Det er blevet mørkt og koldt udenfor, og med efterårets ankomst venter der også uhygge foran skærmen. Jeg var klar til at hårerne i nakken skulle rejse sig, da jeg tog ind for at se Guillermo del Toros seneste værk ‘Crimson Peak’. Her genforenes del Toro med Jessica Chastain (Mama) og Charlie Hunnam (Pacific Rim), mens Tom Hiddlestone, Mia Wasikowska og Jim Beaver gør dem selskab.
Lad mig slå fast med det samme: ‘Crimson Peak’ er ikke en gyser, som dem der bliver vist i biograferne for tiden (found footage, besatte mennesker/dukker), så hvis du er til den slags, vil jeg ikke love dig, at du vil synes om ”Crimson Peak”. Den er heller ikke for dig, der forventer en slasherfilm (der er dog en scene eller to, hvor det lige gibber lidt), eller for dig der vil skræmmes fra vid og sans. Det er heller ikke, som Wasikowskas karakter selv siger på et tidspunkt i filmen:“This is not a ghost story, it is a story with ghosts in it”. ”Crimson Peak” er, ifølge del Toro selv, mere gotisk romantik (tænk Wuthering Heights, Jane Eyre, Rebecca) end noget andet. Så med det på det rene, har du gode forudsætninger for at kunne nyde filmen fuldt ud.
Historie
Som lille pige blev Edith Cushing hjemsøgt af sit mors genfærd, der fortalte hende “vogt dig for Crimson Peak”.
Flere år senere er Edith en ung håbefuld forfatter, der stræber efter at blive den nye Mary Shelley – fremfor Jane Austen – og hun bliver fornærmet, da udgiveren beder om at få en kærlighedshistorie oveni hendes historie om spøgelser.
Trods hendes modstand over at inkludere en kærlighedshistorie i hendes bog (og hendes liv), bliver hun alligevel fascineret af engelske Sir Thomas Sharpe, der prøver at overtale hendes far til at investere i en maskine, der skal gøre det lettere at udvinde ler. Hendes far har dog ikke meget fidus til hverken Thomas eller søsteren Lucille. Faren tror på at tjene sine egne penge fremfor at arve dem. Og da han opfanger Thomas’ interesse i Edith, hyrer han en privatdetektiv, der graver en mørk hemmelighed frem. Men da faren dør under mystiske omstændigheder, står det Edith frit at følge hendes hjerte og gifte sig med Thomas. Hun flytter tværs over Atlanten til godset Allerdale Hall i det øde Nordvestengland. Allerdale Hall er et faldefærdigt gods, som søsteren Lucille Sharpe vogter over som en høg. Det er også her, at Edith får at vide, at Allerdale Hall ligger på toppen af en bakke, hvor sneen farves blodrødt om vinteren, når det røde ler siver op. Derfra har det fået navnet Crimson Peak. Og en dårlig nyhed kommer sjældent alene, og mens Edith prøver at falde til i England, begynder hun også at se spøgelser. Det er som om at huset prøver at fortælle Edith noget, men er det mon allerede for sent?
Fun fact: Ediths efternavn Cushing er et vink til skuespilleren Peter Cushing, der var en meget brugt skuespiller i en række af Hammer films horror film, bl.a. Frankenstein og Dracula.
Guillermo Del Toro er selv en erklæret kæmpefan af gotisk horror/romantik og den victorianske periode, og med ‘Crimson Peak’ trækker han bl.a. på litterære værker som Rebecca, Jane Eyre og værker af Edgar Allan Poe til at skabe en stemning af mystik og uhygge.Den lidt støvede gotisk romantik genre får tilført lidt mere sexualitet, vold og kvinder i føresædet.
Hans forkærlighed for at fortælle fantastifulde eventyr med mørke twists og horror elementer som i ‘Pans Labyrint’ og ‘The Devil’s Backbone” går igen i “Crimson Peak” – dog ikke på helt samme niveau som ’Pans labyrint’.
Starten af ’Crimson Peak’ viser lovende tegn med nok mystik omkring søskendeparret og deres motiv til, at man lader sig rive med. Men når vi tager rejsen over Atlanten med Edith er det lidt som om, at uhyggen og historien ikke helt får nok plads til at udfolde sig. Jeg håbede på mere fra del Toro og Matthew Robbins, men historien er forudsigelig og kommer aldrig rigtig ind under huden på en som del Toros egen ’The Devil’s Backbone’ og J.A. Bayonas ’The Orphanage’, der stadig sidder i mig som en ubehagelig eftertanke. ’Crimson Peak’ har ikke samme effekt. Hvis bare historien havde været på samme niveau som det visuelle, så ville ’Crimson Peak’ have været Guillermos næste mesterværk. Som det er, er den for mig ”blot” en okay gotisk horror/romantik film.
Skuespil
Fun fact: Del Toro sørgede for, at alle skuespillere fik et ringbind med baggrundsinfo om deres karakterer.
Tom Hiddleston og Mia Wasikowska genforenes efter rollerne som vampyrer i ‘Only Lovers Left Alive’. Hiddleston er som skabt til rollen som den her byronske helt med det intense blik og mystik omkring sig, hvor vi samtidig skimter en sårbarhed. Wasikowska har allerede bevist, at hun kan klare den gotiske genre med rollen som Jane Eyre (2011), og her passer hun godt ind i rollen som Edith med hendes sarte udtryk, hvor der alligevel gemmer sig handlekraftig kvinde. Jeg har lidt svært ved at forestille mig Benedict Cumberbatch og Emma Stone klare samme balance i rollerne som Thomas og Edith.
Jessica Chastain er velspillende i rollen som den kolde og besidderiske Lucille Shapre med en simrende vrede, mens Charlie Hunnam mere virker som en eftertanke, der følger den gotisk romantik formular med at give heltinden en happy-go-lucky vaniljeudgave til den mystiske og hemmelighedsfulde fremmede.
Fun Fact: Da Jessica Chastain fik tilsendt manuskriptet, regnede folkene bag filmen med at hun ville vælge rollen som Edith – istedet valgte hun Lucille.
Visuelt
Visuelt er det her nok en af de flotteste horror film i nyere tid, og der ikke meget at sætte en finger på. Der er tænkt masser af symbolik ind, hvilket gør, at filmen, trods en so-so handling, godt kan tåle et gensyn. Og igen kan man mærke del Toro hyldest til Mario Bava og Hammer filmene med de mættede farver, der er i spil.
Man kan nærmest ikke sige gotisk uden også at forestille sig en bygning, der gemmer på forfærdelige hemmeligheder med kældre og skjulte gange. Og her skal Tom E. Sanders (Braveheart, Private Ryan) og produktionsholdet virkelig have en stående ovation – the rumours have not been exaggerated. Godset Allerdale Hall er virkelig en imponerende karakter i sig selv, og man kan fornemme den sjæl og fortid, som bygningen rummer. Åbenbart tog det over et halvt år at bygge denne kulisse, der svarer til 10 normale kulisser. Men det har helt klart været det værd.
Der er flotte, detaljerede kostumer, som Kate Hawley har fremmanet (Oscar, anyone?), og som igen er med til at støtte op om den overordnede fortælling og vise karakterenes sindstilstande.
Alt i alt en flot visual film, MEN spøgelserne….why, del Toro, why?? Del Toro valgte at bruge rigtige mennesker til at agere spøgelser, og eftersom del Toro også går ind for at vise spøgelserne front and center ude af skyggerne, så kommer de desværre til at fremstå mere gummiagtige end egentlig uhyggelige eller skræmmende.
Musik og lydbillede
I starten af filmen spilles der på de kendte taktikker fra gyser film med et par lydeffekter, der lige får sædet til at rykke sig lidt. Men jo længere hen i filmen vi kommer, jo mere fader effekterne, og istedet får vi sat stemningen med mere “naturlige” lyde, som vinden der hvirvler rundt i Allerdale Hall, gulve der knirker og mærkelige lyde i nattens mulm og mørke.
Fernando Velázquez, manden bag musikken i ‘The Orphanage’ og ‘Mama’, har skabt musik, der sænker en uhyggelig og sørgmodig stemming over resten af filmen.