‘The Zero Theorem’ sprudler af Gilliam… på den gode måde.
Terry Gilliam giver os endnu et futuristisk, forunderligt og dystopisk univers med en masse spændende og farverige karakterer. Havde Gilliam lavet filmen før ‘Brazil’ og ’12 Monkeys’, så ville ‘The Zero Theorem’ have været benchmark.
Historie
Vi følger Qohen Leth (Christoph Waltz) i ‘The Zero Theorem’, der venter på sit kald… fra telefonen, som skal fortælle ham, hvad meningen er med hans liv. Alt i mens arbejder Qohen for MANCOM, hvor han knuser matematiske ligninger via et Tetris lignende computerspil styret med en megasized controller. Qohen bliver “udvalgt” af MANCOMS legemlige repræsentant Management (Matt Damon) til at løse the zero theorem, som er en okkult matematisk ligning; der skal bevise, at alt vi kender til er meningsløst.
Selvom Qohen gør alt for at isolere sig fra omverdenen i sit hjem, der er en faldefærdig gotisk kirke klistret til med forskellige religiøse referencer, så bliver han alligevel forstyrret af forskellige farverige karakterer. Alle karakterer er excentriske og flamboyante på hver deres måde, og det gør deres møder mindeværdige… til tider forførende. ‘The Zero Theorem’ er helt sikkert en karakterdrevet historie, der samtidig indeholder flere lag af ironi og filosofiske spørgsmål om vores samfund, fremtiden og teknologien i flere facetter, som vi selv kan fundere videre over. Derfor er det helt sikkert også en film, du sagtens kan se flere gange, uden den bliver kedelig.
Historien kan umiddelbart virke en anelse banal, men Terry Gilliam formår alligevel at gøre det interessant med hans futuristiske flamboyante stil tilsat sort humor og forunderlige farverige karakterer.
Skuespil
Christoph Waltz er en mand med mange talenter, og det beviser han også med rollen Qohen; som er en meget excentrisk og sky mand, der bestemt ikke er tilfreds med, hvordan verdenen har udviklet sig foran hans fødder. Waltz gør Qohen sympatisk trods karakterens aparte karakteristika (som fx konsekvent omtale sig i flertal), hvilket er en stor kredit til Waltz.
Mélanie Thierry er helt fantastisk som den åbenhertig, forførende og sexede Bainsley, der langsomt får genstartet Qohens følelsesliv igen. De begiver sig sammen ud i en virtuel kunstig verden, der minder lidt om tankegangen fra Matrix… selvfølgelig meget mere humoristisk. Qohen får også følgeskab af drengen Bob (Lucas Hedges), der kalder alle for Bob, da det er spild af hjerneceller og kapacitet at huske på forskellige navne. Lucas Hedges spiller den kloge dreng, der er ser ud til at forstå mere end de andre trods hans unge alder. Han er rap i replikken, og Lucas Hedges tilfører en sjov “street teen in your face attitude”, der har en god indvirkning på Qohen.
Tilda Swinton spiller Qohens virtuelle “programmeret” psykolog, David Thewlis spiller den sjove og kammeratlige supervisor Joby og Matt Damon er Management. Alle skuespillere i ‘The Zero Theorem’ er med til at gøre hver deres karakter kuriøs, og sammenspillet mellem dem alle er sprudlende med perfekt timing, der gør den sorte humor levende.
Visuelt
Terry Gilliam er mester i at skabe finurlige og forunderlige universer, og det er heller ikke anderledes med ‘The Zero Theorem’. Når man tænker over, at det er en low-budget film, så er det alligevel imponerende! Byen skal forstille London, men meget er taget fra Bukarest, hvor de har optaget filmen; det er formentlig også derfor, at jeg får et indtryk af østeuropas svar på en dystopisk nærfremtid, hvor der er gået karneval i den. Det er dog slet ikke en kritik, da det virkelig er gennemført, og det visuelle spiller en stor rolle i historien og har en stor indflydelse på hele stemningen i filmen. Det er alt lige fra kostumer til de mange reklamer i bybilledet, der indeholder sjove referencer.
En interessant kontrast i det visuelle er hvordan Gilliam har valgt at gøre Qohen og Bainsleys virtuelle utopiske strand meget kunstig. Det fremhæver selvfølgelig falskheden i deres virtuelle tilflugtssted, men samtidig prikker Gilliam vel også til vores stereotype forstilling om utopi.
Musik og lydbillede
Generelt passede musikken og lydbilledet fint til filmen, men desværre har det heller ikke gjort et stort indtryk. Derfor må det blive en gennemsnitlig karakter til dette parameter.
