“I walked into a world that was not mine. I tried to tell a story that was not mine to tell. But I’m a writer. Somehow that is the curse of the writer“.
‘Phantoms of the Sierra Madre’ følger manuskriptforfatteren Lars K. Andersen og filmskaberen Håvard Bustnes på en ekspedition til Mexico for at finde en forsvunden Apache-stamme. Rejsen udfordrer deres idealiserede forestilling om den hvide eventyrer, især når de tvinges til at gentænke deres projekt sammen med Apache-krigeren Geronimos oldebarn, Pius. Efter en hård afvisning i Mexico, leder et sidste forsøg Lars til Helge Ingstads barnebarn i Oslo, hvor en uventet oplevelse ændrer hans syn på fortællingen.
Historie
Filmen udforsker den hårfine grænse mellem cultural appreciation og cultural appropriation. Den tager her fat i et emne, der er højaktuelt i vor tid. Hvem kan fortælle hvilke historier? Og hvorfor? Desværre forekommer introduktionen til både emnet og Lars, som karakter rodet, og usammenhængende. Man mister overblikket, hvilket påvirker historien og forståelsen af filmens kerneproblematik.
Gennem lange optagelser af Lars i det øde men smukke mexicanske landskab, bliver filmens mission metaforisk tydelig. Filmens fokus skærpes, da Lars konfronteres med de problematiske aspekter af sit projekt, og filmen tager en drejning. Dette genopliver interessen for filmens egentlige emne. Desværre taber filmen lidt momentum, når Lars fastholder sin insisterende holdning, før han helt brat trækker sig fra historien. Til sidst indtager filmen et stærkt moralsk standpunkt og fuldender rammefortællingen med et “Every story comes with a price”. Den efterlader sit publikum uforløst, uden dybere forklaring.
En større klarhed i fortællingen samt en dybere refleksion og udforskning af begreber som “colonial gaze”, “eksotisering”, og “postcolonialism” kunne have beriget filmen. Lars ligestiller sig selv på mange måder med kolonisterne, ikke kun i sine kommentarer men også i sit filmiske sprog, og man kan komme i tvivl om, i hvor høj grad det er intentionelt. Det er ikke kun provokerende, men giver også filmen et metalag som selv, hvis utilsigtet, tildeler filmen en nuance.
Visuelt
Filmen benytter sig af en klassisk dokumentar- / roadmovie-æstetik, der effektivt passer ind i genren. Dog bryder den til tider med det traditionelle ved at præsentere smukke og stilfulde billeder af Lars der kæmper sig rundt i det mexicanske landskab, inklusiv droneoptagelser og iscenesatte, dramatiske indstillinger af Lars som stillesiddende undersøger og filosoferer over den modgang han møder. En iscenesættende og dramatisk belysning bidrager her til de stemningsfulde og elegante billeder.
Musik/lyddesign
Lyddesignet og musikken forstærker gennemgående den underliggende anspændte atmosfære. Musikken bidrager i høj grad til filmens momentum og er tydeligt inspireret af filmens grundtema. Filmklip og lydspor fra klassiske westernfilm understreger til tider den klicheagtige, koloniale opfattelse af Apache-folket.
Soundtracket bidrager væsentligt til forståelsen af Lars’ fascination af og romantiske forestillinger om det oprindelige Amerikanske folk, og ideen om den vestlige eventyrer. Det tilføjer også filmen en ekstra dimension af karakter og personlighed, og underbygger stemningen.