Kig ikke på stjernerne og tænk: hende anmelderen kan vidst bare ikke lide fantasy. Jeg elsker fantasy, jeg er kæmpe fantasy fan. Jeg er mega fan af Tolkien og Ringenes Herre filmene. Og jeg har hele vejen igennem, her til den tredje og sidste Hobbitten film, været vild, været glad og elsket den Middle Earth Peter Jackson har skabt på film.
Nu står jeg her og har set ‘Hobbitten: Femhæreslaget’, den sidste Hobbitten film i trilogien. Jeg er ikke ked af det, jeg er ikke skuffet, jeg er vred, jeg er rigtig vred. Peter Jackson, jeg har forsvaret dig lige fra starten, jeg har forsvaret (næsten alle) dine valg! Og så træder du på mig på den her måde!
Historie
Dragen Smaug har ødelagt Lake Town, og menneskene flygter til the Lonely Mountain hvor Thorin og resten af dværgene, samt Bilbo, nu har slået sig ned. Thorin er blevet sindssyg og besat af guldet, som han nu endelig ejer. Elverne og menneskene vil have deres del af rigdommen, men Thorin vil ikke give en eneste mønt væk. Ude i det fjerne er der orkere på vej mod de stridende partere ved The Lonely Mountain.
Okay, træk vejret, så tager jeg tilløb.
Lad os først og fremmest se på starten af filmen. Vi bliver smidt direkte ind i Smaugs angreb på Lake Town, og det er som om, at de har glemt, at de har delt Hobbitten i tre film. Det føles bogstavlig talt som om, at filmen har været sat på pause siden slutningen af Hobbitten 2, og så bliver der lige trykket play her et år efter. Den er bare helt gal.
Og det holder hele vejen igennem filmen. Kompositionen er helt enormt dårlig. Den er så mærkeligt klippet og der er intet flow. Filmen har ingen start (og det har den virkelig ikke) og den måde krigene kompositionsmæssigt og dramaturgisk var bygget op i Ringenes Herre-filmene er ikke at se i miles omkreds i denne Hobbitten film. Det er ofte at man ikke fatte hvad der sker, hvem der er hvem eller hvor vi er henne i processen/handlingen. Man føler sig ikke som en del af krigen, det hele er bare i total fugleperspektiv. Vi går aldrig helt ned et sted, handlingen hopper sådan lidt rundt og fordyber sig aldrig, og vi følger ikke rigtig karakterne eller situationer. Når den så ENDELIG vælger at lave et fokus på nogle personer og et bestemt sted i krigen – så kommer den aldrig tilbage til den krig den lige havde gang i. Når sekvensen med dem er forbi, er krigen pludselig slut? Selvom der var en hel ork-hær på vej… hvem vandt krigen, hvad skete der? Hvad helevede? Det er som om vi skulle være 100 % ligeglade med det handlingsforløb, og alle de andre karakterers handlingsforløb, som filmen havde startet op, og som den havde handlet om hele tiden.
Udover det, så er det da den mest langtrukne, kedelige og intetsigende krig jeg længe har set. De få nære mand mod mand slåskampe vi får at se, kommer alle på én gang i én klump og er enormt lange og utrolig kunstige pga. CGI (kommer jeg til senere i min anmeldelse). Flere gange under filmen, tager jeg mig selv i at tænke, om de ikke kunne tage sig sammen og blive færdige – kom nu videre, slå nu hinanden ihjel. Gab.
Filmen har helt enkelt også en mangel på fede situationer, wow-følelser og intensitet. Film bygges ofte op af fede moments, enten skuespil, visuelt, plot, karakterudvikling, seje ting – kan være hvad som helst der rør en. I ‘Hobbitten: Femhæreslaget’ er der måske 3-4 fede-moments (og de har alle noget med elvere at gøre) og kun én scene i hele filmen er interessant og medrivende. En normal film, som man gider bruge tid på indeholder mindst 20 fede moments! Ringenes Herre er 100% sådanne moments og scener. I Hobbitten 3 er der intet som sker, som giver en lyst til at se eller vide eller opleve mere! Det dødsygt, og jeg synes det er vigtigt at understrege, at det også ville være en kedelig film, hvis det ikke var Hobbitten. Hvis vi ikke i forvejen havde forventninger. Det er bare ikke godt filmarbejde! Det en skændsel mod Tolkiens værk.
Filmen er også noget af en gentagelse. Der er så meget af det samme, og karakterne siger de samme ting på 20 forskellige måder, på 20 forskellige tidspunkter. Der sker så lidt nyt. Filmen kunne have varet 1,5 time i stedet for 2 timer og 20 min, og vi ville have vidst lige så meget og oplevet lige så meget. Den er unødvendig lang.
Det mest skøre er, at det jeg klagede mest over ved den forrige film, ‘Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark’, var at den kørte alt for hurtigt over alting og der skete for meget, og den ikke tog sig nok tid. Hobbitten 2 har suget alt handlingen og det interessante til sig, og 3’eren har intet. Det er virkelig dårlig sparring af det materiale man har.
På trods af ‘Hobbitten: Femhæreslaget’ er så lang og har så mange af de samme ting, så går den aldrig rigtigt eller ordenligt i dybden med noget som helst. Den undersøger ikke noget, går ikke ned i lagene i historien eller karakterne – vi forbliver oppe på det her dødesyge og overfladiske niveau!
Karakterne forbliver overfladiske og kedelige, man føler ikke man identificerer sig med dem eller er interesseret i dem. Thorin er den eneste som har en smule fokus og udvikling, med sin ”dragesyge” og besættelse af guldet – men vi føler slet ikke for ham, og kan slet ikke identificere os med ham. Samtidig minder det bare SÅ meget om noget vi har set med en ring for 10 år siden, som om de ikke kan finde på noget nyt eller arbejde med følelserne på en anden måde. Kedelig deja vu.
Det er så Thorin, men ud af de 12 andre dværge er der måske fem som får lov til at sige noget, og 2 andre får lov at have mere end én sætning af gangen. I en 2,5 time lang film uden handling! Det er som om de er blevet forstummede – nogle gange står de også bare dumme og glor. De har ingen rolle i filmen og havde der kun været fem dværge i filmen, havde det været nok, og havde givet den samme oplevelse. Det går altså ikke, at gøre så mange karakterer ligegyldige og nægte at bruge dem. Den første Hobbitten film kom fint omkring de fleste af dværgene, man lærte dem alle lidt at kende og regnede bare med at det ville fordybes i de næste film – men de får ingen plads! Ser vi på Ringenes Herre, så føler man at man forstår og kender hver eneste af karakterne, som alle er specielle og interessante. Hvor svært kan det være at gøre igen?
Til gengæld har man så valgt, at give enormt meget plads til den her karakter, som åbenbart er tænkt som filmens comicrelief. Det er borgmesteren i Lake Towns’ ”tjener”, Alfrid (Ryan Gage), som er magtsyg og en kujon. Denne samme joke med Alfrid bliver gentaget ca. 10 gange i 10 forskellige scener, og det er IKKE sjovt! Han får så meget plads, og hver gang kører det bare i det samme spor. Det er dødsygt.
En anden unødvendig ting der er blevet gjort plads til, er kærligheds-romanceplottet der er kørende mellem dværgen Kili (Aidan Turner) og elveren Tauriel (Evangeline Lilly) (samt Legolas (Orlando Bloom)). Det var kvalmende forfærdeligt og ualmindeligt udnødvendigt og irriterende i film nr. 2. Men alle mine bange anelser, alt det jeg frygtede da jeg hørte at der ville ske noget mellem Kili og Tauriel, de blev alle opfyldt til det fuldeste i denne tredje film, og var endnu værre end frygtet.
Nej Hollywood, fat det dog, vi har ikke brug for et fucking kærlighedsplot for at gide se en film, og NEJ for fanden vi vil ikke have kliché, ugennemarbejdet, uinspirerende, keeeedelig, utroværdig, ligegyldig, plots-mæssig ubrugelig, irriterende og indholdsløse kærlighedsplot. Stop det!!! Stop med at ødelægge ellers interessante karaktere, gode potentielle begivenheder og relationer med det lort der. Jeg bliver så SÅ vred, og helt enormt irriteret hver eneste gang de er på lærredet. Det er uudholdeligt så dårligt og kikset det er.
Det mest sindssyge er, at de har ofret andre vigtige og langt mere interessante, inspirerende og troværdige relationer andre karaktere har, som oprindeligt er i bogen, for at lave det hjernedøde kærlighedsdrama. Bl.a. Kili, Fili og Thorins forhold, som der burde være så meget potentiale i og så meget at arbejde med, og som er langt mere spændende for os alle sammen.
Tænk en gang, der er 22 sider tilbage af bogen at filmatisere, og så vælger de at tage det ud, der er mest kød på, det som man kunne have arbejdet SÅ meget med og det som ville røre os! Og ellers fylder de filmen op til randen af ligegyldige, intetsigende og enormt kedelige scener.
Skuespil
Den eneste faktor som er henne imod det positive er skuespillet.
Filmen er jo fyldt op med enormt dygtige skuespillere. Jeg bliver helt ked af, at de skal være en del af dette nederlag. Ian Mckellen kan man aldrig klage over, men det er næsten sørgeligt at han skal udsættes for det her. Jeg ELSKER Martin Freeman, jeg elsker Richard Armitage, jeg elsker Luke Evans, men jeg bliver træt af at se på dem, jeg bliver træt af at de gør de samme ting igen og igen. Det er ikke deres skyld, det føler jeg ikke, det er Peter Jacksons skyld. Jeg synes skuespillerne gør det godt, men de har ikke nogle særlig inspirerende replikker, og de får ikke lov til at arbejde med deres karakterer. Selv Richard Armitage som i rollen som Thorin, jo har en udvikling og persontræk, får ikke slået ordentligt igennem, fordi det kører for meget i det samme spor, det er enormt ensidet og ligner Gollums sindssyge alt for meget.
Det eneste tidspunkt der rørte mig i filmen, (udover den éne fede scene) er Martin Freeman som græder, eller hulker én gang. Men det er pga. hans skuespil og fordi jeg elsker ham så meget. Martin Freeman er fantastisk, og i den første film var jeg overvældet over hvor rigtig han var i rollen som Bilbo. Men i denne film er det bare blevet kedeligt, han får ikke lov at vise nogle persontræk og er bare en kedelig karakterløs hobbit, som render rundt blandt de andre.
Evangeline Lilly er en smuk og virkelig dygtigt skuespiller, og det er synd at hun ikke får lov til at udfolde sig i en bedre rolle, men skal slæbes med at lege lille forelsket pige (for kvindelige karakterer kan jo KUN være objekt for romantiske plot). Orlando Blooms Legolas bliver også total smadret af det her kærlighedsplot, og begge karakterer er total ligegyldige i handlingen. Orlando Bloom får heller ikke lov til at udfolde sig ordentligt som Legolas, og hans kampscener er til grin, pga. CGI – og selv hans ansigt ser ud til at være angrebet af CGI.
Visuelt
CGI og 3D dræber film. Så kort og enkelt kan det siges.
3D er forfærdeligt. I princippet er det en fed og sjov ting, men det er som om de ikke har udviklet på den de sidste 50 år, og nu er den bare i det her stadie, hvor den dræber ellers flotte og gode film. Filmen bliver mange toner mørkere, og nogle gange måtte jeg tage brillerne af, for at se om jeg måske var heldig at kunne se detaljer og persontræk uden brillerne – men det kan man jo desværre hellere ikke, da det ser mærkeligt ud. 3D giver også sådan et irriterende slør, nærmest som om der er lagt silke hen over det hele – og jeg får hele tiden en følelse af at jeg ser en Pyrus julekalender, og filmen får det her billige-look af det. Det er enormt kunstigt, og man føler der er lagt voldsomme effekter på billederne, som når man feks. skal understrege at det er et minde – her er det så bare hele filmen. Især scenen i Lake Town er helt forfærdelig, da 3D og vand er hinandens største fjender. 3D er bare enormt irriterende, men heldigvis kan filmen ses uden!
Så er der det her HFR, som betyder at der er 48 billeder pr. sek i stedet for 24, som så åbenbart skulle gøre det hele meget skarpere og mere levende. Jeg holder stadig, efter 3 film, fast i at det bare er et mediestunt – kan seriøst ikke se forskel.
Filmen er sølet ind i CGI, alt drypper af det så voldsomt, at virkeligheden drukner. Alt og alle ser helt igennem kunstige ud.
Jeg kom til at tænke på animationsfilmen ‘Tintin: Enhjørningens hemmelighed’, som faktisk ser virkelig ægte ud. Personerne ligner næsten rigtige mennesker, men man har jo selvfølgelig stadig denne følelse af, at det altså er animeret og bevægelser kan man altså bare ikke gøre helt naturligt. Det er det samme der sker i Hobbitten. Menneskerne ser ægte ud, men man kan stadig se, at de er kunstige – og det her er altså rigtige mennesker. Filmen kunne lige så godt være animeret hele vejen igennem. Det er som om at skuespilleren ikke en gang kan få lov til at gå, uden at det skal animeres. Kampscenerne er noget af det sørgeligste. Det ligner virkelig et dårligt kamp-computerspil, og jeg mindes at jeg sad som lille med min PlayStation 1 og spillede kampsportspil hvor man kæmpede mand mod mand i en arena – slåskampene i filmen lignede meget det. Det ser så dumt ud, det er SÅ tydeligt, at det ikke er ægte, hvilket resulterer i, at man ikke kan leve sig ind i filmen. Brug dog pengene på at træne jeres skuespillere og betale stuntmænd, så de selv kan levere slåskampene, så vi kan tro på hvad vi ser på lærredet. Det er utrolig sørgeligt, bliver skuespillere mon snart overtaget af animation? Måske man bare skal bruge deres udseende til sidst? Og hvad med de smukke landskaber? Nogle af dem er jo ægte, men vi tror jo ikke på det, når vi tydeligt kan se at skuespillerne ikke er ægte.
Musik og Lydbillede
Jeg bliver SÅ træt af at høre det samme stykke musik igen og igen. Det er utrolig ukreativt, og det er som om de ikke har gidet finde på noget nyt, men bare brugt tonerne fra Ringenes Herre. Samtidig skifter musikken hele tiden. Det er som om der skal være et nyt soundtrack til hver sætning der bliver sagt. Midt i en samtale skifter musikken lige pludselig, og jeg tænker ”hvorfor synes musikken jeg skal føle det her er positivt?” Det er stressende og virkelig mærkeligt.
Men selvfølgelig er det jo smuk musik, men det er simpelthen blevet brugt for meget nu.
Denne film fortjener ikke et eneste af de positive ord, som de udlandske anmeldere ind til videre har givet den. Jeg forstår ikke hvad det er for en film de har set. Jeg kan bare føle det kommer fra de danske medier, disse “et flot, storslået og underholdende punktum for en stor trilogi” kommentarer. Som om de er blevet bestukket. Jeg føler at anmelderne ikke tør sige andet, fordi de ved at de andre film har været så populære!! Jeg fatter dem ikke, jeg tror simpelthen ikke på, at jeg ser noget de ikke ser! Eller ser jeg virkelig syner? Jeg tror ikke på det, det ér en dårlig film, og det er en skænsel mod Tolkien. Karakterne, universet og historien får ikke hvad de fortjener, og det er så frustrerende og sørgeligt.
Jeg ønsker bare at denne film får så meget hård kritik og bliver kendt og husket for det nederlag og den sørgelige og tragisk dårlige ende den er på et fantastisk Middle Earth eventyr! Den måde Peter Jackson har behandlet bogen og især karakterne og deres skæbner på er bare uacceptabelt, og at han laver så dårlig og sløv en film, som om det ikke betyder noget for nogen.
Men vi må bare være glade for, at Peter Jackson, da en gang, for 10 år siden, kunne finde ud af at skabe mesterværker – ikke noget vi nogensinden skal forvente fra ham igen. Jeg har mistet alt for dig Peter Jackson.