Wonder Woman er hamret ind i biograferne, og har på bare den første weekend allerede slået en rekord ved at få den højeste indtjening på en film der er instrueret af en kvindelig instruktør. Intet mindre end 223 millioner dollars indtjente den på verdensplan, og anmeldelserne er meget positive. Du kan jo bare prøve at læse vores her.
Flere fra Filmpuls-redaktionen har også været inde og se den, og ud fra det var der så meget vi ville diskutere, at vi ville lave endnu en spoiler talk! Derfor satte Line, Michella, Jeppe og undertegnede, os ned og diskuterede alt det vi kunne finde på. Det blev til en lang samtale der dækkede alt fra feminisme til den altid kørende kamp mellem DC og Marvel. En diskussion vi før har haft på redaktionen, som du kan læse her.
Følgende artikel indeholder spoilers for ‘Wonder Woman’ – så hvis du endnu ikke har set filmen, så vil jeg foreslå at du ser den, og derefter går ind og læser denne artikel!
GIRLPOWER!
Nicolaj: Som start så lad lige få etableret hvor folk står i deres holdning til filmen.
Michella: Jeg var virkelig overrasket. Synes trailerne så virkelig ringe ud.
Line: Havde slet ikke forventet noget så fedt fra en DC film. Var ret høj over den, og total medrevet HELE vejen igennem.
Jeppe: Jeg var rigtig positiv – rigtig god girlpower! Ikke en perfekt film, men var rigtig fin underholdning, og taget i betragtning til de store forventninger og enorme pres i forhold til den tidligere DCEU kritik, så synes jeg at instruktøren Jenkins kommer rigtig fint fra det.
Nicolaj: Den er klart den bedste af alle DC filmene.
Michella: Hele begyndelsen med Amazonerne var virkelig fin.
Line: Ja det var mega girlpower, det var så mega fedt. Dog er tyskerne alt for dygtige til at slå dem ihjel. Amazonerne kan ikke dø af at blive skudt.
Nicolaj: Tænkte godt på at de sigtede fantastisk godt, baseret på hvor dårlige våben var på det tidspunkt.
Michella: Jeg synes kampscenen mellem dem var fed. Og… I DAGSLYS! Damn, DC.
Line: Kampscenerne var SÅ VILDE!! Så flot lavet!
Jeppe: Themyscira og amazonerne var godt lavet, som skabte et solidt fundament for hele origin historien om WW. Kvinderne var super seje, og specielt var Robin Wright (Antiope – red.) super cool. Hun kunne godt have lidt mere screen-time, hvor de f.eks. fik fortalt en lidt mere smooth historie om, hvordan og hvorfor dronningen tillader at Diana skal have kamptræning. Synes at dronningen gik fra ydre punkterne lidt for hurtig og let.
Michella: As for the princess herself: Jeg synes Diana var godt etableret. Gal Gadot er ikke verdens største skuespillerinde, men hun formåede alligevel at gøre Diana utrolig sympatisk.
Line: Jeg synes hun gjorde det fantastisk faktisk. Synes hun blev bygget helt som hun skulle. Og hun var mega sympatisk. Holdt virkelig meget af hende.
Michella: Samme her. Heppede på hende hele vejen.
Line: Selvom hun var så mega badass, så var hun også bare så sød og dejlig, og man får mega meget lyst til at give hende et kram.
Nicolaj: Jeg er også virkelig glad for valget af Gal Gadot som Diana.
Jeppe: Gal Gadot gør det specielt super, hvor hun indfanger essensen af WW. Befriende at vi har en superhelt, som gør hvad hun vil! Det var kick-ass!
Line: Havde hørt nogle som bare sagde at det sikkert ville gå helt galt, fordi hun ikke spiller godt men jeg så intet problem overhoved.
Den politiske vinkel
Nicolaj: Politiken gav filmen 2 stjerner fordi filmen var anti-feministisk.
Line: WHAT?
Michella: Hvad kan man regne med fra Politikken….
Line: Altså jeg vil selv mene jeg går enormt meget op i at der ikke skal være diskrimination i film – både produktionsmæssigt og i selve handling, men jeg følte intet problem
Michella: Diana var jo utrolig sej. Og synes også at hun blev behandlet med respekt fra mændene. Der blev aldrig for meget fokus på at hun var en kvinde (kun der hvor det gav mening – det var jo en anden tid for kvinder) men der var intet karikaturisk over deres reaktioner.
Jeppe: Det var den perfekte kontekst for en WW film i forhold til at få en masse sjove situationer.
Line: Altså bare fordi det er en solo kvinde-superhelte-film, så skal den jo ikke smide alt der har med superhelte og er typisk i det univers væk, samt en god historie – for at lave et manifest for kampen for feminisme i film. Seriøst. Hvad forventer folk.
Michella: En kvindelig superhelte film er blevet anmelderrost og har tjent kassen og dermed åbnet en masse muligheder. Fokuser dog på det!
Line: Præcis!! Jeg er forarget over Politiken. Det er da alt for latterligt
Jeppe: Total til grin, hvis man anmelder en film udelukkende på baggrund af feminisme!
Nicolaj: Jeg kan se at hendes outfit var en smule afslørende, men lavede WB det om ville de blive slagtet. Og ellers kunne jeg da kun se at filmen var pro-feministisk.
Michella: Instrueret af en kvinde, none the less. Men det er vigtigere at fokusere på Gal Gadot’s armhuler! Geez…
Line: Man må sgu have et lidt sundt forhold til tingene. Jeg går selv meget op i sådanne ting, men det skal sgu da ikke være ekstremt! Og underholdning og en god fortælling skal sgu da også stadig ligge på førstepladsen på vigtigheds-listen.
Jeg har hørt nogle klage over, hendes kostume, at det ikke var det med lange bukser eller sådan noget. Der tænker jeg bare WTF… Kan i forestille jer hvor sure folk ville blive, hvis hun ikke havde sit ikoniske tøj på?
Michella: Jeg elsker designet af hendes kostume.
Jeppe: WW’s outfit kunne man måske godt stille lidt spørgsmålstegn til. Hvorfor skal hun gå i høje hæle, hvis man er en kriger? Men som I pointerer, så har WW jo et look som man ikke må afvige for meget fra. Generelt synes jeg, at det er ok.
Romantikken
Nicolaj: Hvis bare de havde fjernet det romantiske plot. Det er virkelig mit største problem med filmen.
Michella: Slet ikke enig.
Line: For mig fyldte det bare ikke særlig meget. Jo deres forhold – men selve det romantiske var højest 2 scener og jeg var glad for det.
Michella: Synes det var en af styrkerne, faktisk. For en gangs skyld.
Line: Ja præcis, normalt har jeg også et problem med dem.
Michella: Synes man kunne mærke en romance fra de mødte hinanden. Der var bare kun få scener hvor det var “udført”. Ville så gerne have en god slutning for dem. De havde en god kemi.
Line: Undervejs havde jeg sådan lidt – fra hendes side – som om: Ja okay, det bare venner. Men det var det jo tydeligvis ikke for ham på noget tidspunkt. Ved ikke helt om jeg føler overtalelsen for hende var tydelig nok.
Nicolaj: Jeg så bare ikke grunden i at have det. Det flyttede ikke historien på noget punkt, udover til sidst, hvor de havde 100 andre muligheder for at gøre Diana sur.
Line: Måske ikke. Og måske kunne det også sagtens have fungeret hvis de bare var venner og holdt af hinanden på den måde.
Jeppe: Jeg er også enig med Nicolaj, at hvorfor skal de vælge det romantiske plot, som skal gøre at WW vinder, når de kunne have gået med 100 andre muligheder – hvor det romantiske plot var det tyndeste i historien.
Line: Jeg elsker hendes og Steves forhold, på den måde at hun er mega badass og slet ikke har brug for ham, og faktisk redder ham og alt det der. Synes bare det fungerede på en så fin måde, med en god balance, fordi han samtidig gerne ville passe på hende, og holde af hende. Og hun jo også gerne vil være i hans selskab. Og jeg synes også bare, at det viser at filmen viser en stærk kvindelig karakter, og en et naturligt forhold! Og igen, et tegn på jeg ikke forstår feminisme-kritikken.
Ares
Line: Jeg synes ikke slutningen var så slem som mange gjorde den til. Scenen med Wonder Woman og Ares. Det fungerede meget bedre end BvS. Måske en smule for lang til sidst, men jeg var ret inde i den synes jeg! Synes det var fedt.
Jeppe: Slutningen må jeg indrømme slog et skår i helhedsindtrykket for mig. Det blev igen lidt for ”meh” ligesom alle de andre DCEU boss fight scener! Alt for meget CGI og smadder, der føltes som en ”påtaget” boss fight scene, som skal være der, bare fordi at det er en superhelte film.
Nicolaj: Synes den var en smule for episk i forhold hvordan resten af filmen havde været. Ville hellere have haft en hand-to-hand kamp mellem dem, i stedet for en masse flyvende ting.
Line: Forstår godt hvad du mener. Det blev enormt meget fantasy, på en anden måde end resten af filmen. Jeg synes ikke David Thewlis var et særlig godt valg til Ares. Tror han var mit største problem i filmen.
Nicolaj: Som Ares, nej. Som general eller hvad han nu var, ja. Han er bare for venlig en person til at kunne set som en stor ond krigsgud.
Line: Jeg sad helt seriøst undervejs, og tvivlede voldsomt på om Ares fandtes. Selvom det er en freaking superhelte film! Det synes jeg fandme er godt klaret!!! Det er altså god worldbuilding.
Nicolaj: Jeg var virkelig også i tvivl. Troede faktisk at det ville vise sig at Ares var i alle mennesker.
Jeppe: Jeg havde håbet på, at de ville udelade Ares, hvor man så også kunne gøre Diana sårbar ved at slå tvivl ved hendes overbevisning og få hende til at stille spørgsmålstegn ved hendes opvækst med Amazonerne. Netop give en superhelte film et mere nuanceret billede, som Steve netop prøver at overbevise hende om.
DC’s fremtid
Nicolaj: Har vi højere håb for DC nu, eller bliver det her et one-hit wonder?
Line: Hm… Jeg tror stadig ikke helt på det.
Michella: Altså, mine håb for Justice League er stadigvæk begrænsede, men har højere håb for Aquaman og The Flash nu.
Line: Justice League forventer jeg virkelig lort. Men måske, måske, måske, pga. Wonder Woman, kunne jeg godt finde på at se den. Jeg har ingen ide om hvad jeg skal tænke omkring Aquaman og The Flash – har ikke sat mig meget ind i det.
Jeppe: JL er jo allerede langt inde i post produktion, så tror ikke at de kan gøre så meget her. Her er det også Snyder, som har været instruktør, som jo trods alt har fået hug for sine to seneste DCEU film. Dog er jeg ikke helt enig i den hårde kritik, men hvis man ønsker en mere i stil med WW, så tror jeg ikke, at vi kan forvente dette med JL.
Nicolaj: Jeg har rimelig gode håb for WW 2. Hun var jo den bedste del af BvS, og den foregår jo i nutiden.
Michella: Tror også sagtens det kan fungere. Især hvis de får en virkelig stærk skurk med.
Line: Tror måske også det vil fungere. Men ikke i lige så høj grad. De skal i hvert fald virkelig tænke sig om, og finde en interessant og udfordrende historie – er ved at være lidt træt af “EN skurk, vi må finde ham”.
Nicolaj: Men det kan også hurtigt gøres meget interessant. Hun er kendt ved også at have arbejdet for præsidenten osv., så der kan være noget at arbejde med.
DC vs. Marvel round 2!
Jeppe: Føler I, at der stilles større krav til DCEU end Marvel?
Michella: Jeg synes der stilles for lave krav til Marvel.
Jeppe: Nolans trilogi har sat enormt høje standarder indenfor genren, og jeg synes specielt at DCEU altid sammenlignes med dette niveau (hvilket er fint), men føler slet ikke, at disse standarder forventes hos Marvel. Udfordringen er lidt, at Nolan tog et “realistisk” perspektiv, hvilket var super fedt. Og udfordringen for DCEU nu er, at de har en mere typisk superhero univers, hvor man har karakterer som kræver “fantasy”.
Nicolaj: Jeg ved ikke om kravene er større, men det forventes at de holder samme standard som dem, hvilket de har haft svært ved at gøre. Dette har dog meget at gøre med at DC har prøvet at lave deres eget univers, men samtidig har taget alt for meget inspiration fra Marvel og har prøvet at hente ind på dem på alt for kort tid. Selv er jeg utrolig træt af Marvel, og derfor holder jeg også konstant håb om at DC finder sin plads. De har taget et stort skridt ved at være først ude med en kvinde-centreret film, men de skal passe på ikke at blive overmodige nu. Egentlig synes jeg at kravene er alt for lave til Marvel. Det er det samme de laver hver gang, mens DC dog prøver at lave det lidt anderledes, ved at fokusere på flere grupper af superhelte.
Jeppe: Jeg havde selv håbet, at DCEU ville forsætte Nolans vej, men må erkende, at det desværre ikke er tilfældet. Hvorfor man som anmelder vel også bliver nødt til at indse dette og måske have samme forventninger til Marvel som DCEU.
Nicolaj: Jeg havde også håbet på noget mere Nolan-agtigt fra DC, hvilket jeg også tror de prøvede med Man of Steel, men da den floppede tror jeg de valgte at droppe den vej. Selvom Batman-trilogien og Watchmen var pragteksemplarer på at det fungerede. Samtidig skal vi ikke glemme Burtons 2 Batman film, som var dem der beviste at superhelte film kunne være seriøse og gode. Men der var igen alle tidspunkter hvor DC prøvede at gøre deres eget, hvor de nu i stedet prøver at efterligne lidt for meget.
Jeppe: Netop. Det måske et håb om, at DCEU vil ramme samme niveau som Nolan, og derfor tit bliver slagtet netop fordi filmene ikke lever op til forventningerne/håb. Jeg synes bare, at man bliver nødt til at indse, at Nolans film var et unikt kapitel for sig.
Michella: Nolan’s film er ligaer over alt fra MCU og DCEU. Synes dog det er ok at sætte høje standarder. Vi lever i den gyldne æra af superhelte film. Vi burde ikke spises af med makværker som Iron Man 3 eller BvS.
Jeppe: Men synes bare altid at alt hvad Marvel spytter ud får positive modtagelser.
Michella: Og halvdelen af det fortjener de ikke.
Jeppe: Nej vel… også min opfattelse.
Nicolaj: Jeg har bare været træt af dem siden den første Avengers. Det er den samme opskrift de konstant kører på. De gør intet nyt.
Michella: Thor: The Dark World er noget af det værste lort jeg nogensinde har set – og den fik meget bedre anmeldelser en Suicide Squad.
Jeppe: SS synes jeg var noget makværk… til tider underholdende, men antagonisten var bare… serious! Men anyway, så synes jeg at den stadigvæk fik lidt for meget hug igen i forhold til Marvel. Som i selv siger mht. Thor.
Line: Altså jeg har slet ikke så høje krav til DC som til Marvel.
Nicolaj: Jeg har slet ikke krav til Marvel længere.
Line: Jeg er også begyndt at få meget lavere forventninger til Marvel. Efter Winter Soldier er det bare gået ned af (minus Ant Man).
Nicolaj: I won’t comment on Ant Man.
Line: Men tror stadig på noget godt kan komme. Jeg tror stadig på dem, fordi jeg er glad for karaktererne. Og tror også Spider Man kan blive fed.