Velkommen til ‘Skribentens filmhylde’. Hér hiver en skribent en film ned fra hylden, og kommer ikke kun med en vurdering af filmen, men også ekstra materiale, cover osv. Og ja, vi taler altså hér om fysiske film, som mange stadig samler på, i stedet for udelukkende at leve i streamings verdenen.
Prod. år: 2006 / Land: Canada / Instruktion: Andrew Currie
Zombien har for længst cementeret sig som folks ynglings monster nummer 1, og derfor må f.eks. vampyren nøjes med
anden pladsen efter før at havde været favoritten. Denne skribent har et helt bibliotek af zombie-film, og hvis du tror der ikke er variation i denne genre, så tager du fejl. Derfor tager jeg fat i en af de mindre kendte, ’Fido’.
Vi befinder os i noget der minder om USA i slut 50’erne, hvor alle har hus, have og en stor bil. Men bag idyllen der ligger faren. For der har været en zombie-epidemi i gang, og de døde rejser dig i jagten på frisk menneskekød. Dog, så har man fundet en måde hvorpå man kan styrer nogen af dem. Det man skal gøre er at sætte et specielt halsbånd på dem, og vupti, så bliver de ellers skræmmende monstre til gode samfundsborgere. Mange af dem bliver personlig hushjælp, også hos familien Robinson, hvor sønnen i familien danner et specielt bånd til deres nye zombie, som han kalder Fido. Men der er ikke altid at halsbåndet virker optimalt, og nogle gange kan den personlige hushjælp godt se på en lidt sulten.
Som du måske nok kan regne ud allerede, så er ’Fido’ ikke en gyserfilm. Javist, så er der elementer af gys, og når 
zombierne går agurk, ja så er effekterne blodige, men faktisk så er dette en ganske hjertevarm og satirisk omgang sort komedie. Filmen har et sølle budget på 8 millioner dollars, men ser klart langt dyre ud. Man har succesfuldt skabt en verden, der er taget ud af en sci-fi-gyser historie fra 50’erne, og flere gange undervejs, så havde man en opfattelse af, at dette kunne sagtens være en zombie-film instrueret af Tim Burton (’Edward Saksehånd’ og ’Bettlejuice’).
Humoren er dejlig afbalanceret, og man fornemmer klart nogle sociale kommentarer, der leveres yderst morsomt. ’Fido’ er tro mod dens opsatte univers i gennem hele plottet, og hvis man kan lide film som ’Pleasantville’ (bare med zombier), så forestille denne skribent, at denne oplevelse vil gå rent ind i ens hjerte. Og så har man fornøjelsen at se en palet af gode skuespillere, som måske ikke er store stjerner, men som klart er mindeværdige preformere. Zombien ’Fido’ spilles af den skotske komiker Billy Connolly, der slet ikke er til at kende under al det make-up. I enden så kan man kun anbefale filmen. Den er kriminelt underkendt af den brede skare af filmgængere og zombie-fans, så derfor kan jeg kun råde en til at gribe filmen, hvis man skulle falde over den.