En ting er sikkert: livet udvikler sig ikke præcis, som du regnede med. Det er det store tema i ‘Life Itself’, der er skabt af folket bag hitserien ‘This Is Us’. Men udvikler filmen sig som vi regnede med? Læs med her.
Historie
Filmen følger en masse forskellige mennesker på tværs af generationer og landgrænser. De er alle forbundet på grund af en begivenhed. Man følger parret Abby og Will i New York, Dylan i New York og Mr Saccione i Spanien. Den viser, hvordan livet sjældent udvikler sig, som man har forventet, og hvordan begivenheder påvirker en familie i generationer.
Jeg ved godt, at det der ikke var den mest spændende eller detaljerig beskrivelse af filmen. Men jeg er nødt til at stoppe der i fare for at spoile for meget. Hele filmen er afhængig af dens overraskelser, og jeg vil nødigt ødelægge det. Som traileren afslører, følger man flere forskellige personer, og filmen er delt ind i kapitler. Dette gør, at man i lang tid følger en gruppe karakterer uden overhovedet at se de andre. Jeg kan helt sikkert godt se pointen i at dele filmen op i kapitler og have flere narrativer i samme film, men det er bare ikke udført godt i denne film. Filmen virker alt for lang, og det føltes som om, at man har set den i 4 timer og ikke 2.
Problemet med at have sideløbende historier i én samlet historie er, at karaktererne ikke bliver uddybet nok. Man kommer slet ikke tæt på karaktererne. Selvom det er en film, der tydeligvis prøver at presse tårerne ud af en op til flere gange, så bekymrer jeg mig overhovedet ikke om karaktererne. De er for flade og uinteressante. Den mest interessante handling foregår i Spanien, og jeg vil ønske, at hele filmen bare havde udspillet sig med disse karakterer og denne placering. Selvom filmen skal forestille at være meget realistisk og relaterbar, virker handlingen falsk. Alle de sammentræf og begivenheder, der sker i løbet af filmen virker ikke som noget, der vil ske i virkeligheden. ‘Life Itself’ er for utroværdig, hvilket er det, der skuffer mig mest.
Dog skal den have ros for at varme ens hjerte. Den spiller virkelig på publikums følelser, og det virker da også en gang imellem. Det er en sød historie, der er udført dårligt.
Skuespil
Det er så ærgerligt, for jeg ved, at størstedelen af skuespillerne i filmen normalt er rigtig dygtige. De er bare ude af takt i denne film. Olivia Wilde og Oscar Isaacs kemi er så godt som ikke eksisterende. Jeg følte overhovedet ikke for dem som et par. Mest af alt tror jeg, at det middelmådige skuespil skyldes det knap så gode manuskript. Mange af replikkerne lyder mærkelige lige meget hvem, der siger dem højt. Den anden halvdel af replikkerne lyder som “inspiration quotes” som de har fundet på Tumblr.
Igen er det den del af filmen der foregår i Spanien som er bedst. De spanske skuespillere spiller rigtig godt, og jeg føler med alle karaktererne. De har så også fået en lidt bedre handling at arbejde med.
Visuelt
De forskellige handlingsforløb adskilles visuelt ved at dele handlingen op i kapitler. Det fungerer meget godt, for ellers kunne man godt være blevet meget forvirret. En sjov detalje er, at filmens titel først bliver vist til sidst i filmen. Det var en detalje, jeg godt kunne lide.
Der er nogle smukke billeder af landskabet i Spanien, og det står i stor kontrast til larmende New York. Der er helt klart ikke noget galt med filmens visuelle udtryk, det er bare heller ikke noget specielt.
En ting jeg dog er rigtig irriteret over, er deres mangel på finish. For eksempel ligner skuespillerne fuldstændig sig selv, selvom der skal forestille at gå flere år. Der kunne man godt have givet dem gråt hår eller rynker. Det vil ikke kræve så meget, at få karaktererne til at se ud som om at de ældes.
Musik og lydbillede
Der bruges generelt ikke så meget musik i filmen. Et par gange bruges der Bob Dylan, som også har en betydning for handlingen. Det var en fin måde at blande handling og virkemidler sammen på. Dog var musikken ikke noget, jeg lagde specielt meget mærke til.
Der var en del lange dialoger uden musik, hvor man godt kunne have cuttet noget af samtalen af og indsat musik i stedet for. Meget af handlingen bliver fortalt for eksplicit, og jeg tror, at musik vil have hjulpet på dette problem.