Filmpuls har været inde og se ‘Overlord’, og nej, det er ikke en dokumentarfilm om et finsk heavy metal band. Derimod, så kan skribenten allerede afsløre, at dette skulle vise sig at være en af året mest underholdene film. Læs videre hvorfor…
Historie
Filmen udspiller sig ved begyndelsen på D-dagen i 1944. En gruppe amerikanske faldskærmstropper bliver sendt ind i 
fjendeland, hvor de skal sprænge et radiotårn, der ligger i en fransk landsby. Hvis missionen lykkedes, vil det betyde at tyskerne kommunikationsmæssigt bliver massivt lammet. Men, det der skulle blive en halsbrækkende mission, viser sig at tage en meget mere mørk side. For der er et eller andet rivende galt i denne landsby! Det viser sig, at nazisterne bruger byens borgere som forsøgsdyr, men forsøgsdyr til hvad? Ja, den skrækindjagende hemmelighed må vores amerikanske venner også håndterer.
J
eg ved ikke med dig, kære læser, men for mig, så er nazisterne bare herlige filmskurke. Det er nok en kombination af det tyske sprog, deres altid ondskabsfulde planer, gale doktorer og så deres uniformer. Alt det har ‘Overlord’, og meget mere. De første 20-25 minutter af filmen spiller som en ren krigsfilm, selvom der allerede fra start af er masse af “urealistiske” elementer. For der første så er troppens leder en afroamerikansk mand, hvilket var usandsynligt under Anden Verdenskrig. Men, det er helt okay, for dette er ikke en historisk korrekt film. Nej, dette er ren og skær eventyr og ramasjang.
Vent lidt, siger du måske så… blev filmen ikke promoveret som en gyserfilm? Jo, men det er den ikke. Bevares, der er gyserelementer, men dette er mere ‘Ørneborgen’ møder spillet ‘Wolfenstein’. Vi er klart over i et mere Indiana Jones agtigt univers, men okay, hvis man har ekstrem svage nerver, jamen så er der scener, som måske vil skræmme én. Der er ingen dybe tallerkner som bliver opfundet her, nej dette er en film der vil underholde, og det gør den også til topkarakter.
Skuespillet
Dette er som sagt ikke ‘Saving Private Ryan’, så Oscar-præstationer er ikke nødvendigt her. Filmen har ingen stjerner og store navne, dog så har den erfarne afroamerikanske skuespiller Bokeem Woodbine, en mindre rolle. Men vi danskere er også repræsenteret i form af Pilou Asbæk, der her spiller en virkelig ondskabsfuld og slesk nazist. Asbæk er filmens hovedskurk, og han ser ud til at nyde hvert et sekund af dette. Nogle vil måske tage sig til hovedet, fordi manden overspiller en del, men set på den anden side, det skal nazi-skurke også gøre i sådanne eventyrs ramasjang historier.
Visuelt
Filmen har måske ikke et kæmpe budget, men for de dollars der er blevet brugt, er hver en dollar blevet tidoblet via talentmassen bag denne produktion. Der er fyldt med atmosfære, og man bliver aldrig på noget tidspunkt suget ud af det simple, men underholdende plot. Visse få effekter, er måske ikke tip-top, men man tilgiver hurtigt… det gjorde jeg hvert fald. Og så er filmen R-rated, hvilket betyder at vold og blod i den grad er til stede i en ucensureret form, og det varmer denne skribents indre gore/horror-nørd. Der er scener, hvor man ikke kan lade være med ikke at have et smil på læben, imens et blodig ragnarok tager dens form.
Musik og lydbillede
Jed Kurzel (‘The Babadook’ og ‘Assassin’s Creed’) er manden bag musikken, hvilket han leverer ganske tilfredsstillende. Der er desværre ikke musiske “themes” som stikker ud, men alligevel formår han at puste noget atmosfære og stil ind i filmen. Lydbilledet derimod, ja den er i topklasse. Dette er klart en film, som fortjener at bliver hørt på et godt lydanlæg, for der er mildt sagt… smæk for skillingen!
Copyright: UIP