Filmanmeldelse: ‘Jørn Utzon: Manden & arkitekten’

Siger man Australien, ja så siger man også Operahuset i byen Sydney. Dette verdensberømte og ikoniske bygning er en del af landets DNA, og et arkitektonisk mesterværk, som er med i UNESCO’s verdensarvs liste. Skaberen af denne bygning ved vi alle nok var dansker, men hvad var han for et menneske? Ja, det tog Filmpuls ind i biografmørket for at finde ud af.

Historie

Joern Utzon.

Jørn Utzon var mere end en arkitekt. Han var et visionært menneske, som så verden anderledes end andre. Han tog inspiration fra naturen, såvel som fra forskellige udenlandske kultures byggestile, og lavede unikke bygninger med sin egen specielle Utzon-stil. Men hans livs største bedrift var Operahuset i Sydney, som både gjorde ham berømt og berygtet. Berygtet fordi han forlod byggeriet før det stod færdigt, da ham og bygherren ikke så øje til øje. Det var projektet der knuste hans hjerte, og som gjorde at mange ikke ville røre ham med en ildtang, pga. rygter om hans langsommelighed og budget-sprængninger ved Operahuset. Hvilket var løgn, men ikke desto mindre skadeligt for hans karriere.

Denne dokumentar er instrueret af Lene Borch Hansen, der har sin debut som instruktør (efter at have været klipper). ‘Jørn Utzon: Manden & arkitekten’, er ikke kun en film som prøver at vise hovedpersonens unikke syn og bidrag til moderne arkitektur, men lader os komme tæt på mennesket Utzon. Igennem interviews med hans børn og kollegaer, får man fornemmelsen af hvem denne mand var. For ligeså unik en arkitekt han var, ligeså unik var han som person, med hans åbensindede og positive natur.

Vi følger ham fra vugge til grav, og ser hans fantastiske evner som skaber, menneske og far. Men, det er samtidig også en slags melankolsk stemning over filmen, da verden er gået glip af utallige Utzon-projekter, hvilket skyldes hans dårlige ry fra Australien, som i sidste ende ingen hold havde i sig. Men vi ser de smukke bidrag han har givet til arkitekturen, og hans kreative ånd, som hans børn har ejet. I enden er dette en meget fin dokumentar, som leverer det den skal. Er man interesseret i Utzon og arkitektur, ja så skal man bestemt ind os se denne dokumentar.

Visuelt

Det er tydeligt, at folkene bag denne film ved hvordan man sætter en dokumentar op. Interviewene er fint sat op, og sættes sammen med arkivfotos, Utzon familiens egen hjemmefilm og hvad denne skribent tror er optagelser med drone, hvor man viser Utzons skabelser fra alle ledder og kanter. Godt sat op, men alligevel så synes filmen ikke “cinematisk” nok, og med det menes der, at filmen nok mere passer som en tv-dokumentar, end noget som nødvendigvis hører til det store lærred.

Musik og lydbillede

Filmens musik er meget passende til denne fortælling, men det er tydeligt komponeret på elektronisk keyboard, hvilket sagtens kan give god kvalitet. Dog så synes musikken til tider at være for standardiseret og typisk for denne slags dokumentarer, med klavertoner og lign. som man i baghovedet mindes at havde hørt før. Fortællerstemmen i gennem dokumentaren er udmærket, dog så blev denne skribent lidt distraheret af stemmens danske accent, som personen prøver at skjule, men som alligevel kommer frem som et efterslæb, især når man forsøger at lyde som en englænder. Men dette er ikke rigtig noget at klage over, men bare en lille bitte ting, som jeg bed mærke i.

Copyright: Nordisk Film