Sofa-faktor
I ”Spy” er Melissa McCarthy den søde, rare og anonyme Susan Cooper, skrivebordsagent for CIA. Hun er stemmen i Bradley Fines øre, når han er ude som en anden James Bond. Men da han bliver myrdet og de aktive agenter komprimeret, melder Susan sig frivilligt til at tage i marken for at stoppe salget af en atombombe.
‘Spy’ er Paul Feigs hyldest til spion-genren (og her menes hyldest – ikke parodi) med en kvinde i hovedrollen, der ved, hvad hun skal gøre og hvordan det skal gøres. Heldigvis! I hænderne på andre instruktører kunne man frygte, at Susan Cooper var blevet gjort til en joke som en anden Johnny English. Men i ’Spy’ ligger humoren i Susans omgivelser, andres opfattelse af hende og dialogen mellem skuespillerne.
Hvor Jude Laws Bradley Fine fik lov til at iklæde sig jakkesæt og charmere sig frem som en anden James Bond, så må Susan tage til takke med den ene nedværdigende og opgivende rolle efter den anden.
Derudover har hun også Jason Stathams Rick Ford i hælene hele tiden. En overmodig og macho agent, der ikke har meget tilovers for Coopers evner. Og som hele tiden skal komme med langt ude eksempler på, hvorfor han er så meget bedre end alle andre – også selvom dette ikke er tilfældet.
Noget af humoren i ’Spy’ ligger også i hvor absurd situationerne er (nogle gange tangere det til at være lidt for absurd og langtrukken), men størstedelen af ’Spy” er stadig vældig underholdende. Hvilket skyldes et stærkt manuskript med morsomme replikker og ping-pong mellem karaktererne – og i høj grad en villighed fra skuespillerne, der går all-in i deres roller med en seriøsitet, der bare gør filmen endnu sjovere.
Fun fact: Rose Byrnes karakter skulle have været en 19-årig temperamentfuld teenager. Men da Paul fandt ud af, at Rose havde tid til overs i kalenderen, hyrede han med det samme hende til rollen som Rayna Boyanov – som så blev total omskrevet.
’Spy” er sjov, fyldt med action og byder på fantastisk samspil mellem skuespillerne. Så hvis du har lyst til at få rørt lattermusklerne, så smid ’Spy’ på BD’en/DVD’en.
Extra materiale
BD’en sprudler med masser af ekstra material – så hvis du er til den slags, er BD’en i hvert fald alle pengene værd. Kommentarsporet alene er pengene værd med input fra instruktør Paul Feig, producer Jessie Henderson, stunt koordinator Wally Garcia, DP Bob Yeoman og gaffer John Vechio. De snakker non-stop og kommer med en masser af spændende info om optagelserne og de ting og overvejelser, der går forud for scenerne. Hvis du overvejer at tage til Budapest, så fungere kommentarsporet også som en guide til gode restauranter.
BD’en byder også på en forlænget version i forhold til den, der blev vist i biograferne. Derudover er der bl.a. også “Classified alternate scenes”, der er længere udgaver af scenerne i filmen (og det er meget godt, at de ikke er med i selve filmen – nogle af dem er nærmest en film i sig selv, og hvor jokesene bliver lige den tand for lange) og gag reels. Det er utroligt, at de overhovedet har været i stand til at komme igennem den her film med alle deres grineflip. Men der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har moret sig gevaldigt under optagelserne.