Velkommen til ‘Skribentens filmhylde’. Hér hiver en skribent en film ned fra hylden, og kommer ikke kun med en vurdering af filmen, men også af ekstra materiale, cover osv. Og ja, vi taler altså hér om fysiske film, som mange stadig samler på, i stedet for udelukkende at leve i streamings verdenen.
Titel: Black Devil Doll / Prod. år: 2007 / Instruktion: Jonathan Lewis
Ja, jeg kunne tag en kendt og belønnet film ned fra min hylde. En som du måske kender, men hvad er det sjove i det?! Nej, denne gang er vi nede og rode i den alle nederste hylde, der hvor jeg har min “fy fy skamme” afdeling. Her gemmer der sig mange godter, især hvis man er en af de filmgeeks, som er lidt skæv i hovedet.
Hvis du ikke ryger dig skæv, ja så bliver du med garanteret skæv af ‘Black Devil Doll’, eller også rasende, krænket eller decideret “arret” for livet. For denne film (hvis man kan kalde det en film), ja det er en stor “trigger warning”, og en bred langstrakt mellemfinger til det man kalder god smag. Og den kan slippe afsted med det, da det er en ekstrem lav budget-strimmel, skudt for 10.000 dollars, og derpå klistret sammen på en Macbook pro (Not kidding). Allerede nu, så kan jeg godt forstille mig, at du dels ikke har lyst til at læse videre, og dernæst spørger dig selv, hvorfor hulen denne skribent ikke har placeret filmen i Filmpuls’ skraldespands-afdeling, hvor vi hiver fat i det værste af det værste? Og repræsenterede jeg mainstream-publikummet, og de 99,5 % af folk, der kun dyrker “god smag”, ja så ville filmen uden at blinke smides ned i den nærmeste container. Men for den lille promille af nørder, som virkelig godt kan se det skægge i respektløse (mak)værker, som med vilje er lavet dårligt, ja der er det her guld!
‘Black Devil Doll’ er i alt sin enkelthed, hvordan morder-dukken Chucky (fra ‘Childs Play’ filmene) ville være, hvis han var afro-amerikaner, medlem af Black Panther bevægelsen, var veludrustet for neden og havde en umenneskelig stor trang til at dræbe hvide ( eller sagt på den mere politisk korrekte facon, “kaukasiske”) kvinder. Sådan, så er der serveret, og jeg kan sagtens forstille mig nu, at nogle af jer måske allerede er ved at blive lidt rød i hovedet efter denne plotbeskrivelse. Det er vitterlig også en grotesk oplevelse at gå i gennem, men så er det godt, at jeg altid har lidt alkohol ved hånden til at dulme min filmfornuft. Tonen er sleazy (groft oversat: snusket), og hele gimmicken er kun at se den sorte militante dræber-dukke rende rundt og gøre kål på letpåklædte eller afklædte tøser, imens han altid har en rap replik klar i ærmet. Dernæst, så har filmen vel nok den længste brusebadsscene i historien, hvor en stor babeduttede barbie-model (gone wrong) bruger 40 minutter på at sæbe sig ind, imens hendes veninder bliver taget en efter en. At hun ikke lignede en hel rosin, da hun trådte ud af brusekabinen, må betegnes som et mirakel.
Min udgave af filmen, er en tysk udgivet hardbox, hvilket betyder at det er en DVD i noget der ligner en VHS-æske. Muligheden for at se filmen på tysk er også tilstede, hvilket er meget morsomt, når ‘Black Devil Doll’ spyder afro-ameriansk slang ud med Dusseldorf accent. Der er et kommentarspor, med dukken i egen høje person, som guider dig i gennem filmen. En lille bag kulissen dokumentar. Samt optagelser af dens premiere ved den lokale biograf, hvor instruktøren griner over, at salen er fuld at mennesker, som er kommer for at se hans “lorte film”.
Hvis du indtil nu har læst alt hvad jeg har skrevet, så gratulerer jeg dig, og håber ikke at du er blevet alt for “krænket”. Jeg kan sagtens forstå, hvis du ikke kan forstå, hvorfor en art-house fanatiker som mig, kan lide decideret gylle som dette. Men, for at citerer en nær ven…. “Det var en god ryger”.
Copyright: Lowest Common Denominator Entertainment