Kom på afveje med Sandra Bullock og Channing Tatum i ‘The Lost City’, et romantisk eventyr fuld af sjov og ballade.
Historie
Loretta Sage (Sandra Bullock) er en succesfuld, men umådelig trist forfatter. Arbejdet med hendes romantiske bøger om helten Dash tilfredsstiller ikke længere den intelligente akademiker, og efter sin mands død føler hun sig også ensom. For at gøre ondt værre skal Loretta på bogturné med Alan (Channing Tatum), den velmenende, men uheldige og entusiastiske forsidemodel, der har gjort en karriere ud af at spille Dash. På bogturnéens første stop bortføres Loretta imidlertid af den excentriske milliardær Abigail Fairfax (Daniel Radcliffe). Han mener, at hun kan lede ham på sporet af en forsvunden skat. Alan indleder straks jagten efter Loretta for at redde hende og bevise, at han også kan være en helt. I junglen må det umage par lære at arbejde sammen, hvis de vil redde sig selv, hinanden og – måske – Den Forsvundne By.
‘The Lost City’, instrueret af Aaron og Adam Nee, er noget så sjældent som en actionkomedie, der ikke tager pis på sig selv. Den er helt igennem fjollet, vild og sjov. Den er på ingen måde prætentiøs. Men den tager sig selv alvorligt: Filmen vil have, at du holder af og holder med karaktererne. Og resultatet er, at det gør du. I en tid, hvor mange film i samme genre i høj grad benytter sig af meta-humor, intertekstuelle referencer og selvironiske vittigheder, er det vidunderligt afvæbnende at blive mødt af denne films skæve oprigtighed.
Denne charme slår især igennem i filmens rigtigt stærke første akt. Karaktererne, universet og konflikten introduceres til perfektion. Allerede i løbet af de første fem minutter er du både grebet og grinende. Desværre mister filmen momentum hen mod midten. Den er lige knapt to timer lang, og det er simpelthen et kvarter for meget. Ved klimakset kommer der dog heldigvis gang i filmen igen, og det fører til en hæsblæsende og også ganske rørende finale.
Skuespil
Der er bestemt ingen åbenbaringer i denne films skuespil. Hvad, ‘The Lost City’ leverer, er til gengæld et ensemble, der ved, hvad de kan og får lov til at gøre lige netop det. Både Sandra Bullock og Channing Tatum spiller karaktertyper, vi har set dem spille før, men det gør intet. Deres kemi sidder i skabet, og deres fysiske komik fungerer formfuldendt sammen.
Daniel Radcliffe er som altid en fornøjelse. Han formår uden rysten på hånden at levere en skurk, der på en og samme tid er frygtindgydende og patetisk.
Visuelt
Som campy adventurefilm havde ‘The Lost City’ rig mulighed for være eksperimenterende og legende med sit udtryk. Desværre er filmen visuelt uambitiøs og kedelig. Produktionsværdien er der intet galt med, og resultatet er en solid og poleret Hollywood-film. Det er fint. Det er bare ikke specielt godt.
Musik og lydbillede
Jeg elsker god filmmusik. Jeg elsker også middelmådig filmmusik. Jeg vil egentligt bare gerne have, at den er der. Pinar Topraks musik til ‘The Lost City’ lægger sig et sted lige under rigtigt godt. Den får lov til at fylde og være til stede i ‘The Lost City’, og det klæder filmen. Med klare referencer til John Williams’ romantiske og eventyrlige filmmusik fra 1980’erne og 1990’erne, trak Topraks musik mig fuldstændigt ind i junglen og Nee-brødrenes adventure-univers. Den er en smule forglemmelig og til tider – ligesom det visuelle udtryk – en tand for poleret og kedelig, men jeg nød den, for hvad den var.