Filmanmeldelse: Fasandræberne

Fasandræberne er en af de sjældenheder, hvor 2eren er bedre end 1eren. Den danske thriller får dig til at holde vejret fra start til slut, og kravle baglæns i sædet, når volden får frit spil. Ingen i filmen har været bange for at få hænderne beskidte, og det er bare noget af det, der er med til at gøre ’Fasandræberne’ til et must see her i efteråret! Skuespillerne er i topform og de 2 timer flyver afsted.

Handling

Der er gået en del måneder siden Afdeling Q opklarede mysteriet om Merete Lynggaard, og siden da er de gået hen og er blevet ligestillet med et one hit wonder og lidt af en joke. Men et selvmord får vicekriminalkommissær Carl Mørck til at grave i en gammel sag om et søskendepar, der blev brutalt myrdet i et sommerhus i 1994. Sagen blev dengang lukket, da en lokal outsider erklærede sig skyldig, men Carl opdager hurtigt, at noget er galt. Sammen med hans makker Assad og deres nye sekretær Rose genoptager han sagen og finder frem til et gammelt nødopkald fra en desperat pige, der tilsyneladende kender til mordene. Snart bliver de kastet ud i en intens søgen efter pigen, Kimmie, der har været forsvundet siden mordene fandt sted. Men Carl og Assad er ikke de eneste, der jagter Kimmie. Hendes viden er til stor fare for en gruppe indflydelsesrige mænd i toppen af ​​samfundet, og de vil gøre alt, hvad de kan for at forhindre fortiden i at indhente dem.

fasandræberne - pilou asbæk

I forhold til ’Kvinden i Buret’ er der mere action og mere tempo i ’Fasandræberne’, men de benytter samme fremgangsmåde med at lade to forskellige historier udspille sig på samme tid: hvad er egentlig skete dengang, og hvad Mørck og Assad finder ud af – og det fungerer rigtig godt. Selvom vi fra starten godt ved, hvad der kommer til at ske, så er det en medrivende thriller, instruktør Mikkel Nørgaard og manuskriptforfatter Nikolaj Arcel har bikset sammen. Den skal nok få din puls op at køre.
Hvor ’Kvinden i buret’ satte ens klaustrofobi på prøve, så tester ’Fasandræberne’ din voldstærskel. Gør dig klar på at kravle helt tilbage i sædet, når voldscener tager over. Det er i hvert fald ikke for the faint of heart, men den giver en ekstra dimension til karaktererne.

Fasandræberne - kimmie

Filmen er ikke bange for at blive beskidt, og den bliver aldrig for tung og seriøs – der er plads til lidt latter og kvikke replikker i en denne mørke og forladte verden, hvor vi bliver slæbt ned i sølet blandt narkovrag og får lov til at mænge os hos rigmænd.

Om man lader sig helt forføre af plottet, der til tider bliver lidt amerikaniseret, må være op til den enkelte person, men for mig blev det hele afsløret på en sådan måde, at slutningen ikke virkede helt malplaceret.
Tilføjer ’Fasandræberne’ noget nyt til selve genren? Nej, ikke noget, som vi ikke allerede har set flere gange både på det store lærred og på flimreskærmen. Men det gør ikke noget, når man er underholdt af godt skuespil og lader sig rive med af handlingen. Jeg glæder mig allerede til ’Flaskepost fra P’ i 2015!!

Skuespiller

fasandræberne carl mørk assad rose

Assad og Carl er det umage par, der gør at jeg igen og igen er klar til at vende tilbage til dette univers. Nikolaj Lie Kaas passer så perfekt til rollen som den misantropiske, storrygende arbejdsnarkomanen. Han er virkelig en fryd. Det samme gælder Fares Fares, jeg var vild med ham i 1eren, og i 2eren er han bare endnu bedre som modparten til Nikolaj Lie Kaas’ mørke enespænder. Pilou Asbæk er også godt castet i rollen som rigmanden Ditlev Pram, og det samme gælder Johanne Louise Schmidt som Rosa, et friskt og tiltrængt pust til drengenes kælder, og Danica Curcic er uhyggelig god i rollen som den fucked-op Kimmie. De unge skuespillere skiller sig godt ud, og især Sarah-Sofie Boussnia skal have ros med herfra.

Visuelt

Eric Kress har igen skabt en smuk film. Jeg synes, der var nogle flotte scener og lysopsætningen var med til at skabe denne mørke, beskidte, grimme verden, vi kender så godt fra krimigenren.

Fasandræberne Nikolai Lie Kaas

Musik og lydbillede

Johan Söderquists score fra traileren er en fryd for ørerne og den er skræmmende at lytte til, netop fordi den er så fredfyld og ih åh alt er så idylisk, som i de gamle danske film, og så BAM…surprise motherfucker! Ligesom ’Kvinden i buret’ bliver lydeffekterne brugt på bedste vis til at skræmme og højne spændingen.

Husk at du stadig kan nå at deltage i vores konkurrence om billetter til filmen: vind billetter til ‘Fasandræberne’.