Nikolaj Coster-Waldau stjæler Nikolaj Lie Kaas baby
To politimænd, Andreas (Nikolaj Coster-Waldau) og Simon (Ulrich Thomsen), bliver kaldt ud til en lejlighed hvor junkierne Tristan (Nikolaj Lie Kaas) og Sanne (Lykke May Andersen) bor. Her finder de parrets forsømte baby. Andreas bliver meget påvirket og begynder at føle sin magtesløshed og det ender med at han stjæler barnet.
Dette er plottet til Susanne Biers ‘En Chance Til’, som Zentropa nu har delt en ny trailer til (med engelske undertekster).
I filmen kan man også se Maria Bonnevie som Andreas kone Anne, samt Kirsten Lehfeldt, Søs Egelind, Bodil Jørgensen og Thomas Bo Larsen.
Filmen får verdenspremiere på Toronto Internationale Film Festival, som starter her den 4. september og fortsætter til den 14.
Filmen har først premiere i de danske biografer 15. januar 2015.