Nøøøj hvor har vi ventet længe på denne film, ‘QEDA’, som tidligere havde titlen ‘Fang Rung’. Og nu er den første trailer her endelig!
‘QEDA’ foregår i København 2095, hvor byen er oversvømmet og alt ferskvand er forsvundet.
Efterretningschefen Fang Rung (Carsten Bjørnlund) har lavet en molekulær deling, så han sender sin ene halvdel tilbage i tiden, til 2017, for at løse ferskvandsproblemet. I fortiden lykkes det Fang Rung at få sendt et forskningsprojekt tilbage til fremtiden, men pludselig bliver kontakten mellem de to tider brudt. Med den ene halvdel strandet i fortiden bliver Fang Rung tvunget til at rejse tilbage for at hente sin fortabte halvdel hjem.
Hovedrollen Fang Rung spilles af Carsten Bjørnlund, som har været med i en lang række danske tv-serier, bl.a ‘Forbrydelsen’, ‘Rita’ og ‘Arvingerne’. Forskeren Maja spilles af svenske Sofia Helin, som bl.a. spiller Saga i tv-serien ‘Broen’, og også har været med i ‘Arn’-filmene.
På rollelisten er også Marijana Jankovic (Lang historie kort), Dragomir Mrsic (Edge of tomorrow), Stina Ekblad (Krøniken, Skammerens datter), Thomas Hwan og Joseph Mawle (Game of Thrones).
Filmen instrueres af Max Kestner som har lavet en lang række eksperimenterende og flotte dokumentarfilm.
‘QEDA’ har premiere d. 10 august i år!