Den tværnationale The High Sun (Zvizdan) er en rørende og blændende smuk fortælling om kærlighed på tværs af splittelse og depression omkring de jugoslaviske kriges rasen – og kan nu ses for første gang i Danmark på video-on-demand!
Walk This Way – et online site der samler og promoverer europæiske “straight-to-video-on-demand” indie- og kunstfilm – har netop inddraget The High Sun i deres katalog og kan ses på de danske versioner af iTunes og lignende streaming tjenester. Filmen er produceret i et samarbejde mellem Kroatien, Serbien og Slovenien og er instrueret af den kroatiske Dalibor Matanić. Alt dette virker måske obskurt og utilgængeligt, men filmen er lidt af et mesterværk, og fortjener al den omtale den kan få!
Historie
The High Sun finder sted i det ukendt Balkan-område og skildrer tre romantiske historier på tre forskellige tidspunkter før og efter de jugoslaviske krige: 1991, 2001 og 2011. Alle tre historier spilles af de samme skuespillere i nye roller, og hænger skarpt sammen i tone, tematik og visuelle udtryk. Den første historie finder sted under krigens begyndelse i 1991 og omhandler et forelsket par der, i tumulten og styrkende had mellem landets etniske-underdelinger, må undergå chikane og tragedier da de kommer fra hver deres republik. Den næste foregår i 2001, knapt efter krigens ende, og handler om en mor og datter der er flygtet og må finde sig til rette i et forladt hus, her danner datteren blandede følelser for den unge mand der reparerer deres hus. Den sidste historie er i 2011, et årti efter krigens ende. I en tid hvor der igen er plads til fred kan en ung mand tilsyneladende ikke give slip på fortiden, og prøver at genvinde et forhold som han virker til at have brændt alle broer til.
KinoramaHer er tale om absolut rørende og veleksekverede historier, der på hver sin korte tid får skabt forståelse og forhold til sine karakterer, og former medrivende uddybninger af deres situationer. Blandingen af socialrealisme og skarpe og elskværdige karakterer skinner igennem sprogbarrieren (jeg er ikke så god til kroatisk) og fungerer enormt godt til at danne relation til karaktererne. Krigens forholdsvist tilbagedrukne rolle sætter også ekstra fokus på karakter-spillet, og danner samtidigt effektiv baggrund af en stilhed-før-stormen følelse og forhøjer romansernes følelse af vigtighed. Dertil havde jeg også en god følelse af at historierne ikke stak af fra hinanden, og var umiddelbart lige medrivende – har før i film med splittede historier oplevet at én var at foretrække fra de andre, eller havde kedelige passager. Dette var ikke tilfældet her!
KinoramaSkuespil
Som før nævnt er alle tre historier spillet af de samme skuespillere i forskellige roller, og udover de to ledende skuespillere der spiller de elskende på tværs af kapitlerne, dukker de samme skuespillere også op i diverse biroller. Dette skaber en skør følelse af genkendelse og sammenhæng, hvilket kunne have virket forvirrende og mudret, hvis det ikke var for de to bærende skuespilleres fantastiske evner til at spille tre vidt forskellige personer. Skuespillerinden Tihana Lazović spiller altså de tre kvindelige hovedroller (Jelena, Natasa og Marija) og uden at gå for meget i detaljerne med de specikke karakterer, får hun gennemgående udtrykt både styrke og skrøbelighed på tilpas underspillet manér, hun er charmerende og gør det alletiders. Hun får dog desværre ikke så meget plads i den tredje historie. Goran Marković spiller de tre mandlige hovedroller og gør det også gennemgående storartet, han er især god til at udtrykke store følelser i små detaljer, som de blikke man sender nogen man hader eller elsker. Især i den sidste historie får han plads til undersøge påvirkningen af krig på en meget subtil måde.
Visuelt
Her er hvor The High Sun for alvor eleveres! Blændende smukke landsskabsbilleder og poetiske skud af personer der påvirkes af deres omgivelser. Det er svært at formulere, da hver scene har fokus på nye detaljer og på forskellig vis bevæger sig i størrelse og distance. Hvis man er interesseret synes jeg det giver mening at se filmens trailer – der er et værk i sig selv og én af de mere smukke og mystiske trailere jeg har set i lang tid:
Musik og lydbillede:
The High Sun finder i høj grad indhold i kontrasten mellem den underliggende og underbyggende soundtracks-tradition (som sen-karriere Angelo Badalamenti) og den højt-råbende montage-agtige tendens i nyere indie film. Karakterdramaet er ofte underbygget af effektivt score – og overgangen fra hvert kapitel bliver markeret med billeder af krigsramte landskaber til blæsende moderne musik – meget effektivt! Især i én af filmens afsluttende scener bliver psykedelisk fest-musik brugt på en effektiv og overvældende måde, som synes at indkapsle alle de tilbageholdte følelser der filmen igennem havde hobet sig op.