Baseret på romanen af Fredrik Backman, der også har skrevet ’En mand der hedder Ove’ (som blev filmatiseret i 2016), kommer her en film instrueret af Tuva Novotny, som vi danskere kender fra film som ’Den sorte Madonna’ og ’Krigen’. Filmpuls var inde og lure denne nye svenske perle, som beskriver sig selv som et komedie-drama.
Men er der en balanceakt mellem disse to genrer, eller hælder filmen mere den ene genre?
Historie
Vi følger den 63-årige Britt-Marie. Hun har været gift i 40 år og har i lige så lang tid været en hjemmegående kone i et barnløst ægteskab. Hver dag synes at være den samme. En dag med gentagelige rutiner og opbygningen til dagens store 
højdepunkt, hvor hendes mand kommer hjem fra arbejde – og hun som sædvanlig har sat maden på bordet. Selvom Britt-Maries liv er helt uden spænding, og hun render rundt med det samme sørgelige ansigt hver dag, ja så hænger hun stadig fast – også selvom hendes mand er mere interesseret i fodbold end i hende, når han endelig er hjemme. Men en dag sker der noget, som vender op og ned på Britt-Maries verden og ægteskab – og efter 40 år må hun gøre op med sig selv, hvad der nu skal ske med hendes liv. Løsningen er Borg – og nej ikke tennisspilleren, men byen/flækken Borg. Her ender den 63-årige kvinde, der førhen kun har kendt til vaskemiddel og madlavning. Nu har hun taget jobbet som byens fritidsleder og fodboldtræner for juniorholdet. Selvom det måske ikke lige var det, som hun havde i tankerne omkring det at løsrive sig, så kommer hun til at lære, at livet indeholder mere end faste rutiner og huslige gerninger.
‘Britt-Marie var her’ er en charmerende lille historie, der klart har hjertet og sjælen det helt rigtige sted. Folkene bag filmen beskriver dette som et komedie-drama, og selvom der er små dramatiske momenter, så er dette helt klart mere en komediefilm en noget andet. Det er dog som om, at man har set denne film før. For hvor mange plots er der ikke lavet, hvor man møder en person med samme mønster og de samme tematikker som Britt-Marie? (se f.eks. ‘About Schmidt’ med Jack Nicholson). Men uagtet hvor mange ”jeg er træt af mit liv”-historier der er lavet, så fungerer denne film ganske udmærket. Instruktøren Tuva Novotny har i bund og grund lavet en rigtig ”feel good” fortælling, der nøjagtig leverer det man forventer, men som heller ikke giver ret meget mere af sig.
Skuespil
Pernilla August spiller filmens hovedperson. August er absolut en af Sveriges bedste skuespillerinder, og det beviser hun sandelig også hér. Selvom manuskriptet forhindrer, at vi dykker ned i en mere kompleks personkarakteristik, ja så formår August alligevel at give os en levende og troværdig karakter. Peter Haber spiller Britt-Maries mand. Haber er ligesom August en rutineret performer og gør ligeledes en fin figur her. Resten af folk på rollelisten er dog ukendt for denne skribent, men de gør det bestemt også godt. Ros skal der lyde til de svenske børneskuespillere som medvirker, da skuespillere i de ”små” størrelser tit kan virke uægte og irriterende -det gør de her ikke!
Visuelt
Tuva Novotny har slået sig sammen med fotografen Jonas Alarik, og det går ganske upåklageligt. ’Britt-Marie var her’ er en pæn film at kigge på, og der er 100 % styr på den visuelle fortælling. Filmen ikke en visuelt legende film, der gerne vil vise os smarte og alternative tricks, men det behøver fortællingen heller ikke. Jeg kunne personligt godt have tænkt mig en mere farverig film, da hele historien synes at fortælles via et semi-gråligt og trist skær – hvilket nok egentlig passer fint til fortællingen om hovedpersonens triste og rutineprægede liv. Dog så synes filmen at lyse lidt op til sidst i takt med at Britt-Maries liv forandrer sig.
Musik og lydbillede
Lyden såvel som musikken fungerer ganske fint. Musikken er traditionel, men den er passende til at sætte rammen om historien. Der var ikke noget som lydmæssigt gjorde til eller fra.