Margot Robbie har efterhånden vist sig at være en skuespillerinde, der kan lidt af hvert. Hun har spillet adskillige forskellige roller, og nu har hun fået en helt anderledes opgave. Hun skal spille en holocaust overlever i efterkrigstiden efter 2. verdenskrig.
Elsa Brzezina, spillet af Robbie, har overlevet krigen, men hun mistede sin familie, der blev dræbt af nazister. Hun ønsker nu at få hævn på dem der dræbte hendes familie, og slår sig derfor sammen med en uventet partner. Partneren er en tidligere nazi-kommandør, der fortryder sine tidligere handlinger. Sammen jager de medlemmer af SS, der tidligere arbejdede for ham.
‘Ruin’ bliver instrueret af Justin Kurzel, manden bag Assasin’s Creed filmen. Derudover har den også Matthias Schoenaerts på rollelisten som kommandøren. Optagelserne starter til foråret.