Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’

‘The Grand Budapest Hotel’ er Wes Andersons fantastiske historie om den legendariske concierge, Gustave H., som arbejder på det berømte europæiske hotel mellem første og anden verdenskrig. Da piccoloen Zero Mustafa starter på hotellet, bliver han Gustavs nærmeste ven og fortrolige, og så har vi ellers startskuddet til – hvad der ser ud til at blive – en fantastisk tur til Wes Andersons verden. En tur der involverer tyveriet og genvindingen af et uvurderligt stykke renæssancekunst og kampen om en enorm familieformue.

‘The Grand Budapest Hotel’ byder også på et imponerende væld af stjerner, hvor mange af dem efterhånden er trofaste medvirkendende i Wes Anderson film (Moonrise Kingdom, The Royal Tenenbaums, Fantastic Mr Fox, Rushmore): Ralph Fiennes, Edward Norton, Saorise Ronan, Willem Dafoe, Jude Law, Owen Wilson, Bill Murray, Adrien Brody, Tilda Swinton, Harvey Keitel, Jason Schwarzman, Jeff Boldblum, F Murray Abraham, Mathieu Amalric, Lea Seydoux, Tom Wilinson og Tony Revolori.

Traileren er så klassisk Wes Anderson’sk, som det kan blive: kulørt, skørt og så absurd dejlig, at man kun kan glæde sig! Desværre er der ikke nogen dansk dato for premieren endnu, men den får amerikansk premiere den 7. marts 2014.

Her kan du se karaktererne fra filmen:
[raw]

no images were found

[/raw]