Vi genkender alle denne oplevelse…
Du sætter dig pænt og komfortabelt til rette i de behagelige biografsæder, og fører herefter dit ¾-fyldte sodavandsbæger med fortrukken indhold, ned i den tilegnede kopholder på højre side – eller er det venstre?… Det er fuldkommen lige meget. Du ejer, i dette øjeblik biografen, og både lyd og billede er fast rettet mod lige netop dit sæde. Lyset i loftet bliver dæmpet, i takt med at spændingen langsomt, men sikkert, stiger. Du er klar. Men først… DET OBLIGATORISKE TRAILERSHOW!
Det er selvfølgelig altid rart at blive opdateret omkring, hvad fremtidens film har at byde på – både med hensyn til action for popcornelskere og romantik til kleenex-kendere. Genren er fuldstændig underforstået, så længe man kan sidde og lyse op over mindst én trailer, der bare skriger på endnu en tur i den fortrukne biograf!
Den perfekte trailer
Men den store begejstring går til gengæld også hånd i hånd med en forventning om, at dette blot er en overfladisk opsummering, af filmens tone, centrale handling og karakterer. Traileren skal gerne afspejle den egentlige film, men uden at forsøge at ligne noget den ikke er, bare for ’wow-faktorens’ skyld, og uden at afsløre vigtige plotpointer, der kan ødelægge filmen. En trailer skal promovere og interessere, ikke absentere og genere. Men selvfølgelig kan det også være svært altid at fange den helt rigtige atmosfære, på den helt rigtige måde, og inden for det nøjagtige tilladte tidsomfang – hvilket er 2 minutter og 30 sekunder ifølge MPAA, dog med én undtagelse, der tillader en enkelt produktion pr. distributionsselskab om året, at overstige dette. Og så er der jo også aldersgrænsen på traileren, der kan forhindre filmen i at blive promoveret til et bredere publikum, hvis blot der er den mindste dråbe blod, eller hvis klipningen ikke er skarp nok, til at dække over et eventuelt underliggende lag af terror, der kan føre til permanent psykisk skade!
Så ja, at lave en trailer er skam ikke nogen dans på roser – nærmere en vanskelig plukning af den perfekte buket. Men poesien til side, så er det ingen videnskab at skabe den nærperfekte trailer, hvis man nu bare følger et par enkelte forholdsvis nemme regler – vi har faktisk en del hollywoodfolk der gør det ganske godt, som jeg vil komme nærmere ind på i følgende afsnit.
Hemmeligheden er en hemmelighed
En fordel når der skal sammenklippes trailers, er, altid at have en lille smule mystik og uvidenhed indblandet, da det kan fange selv den mest kedelige og humørløse persons opmærksomhed. Det skal dog siges, at det naturligvis kommer an på hvad genren ligger op til, da jeg tvivler på at det ville komme en romantisk bryllupsfilm til gode, hvis brudens identitet blev holdt hemmelig i traileren. Men som udgangspunkt, er det oftest en god metode. Enkelte eksempler på nogle af filmverdenens ”mystificerende mestre”, der desuden forstår hvordan man komponerer en trailer på effektiv vis, er instruktører som fx J.J. Abrams og Christopher Nolan.
Abrams skabte en masse effektiv omtale, da han promoverede sin film ’Super 8’ fra 2011, mens Nolan over den seneste tid, har teaset os med hans kommende film, ’Interstellar’. Det er selvfølgelig klart at ”hollywood heavyweights” som disse to, næppe behøver at overbevise publikum på samme måde, som en ny og ukendt instruktør er nødt til at gøre det. Men hvis bare man benytter sig af det samme regelsæt, og er bare en lille smule kreativ og opfindsom, så står man tilbage med en trailer der har introduceret karaktererne, opsummeret handlingen, sat tonen, og gjort sit publikum nysgerrige – alt sammen på under de obligatoriske 2 minutter og 30 sekunder. Men hvad er det så lige alle de andre gør forkert?
En kamp af episke proportioner
Generelt set, så er størstedelen af nutidens trailers ét stort ’show-off’, i form af visuel nævekamp på marketingets slagmark. Her references hovedsageligt til film der begiver sig i enten action, eventyr eller thrillergenren, mens genrer som drama eller komedie er lidt mere uden for søgelyset i denne diskussion. Det betyder dog ikke at de er helt uskyldige, men for at holde en mere målrettet tone, så vil disse genre ikke optræde i samme grad, som førnævnte mere episke skikkelser. For er der noget Hollywood elsker, hvis de har en storfilm i deres fremtidige filmkatalog, så skal det altså bevises hvem det er, der dominerer biograflærredet. Det er da også fedt nok, men problemet er at de tænker mere på trailerens værdi, end selve filmens værdi. Hvem kan fyre flest eksplosioner af på det mindste antal minutter, og hvem kan duplikere de overdøvende horn fra ’Inception’-soundtracket flest gange?
Desværre så er det bare ikke traileren som vi bedømmer filmen på, så hvis et distributionsselskab vælger at gå all-in, jamen så er det jo også begrænset hvor begejstrede vi bliver når vi endelig sidder til filmen i fuld spillefilmslængde. I værste tilfælde kan det ende som det gjorde med ’The Amazing Spider-Man 2’, der synes det var en fænomenal idé at inkludere slutningen af deres film i traileren, samt klip fra alle mindeværdige action scener og handlingsforløb. For slet ikke at glemme, at skurken Rhino blev promoveret som værende en hovedskurk, der hovedsageligt endte med at være en ynkelig kliché med sølle 3-4 minutters skærmtid. Det er synd, for jeg synes personligt at filmen var rimelig god underholdning, men med en forestilling om en endnu højere underholdningsværdi, hvis altså ikke jeg vidste alt om filmen inden jeg så den.
En mørk fremtid
Jeg går ikke ud fra at noget som helst distributionsselvskab ønsker, ar deres film skal føles som en overlang og unødvendig extended-edition af traileren, med enhver følelse af spænding og overraskelse vasket væk, og erstattet af tanken om, ”hvorfor dog betale for at se det hele én gang til”? Men man kunne også se på det med en mere positiv vinkling, og i den forbindelse tage spørgsmålet om billetpriserne op, da en del jo mener, at det er alt for dyrt at gå i biografen. Det synes jeg nu ikke, for i realiteten, betaler du jo for fem film ud over den første og oprindelige film som har anbragt dig i de bløde biografsæder til at begynde med. Men sådan burde tingene bare ikke se ud. Hvis dette fortsætter vil vi alle i en nær fremtid, spørger vores bedste bio-kammerat, om ikke de vil ”med ind og så trailers?”, hvorefter alle i salen vil rejse sig og gå inden selve filmen overhoved er startet. Skræmmende (og en anelse underligt), siger jeg bare!
Det er virkelig synd for filmmediet, at vi er i en tid, hvor der skal udgives mindst 3 trailers for hver film og med talrige tilhørende klip, der fremhæver nogle af filmens bedste eller vigtigste scener. Overordnet set, så føles nutidens trailers som om du har taget en højhastigheds rejse med fingeren på spoleknappen, gennem diverse fremtidige filmudgivelser og i dette forløb fået plantet alle de store scener i din hukommelse, så du, når du endelig sidder til den faktiske film, kan sidde desperat og forsøge at virke overrasket på ny, over noget du allerede har været vidne til en gang før. Det er vel næppe et ønskebillede for nogen som helst der elsker film?
Fanget i spoilerhelvede
Men hvad kan man så gøre, hvis man ligesom mig selv, ikke ønsker at få alt at vide om filmen man gerne vil se, men stadig ønsker at blive teaset bare en smule? Her er et forslag… Når der kommer en trailer til en film du gerne vil se, så nøjes med at se traileren, indtil filmen har fanget din interesse, og så stop den. Så er problemet til gengæld det, at det kræver en hvis selvdisciplin, hvis nu det er en længe ventet film du har mulighed for at se klip fra; men hvis den virkelig er så vigtig, så burde det heller ikke være et problem at dæmpe lidt på dine filmabstinenser, og vente til den udkommer. ”Men Anders, hvad gør man så hvis man sidder fanget i en biografsal?” Ja, så er der altså ikke andet for, end at fremstå en smule underlig, med lukkede øjne eller blikket i jorden. Du kan eventuelt hive din smartphone frem, så virker det hele lidt mindre akavet, og en hel del nemmere at abstrahere fra lyden fra traileren også.
Men egentlig burde det ikke være os, der skal sidde her ændre på hvad vi foretager os, men nærmere distributørerne der skal det. Hvad med at alle trailere der bliver vist i biografen, max må være 1 minut og 30 sekunder lang, i stedet for de 2 minutter og 30 sekunder? Så er det op til filmselskaberne at fange vores interesse på den tid de har at arbejde med. Senere hen, kunne de måske lægge nogle eksklusive ”online only” trailers ud, for dem der var sultne efter mere. Men så er det også slut. Folk spørger jo heller ikke dem der allerede har set filmen, om de ikke lige kunne lave en hurtig opsummerende gennemgang, punkt for punkt, inden de går ind og ser den? De vil bare vide de 3 tidligere nævnte elementer: hvad er den overordnede handling, hvem er med, og hvordan er tonen. Så er det op til filmen i sin fulde længde at levere varen!
Epilog
Så kære filmselskaber, distributører, producerer, marketingsfolk og hvem der ellers er skyld i slagtningen af størstedelen af nutidens storfilm. Det gælder om at promovere jeres film, ikke fuldt ud eksponere den. Det gælder om at interessere jeres publikum, ikke nødvendigvis chokere dem. Men vigtigst af alt, så gælder det om at glæde sig til en biograffilm – ikke et gensyn.