Original titel: The Sand Pebbles / Prod. år: 1966 / Instruktion: Robert Wise
Denne skribent har været et dyk nede i arkivet, og er kommet op igen med en ægte klassiker. Ja, det er måske ikke ligeså legendarisk som ‘Lawrence of Arabia’ eller ‘Doktor Zivago’, men det er stadig en af 60’erne mest mindeværdige værker. ‘Kanonbåden San Pablo’ er fra den tid, hvor film virkelig var et “event”, med programmer man kunne købe i biografernes foyer (ligesom i teateret), og selvfølgelig en 10-15 minutters pause i midten, da storfilm dengang tit varede over tre timer. Stort skulle det jo være, for dengang kunne man kun se film i biografen, da teknologien med at tage film med hjem ikke var opfundet endnu… med mindre man ejede små projektorer, hvilket nogle få gjorde.
Dette er et stort anlagt krigsdrama, hvor man blander historiske begivenheder sammen med menneskeskæbner. I hovedrollen ser vi Steve McQueen, der spiller maskinmesteren Holman. Han er ombord det lille krigsskib USS San Pablo, der i 1926 (årstallet filmen foregår) afpatruljerer den kinesiske flod Yangtse under revolutionære hændelser, der truer med at splitte landet. Skibet er ikke just velkomment i de havne hvor de ligger anker, og spændingerne synes at stige hver gang de går i land. Delvis fordi Holman og hans kammerater er medlem af en fremmed magt, og fordi magtbalancen i landet rykker sig. Men, det er først da kaptajnen på skibet beslutter sig for at redde et par amerikanske missionærer, at problemerne for alvor opstår.
’Kanonbåden San Pablo’ er faktisk en mere vigtig film, end man skulle tro. Ja, den er faktisk for dens tid ret kontroversiel. Vi lever i dag i en tidsalder, hvor det er meget normalt at lave såkaldte ”anti-krigsfilm”, men i 1966, ja der var det lidt af et tabu. Men ikke desto mindre, så er dette tydeligt et datidigt budskab om, at holde sig væk fra Vietnam-konflikten. Man har bare valgt et andet tidsrum og land, for at dele dette budskab. Filmen har et dybt humanistisk hjerte, især i gennem en af de amerikanske missionærer, som råber ”damn all flags”, i frustration over at mennesker myrder hinanden pga. forskellige nationaliteter, og at en af hans venner bliver et offer for dette. Det er også en film som tager ting som racisme op, dog ikke lige smask op i ansigtet, men det eksisterer i den grad. Historien prøver heller ikke på nogen måde at skjule en krigs rædsler, og selvom filmen sammenlignet med nutidens standarder ikke er gruvækkende, ja så er der stadig voldelig scener, som hænger fast i sindet.
Det som hiver filmen lidt ned, er at den til tider føles lidt ”gumpe tung” og en anelse teatralsk opsat, men når man ser film fra fortiden, så skal man kigge på den kontekst og tid de er lavet i. Spilletiden er også meget pebret på over de tre timer. Ikke at skribenten har noget imod lange storfilm, men her kunne man godt forkorte løjerne med 30 minutter. Alt i alt, så er dette en grandios film, som fortjener at ses og være i ens samling. Men, hvis du ved på forhånd, at du har det svært med at se film af ældre dato, ja så kommer denne film nok ikke til at omvende dig. Men, dette er klart en anbefaling værd.
Copyright: 20th Century Fox