Hvad handler den om?
I denne prequel-serie til ’Breaking Bad’ følger vi advokaten Jimmy McGills forvandling til Saul Goodman, der hele tiden bevæger sig på kanten af loven.
Kan jeg anbefale den?
Det kan jeg ABSOLUT. Skaberne Vince Gillian og Peter Gould har formået, at lave en virkelig solid sæson, der elegant formår at bygge bro til begivenhederne i ’Breaking Bad’, samtidigt med at den er helt sin egen. Det er en seriøs kandidat til bedste prequel-serie nogensinde. Men den er dog ikke helt på niveau med ’Breaking Bad’, men mindre kan bestemt også gøre det.
Lad os starte med det visuelle. Fotograferingen er virkelig fremragende. Man føler nærmest, at man er med midt i action scenerne. Desuden bidrager de dvælende panoreringer ud i omgivelserne til en stemningsfuld atmosfære, der gennemsyrer hele sæsonen.
Manuskriptet er ganske enkelt fremragende. I modsætning til andre serier tager ’Better Call Saul’ sig virkelig god tid til at hvile i karaktererne og lade begivenhederne udfolde sig. Selv om tempoet til tider er en anelse langsomt, så gør det ikke så meget. Dette skyldes, at når situationerne spidser til for vores karakterer, så er det virkeligt medrivende. Dertil kommer i øvrigt, at manuskriptet er tilpas uforudsigeligt og bestemt ikke er bleg for at gå i en helt anden retning.
Desuden er der indlagt flere små detaljer undervejs, der understøtter væsentlige ting i handlingen. Det er i sig selv en præstation, men ikke nok med det med det. Manuskriptet formår også på optimal vis, at koble til flere scener fra ’Breaking Bad’ og endda sætte dem i en kontekst, der giver mening. Eksempelvis forstår man pludseligt, hvorfor at der er fluer i laboratoriet i ’Breaking Bad’-afsnittet: ’Fly’.
I sæson 6 bliver man virkelig imponeret over, hvordan manuskriptet formår at balancerer mellem de forskellige karakterer. De etablerede karakterer fra ’Breaking Bad’ såsom Gus og Mike flettes elegant ind i historierne for de karakterer, som vi har lært at kende siden sæson 1 af ’Better Call Saul’.
En ting er at manuskriptet er fremragende, men hvis karaktererne virkelig skal funkle, så er det vigtigt at man har nogle dyglige skuespillere til at puste liv i dem. Dette er i særdeleshed vigtigt, hvis man skal lave en prequel-serie. Her er det nemlig fundamentalt, at man får introduceret nogle nye karakterer, der er interessante og som man er investeret i. Dette er nemlig en modvægt til de karakterer, som man allerede kender skæbnen på pga. bekendtskabet med den originale serie.
Dette har ’Better Call Saul’ i den grad formået. Skuespillerne er fremragende over hele linjen, da alle karakterer portrætteres med nuancer og dybde uanset, hvilken side af loven vi befinder os på. Interessante karakterer såsom Kim Wexler (Rhea Seehorn), Howard Hamlin (Patrick Fabian), Lalo Salamanca (Tony Dalton) og Nacho Varga (Michael Mando) er ude i store problemer her i den sidste sæson. Dette giver en NÆSTEN konstant tiltagende spændingskurve.
Eksempelvis mister kæresten Kim Wexler sit moralske kompas og bliver involveret i Sauls kriminelle aktiviteter, hvilket kommer til at ændre hendes liv for altid.
Det skal selvfølgelig lige pointeres, at de etablerede karakterer fra ’Breaking Bad’ også virkelig gør det godt. Især Jonathan Banks funkler som karakteren Mike, der til tider er en brutal forbryder samtidigt med at han er en hjertevarm bedstefar.
Det er også svært at komme udenom Bob Odenkirks præstation som Saul Goodman. Man skiftevis griner eller ryster på hovedet over, at han i bedste ’Egon Olsen’-stil hele tiden har gang i en eller anden lusket plan.
Her i den sidste sæson mister man nogle gange sympatien med karakteren, men jeg tror, at det er meningen. Man kan vel se hans transformation som en slags spejling af den forvandling, som Walter White gennemgår i ’Breaking Bad’. Dog er der en snert af menneskelighed tilbage i ham, hvilket kommer til udtryk især i de sidste afsnit.
Har jeg så slet ikke noget dårligt at sige?
Jo men kun ganske lidt:) Hvis man har set ’Breaking Bad’ har man kendskab til skæbnen for flere af personerne. Dette tager spændingen ud af nogle centrale scener, der ellers ville have været nervepirrende.
Hvis du af en uransagelig grund endnu ikke har set ’Breaking Bad’, vil jeg helt klart anbefale, at du ser ’Better Call Saul’ først.
Selv om det er forfriskende med en fortælling, der tager sig tid til at dvæle ved detaljerne, så er det enkelte steder for meget af det gode. Nogle set ups tager alt for lang tid, i forhold til det pay of man får. Her kan Sauls Chikanering af karakteren Howard nævnes som et eksempel.