Instruktør Sanne Lenken har skabt en film som sætter fokus på spiseforstyrrelse, et emne som der er lavet overraskende få film om. Et vigtigt emne, som sætter fokus på hvad det kan betyde for en familie når en af dem er ramt af den alvorlige sygdom.
Historie
’Min Lille Søster’ handler om pigen Stella som virkelig ser op til sin storesøster Katja. Katja har stort talent for kunstskøjteløb og hendes liv går op i hård træning og de høje forventninger hun har til sig selv. Stella opdager at Katja har en spiseforstyrrelse, som hun holder hemmelig og som er ved at overtage hendes liv. Katja får manipuleret og presset Stella til ikke at sige noget til deres forældre og begge piger må gå hårde tider igennem.
Instruktøren Sanne Lenken har i sine teenageår selv kæmpet med spiseforstyrrelse, og man kan bestemt mærke denne alvor og følelse af vigtighed der er overfor emnet, fra filmholdets side. Filmen sætter fokus på de selvtillidsproblemer, som mange teenagepiger lider af, de hårde forventninger og idealer man må opleve fra sig selv og omverden. Filmen viser hvordan den alvorlige sygdom kan overtage et mennesker og specielt også, hvordan de pårørende rammes og påvirkes. Fokus er på lillesøsteren Stella, og vi ser de ting Katja må gå igennem, fra hendes øjne, hvilket jeg vil mene, gør at filmen rør en endnu dybere. Det er en 11-årig pige, som ser sin storesøster, som hun virkelig ser op til, blive mere og mere nedbrudt. Stella må vokse op og bære på alt for tunge ting, i en alt for ung alder. Filmen viser søskendekærlighed, men også hvordan søskende kan lader ting gå ud over hinanden, og hvor meget de kan påvirke hinanden.
Jeg blev virkelig rørt af ’Min Lille Søster’, og af denne families barske historie. Der er tårer og smil, men mest af alt mange tårer, men ikke en eneste i filmen var for meget. Filmen behandler disse hårde emner og sorgen på en rigtig fin og nede på jorden måde. Det er en sørgelig fortælling, men det er ikke på sådan en følelsesporno-agtig måde. Hollywood-knebet med overdramatiske og sentimentale virkemidler tager heldigvis ikke overhånd – filmen bevarer oprigtigheden og troværdigheden.
Skuespil
Stella spilles af den 12-årige filmdebutant Rebecka Josephson. Hun gør det ualmindeligt godt og er meget troværdig i rollen. Det er overraskende og imponerende hvad man kan få ud af en kun 12-årig pige, det virker som om det komme meget naturligt for hende.
Katja spilles af 23-årige Amy Deasismont, mest af alt kendt som sangeren Amy Diamond, som havde et kæmpehit i 2005 med sin debutsingle ’What’s in it for me’. Men du kan hurtigt lægge dine forudindtagede holdninger om hende væk – hvis du har sådanne. Amy Deasismont gør det fantastisk godt, er noget langt ud over den søde syngende barnestjerne. Hun spiller den 16-årige Katja på en oprigtig måde, og jeg er personligt overrasket over, at hun faktisk er så meget ældre end den rolle hun spiller. Hun kommer langt ud og langt ind i følelserne, og leverer et meget troværdig præstation.
Vigtigst for filmen er, at de to piger gør det så godt overfor hinanden, og man kan tydeligt mærke den tæthed der er imellem dem, som var de faktisk søstre.
Visuelt
‘Min Lille Søster’ er hovedsageligt filmet håndholdt, hvilket fungerer virkelig godt. Det giver en følelse af at være på Stellas niveau og det giver også en rigtig god autentisk følelse. Ellers er der dejligt meget ro på ”effekterne” visuelt. Kameraet, farverne og klipningen er rolig og naturlig, og det meste er filmet, så der bliver lagt fokus på fortællingen.
Musik og lydbillede
‘Min Lille Søster’ indeholder for det meste instrumentalt meget roligt musik. Det er det samme der går igen, og det fungerer helt fint.