Filmpuls logo
Filmpuls logo

En kort blu-ray anmeldelse af: ‘The Ginger Snaps Trilogy’

Er du en af dem der ikke nøjes med at streame dine film, men rent faktisk nyder at samle på dem fysisk. Ja, så er der mange fede udgivelser ude på markedet, ikke mindst hvis man er horror-fan. For det er denne genre, samt Sci-Fi og Ginger Snapsexploitation, der fra denne skribents perspektiv får de bedste og lækreste udgivelser. Det tyske marked især er kommet godt med, og de er begyndt virkelig at producere nogle udgaver, som vil pryde ens fysiske samling. NSM Records fra Tyskland, er især en af dem der virkelig giver os filmnørder rent guf. Og jeg kunne da heller ikke holder fingrene for mig selv, da ’Ginger Snaps’ trilogien stod til salg på tysk Amazon.

Sofa-faktor

Dette er historien om Fitzgerald søstrene, Brigitte og Ginger, der mildest talt ikke er helt raske oveni hovedet. De er meget fascineret af døden, og deres fælles hobby er at iscenesætte og fotografere deres egen død. De gør stort set alt sammen, og har endda lavet en pagt. Men alt dette ændre sig da Ginger bliver angrebet af dyr ved fuldmåne-tid. For dagene derefter, der ændre søsteren ikke bare sig adfærdsmæssigt markant. Nej, hendes krop ser også ud til at transformere sig, samt at hendes sult efter frisk blod styrkes.

Ginger Snaps

Ja, det er korrekt gættet, kære læser… Dette er en varulve-trilogi, og hvis jeg beskrev mere og ikke mindst hvad efterfølgerne handler om, ja så ville jeg nok spoile for meget. Især den første film har en vis kult-status i dag, og den er meget mere en bare et ”monster-flick”. For mere korrekt, så er filmene en dannelseshistorie med horror-elementer. Eller en såkaldt ”coming of age” film, hvis man skal bruge forståelige fremmedord. Disse tre canadiske film er godt skuret sammen, på trods af at de ikke er lavet for særlig mange penge. Katharine Isabelle og Emily Perkins, der henholdsvis spiller Ginger og Birgitte, ja de gør faktisk et hæderlig stykke arbejde, og gør ikke mindst deres karakterer troværdige. De går begge igennem et vanskeligt følelsesregister, der kunne have fået plottet til at kollapse, hvis de ikke havde talent og bredde i deres skuespil overfor hinanden. Effekterne er hæderlige, men nu skal man huske på, at dette er lav-budget film. Er man fan af gys og samler af fysiske kopier, så er der intet tvivl om at du skal anskaffe dig denne lækre boks.

Ginger Snaps

Ekstramateriale

Trilogien kommer i en lækker læderboks, som ligner en stor bog. Inde i denne finder vi filmene, der hver kommer i en såkaldt ”mediabook”, som er små bøger i sig selv med hver film på blu-ray. Dog, så får man nok ikke særlig meget ud af det skrevne, med mindre man kan læse tysk. Hvis ikke, ja så har man tre flotte covers, man kan nyde. Hvad angår ekstramateriale, ja så er der spækket med dette. Du kan se featurettes om hvordan filmene blev skabt, originale storyboards, trailere og hører audiokommentarer, hvis de skulle interessere en.

Copyright: Lions Gate / NSM Records / RoastedSkullz