Læs anmeldelsen af 'Lego Batman filmen' på filmpuls.dk

Filmanmeldelse: The LEGO Batman Movie

Vi var rimelig glade for både den originale LEGO film, og lige så glade for efterfølgeren med Batman i hovedrollen, men er denne film endnu et besøg hver?

Sofa-faktor

Jeg siger det med det samme. Jeg kan faktisk bedre lide LEGO Batman end LEGO filmen. Men mine yndlingsscener i LEGO filmen var selvfølgelig også dem hvor Batman var med.

Men Batman filmen har bare meget mere kørende for sig. Humoren i den er fantastisk, og de millioner af referencer der er til andre film, tidligere Batman film samt alle de easter eggs for de mere hardcore fans er fantastiske. Jeg glæder mig faktisk til at se filmen igennem endnu en gang, hvor jeg kan sidde og pause den, for at prøve at opfange endnu flere af dem.

Samtidig er historien faktisk også rimelig god. Fordi det er LEGO, kan de tillade sig mange ting som man ikke ville kunne retfærdiggøre i “normale” film. Jeg fanger mig selv i at sidde og forestille mig selv lege med LEGO, på den måde som de bygger filmen op på, samtidig med at de bruger det faktum at det ER LEGO de har med at gøre, hvilket gør at de udnytter det, ved at bygge de ting der er brug for, og sammensætter tingene på alle de måder det er muligt. Præcis som man gjorde dengang man selv legede med det (Oh, how I miss those days).

Lego Batman filmen. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Mit største (og nok eneste) problem med filmen ligger i tredje akt, hvor jeg føler at de går for langt væk fra premissen. Ved at inkludere så mange fjender, og lave så meget om på hvilken side folk er på, synes jeg den mister lidt af sin “magi”. Der sker hurtigt for meget, på al for kort tid, og tror den del af plottet ville have hørt bedre hjemme i en efterfølger til LEGO filmen.

Nåeh ja. Vil lige nævne at musikken hele filmen er vildt fed. Virkelig godt sangvalg, og især Batman Let’s Get Nuts mix er vildt fedt!

Ekstramateriale

Jeg havde faktisk virkelig glædet mig til at se hvilket ekstramateriale de havde sat sammen til denne udgave, og jeg blev faktisk en smule skuffet.

Blu-ray versionen har fået pakket ca 1 times ekstramateriale ind på sig, men det mest spændende kan nok kværnes igennem på en halv. Som der står på æsken er der 4 nye originale kortfilm, 6 slettede scener og 6 featurettes. Derudover har den et kommentarspor med cast and crew og sidst men ikke mindst har de været venlige nok til at ligge en hel menu ind der hedder “promotional material” ind. Jep, du gættede rigtig. Det er alle trailers og tv-spots der er med Batman, samt andre reklamer med Lego, som har meget lidt med Batman at gøre. Helt til sidst i denne menu finder du dog Lego Batman Comic Con panel. Det var jeg virkelig glad for at se, og trykkede med stor glæde på den, kun for at finde ud af at det kun var den 2 minutter animerede intro, som de havde vist inden panelet rent faktisk gik på. Skuffet.

Lego Batman filmen. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Men nu skal det ikke kun være negativt, for man kan jo bare lade vær med at gå ind i denne menu (Virkelig, bare lad vær). De 4 originale kortfilm de reklamerer med er med, og selvom de ikke lige faldt i min smag er der sikkert andre der vil synes om dem. De handler ikke nødvendigvis om Batman, men er en masse fra forskellige Lego-verdener (Der er bl.a. en fra Ninjago-universet som virkelig bare er første officielle trailer til den film, der kommer senere på året. Den fik mig ikke til at glæde mig mere). Så er der de 4 slettede scener, som da kan være meget hyggelige at se hvis man ikke kan få nok af filmen, men man kan samtidig være glad for at de blev klippet ud. Så er der de 6 featurettes, hvor vi endelig kommer ind på noget af det mere spændende. Det er her vi endelig kommer ind og ser produktionen og får nogle interviews fra cast og crew. De giver en virkelig en virkelig god gennemgang af hele produktionen fra start til slut, og det eneste jeg ville lave om her, var at gøre den længere. Dette er dog kun én af featurettes’ne. For resten er faktisk en skuffelse, men det var mest fordi at jeg havde set dem alle på YouTube i forvejen, hvor WB har lagt dem alle op.

Som det sidste er der også 3 15-30 sekunders stop-motion film lavet af Lego fans, som virkelig er et kig værd. Jeg tør ikke tænke på hvor lang tid de har taget at lave.