Femte sæson af ’Cobra Kai’ har premiere d 9/9 på Netflix.
Nu kan du se traileren for 5. sæson af den populære serie, hvor intriger og rundspark går hånd i hånd.
Noget tyder på, at vores to hovedpersoner Johnny Lawrence (William Zabka) og Daniel LaRusso (Ralph Macchio) kommer ud på hver deres eventyr i den kommende sæson.
Nedenstående trailer afslører, at Lawrence rejser til Mexico for at finde sin tidligere elev, Miguel Diaz (Xolo Mariduena).
Dette sker tilsyneladende imens at LaRusso tager kampen op mod den farlige og manipulerende Terry Silver (Thomas Ian Griffith), som er ved at opbygge et imperium bestående af adskillige Cobra Kai-dojoer.
Dette kan Daniel LaRusso ikke acceptere og som traileren viser, allierer han sig derfor med en gammel fjende, Chozen (Yuji Okumoto) fra Karate Kid II. Han skal hjælpe med at lukke Cobra Kai én gang for alle.
Der er i den grad lagt op til et bragende opgør, der trækker tråde til de gamle film.