animation Studios er nu klar med en helt ny trailer til deres kommende animationsfilm “Encanto”, der fortæller historien om pigen Mirabel og hendes familie i Colombia, hvor hun er den eneste uden magiske kræfter.
“Encanto” bliver instrueret af Byron Howard (“Tangled” og “Zootopia”) og Jared Bush (co-instruktør på “Zootopia”). Sangene bliver leveret af Lin-Manuel Miranda (“Moana”).
De engelske stemmer bliver leveret af blandt andre Stephanie Beatriz, John Leguizamo, Diane Guerrero, Angie Cepeda, Wilmer Valderrama og Carolina Gaitán.
Disneys “Encanto” er sat til at få biografpremiere den 24. november, både i de amerikanske og danske biografer.