‘After Yang’ er den nyeste tilføjelse til A24’s filmgalleri af Kogonada. En lille arthouse film, der vil få dig til at overveje hukommelse, menneskelighed og kærlighed.
Historie
Jake (Colin Farrell) er en familiefar i en nær fremtid, der må holde sammen på sin familie når androide-medhjælperen Yang går i stykker. Yang har spillet rollen som storebror til adoptivdatteren Mika, og han efterlader et betydeligt hul i den lille familie. I Jakes forsøg på at få Yang repareret, opdager han, at Yang indeholder en hukommelses-disk, hvor han har gemt små to-sekunders minder hver eneste dag, som en form for digital dagbog, der gør Yang meget mere menneskelig end først antaget.
‘After Yang’ er en film, der har stor interesse i hvad, vi anser som et rigtigt menneske, og hvad det lige præcis er, der giver os denne menneskelighed. I en verden med kloner og androider, der ikke er til at skelne fra “rigtige” mennesker, begynder linjerne at blive utydelige. Det er en rørende, underspillet og smuk fortælling, hvor der ikke siges meget, men ligger enormt meget mellem linjerne. Godt nok er det ikke nyskabende spørgsmål, der stilles; har man set ‘Blade Runner’ filmene, ‘Her’ eller ‘Ex Machina’, har man nok en nogenlunde idé om hvad der foregår.
Skuespil
Colin Farrell er i sit arthouse es i øjeblikket, og får også her lov til at gå rundt og se dybsindig ud mens hans forsøger at løse mysteriet om hans ‘techno sapien’ Yang. Det her er ikke en film, hvor det er de store følelser, der er på spil- rettere en stilfærdig og nogle gange en anelse søvndyssende meditation omkring sorg og kærlighed, men Farrell magter sagtens opgaven.
Justin H. Min spiller Yang med en overbevisende dans mellem robotagtige træk og dybfølte, menneskelige spørgsmål til tilværelsen. Eksempelvis har ham og Jake en samtale omkring te, og ironien i at være en kinesisk techno sapien, programmeret til at vide alt om teens historik, men ude af stand til nogensinde at smage ordentligt på drikken.
Visuelt
Filmens billedside er simpel, stilet og virkelig flot. Der er kælet for den underspillede sci-fi vibe med stilrene hjem, stringent arkitektur og et fokus på natur, planter og et simpelt farveskema. Man kan hurtigt komme til at glemme at det er dyb sci-fi, man kigger på, og ikke en videoreportage fra ‘Bo Bedre’- men på den fede måde, hvor det visuelle udtryk aldrig overrumpler den simple fortælling og de mange underlæggende tematikker.
Musik og lydbillede
Musikken balancerer ligesom billedsiden på linjen mellem det afdæmpede og det sci-fi futuristiske, med stilfærdig elektronisk musik og en Mitski sang som et af filmens følelsesmæssige kernepunkter.